You are here

Det bliver jul i Vallensbæk den 2. december

Date: 17. November 2017
Traditionen tro holder vi Jul i Vallensbæk lørdag før første søndag i advent. I år er det den 2. december, men allerede nu kan du booke en bod i julebaseren.

Borgmester Henrik Rasmussen tænder årets flotteste juletræ på Rådhuspladsen kl. 16.00. Inden da kan du gå på opdagelse i julebasaren i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, opleve musikskolen spille julen ind og nyde gløgg og æbleskiver på pladsen foran rådhuset. Og selvfølgelig kigger julemanden også forbi.

Fra klokken 13 - 16 er der ægte julestemning og masser af julehygge og aktiviteter. Musikskolen spiller julen ind, og om formiddagen er der spændende børneteater. Selvfølgelig kan du også købe æbleskiver og gløgg.

I Vallensbæk Kultur- & Borgerhus 

Kan du opleve juleballet for alle glade julebørn. Du kan også være med til at pynte vores juletræ, lave julegaver, se film og få lækkerier.

Gå på opdagelse i den store julebasar, hvor kreative borgere udstiller og sælger smukt hjemmelavet brugskunst. Vil du have en bod på basaren, så kontakt da Lisbet Munk-Juel på telefon 47974000 eller på mail lmj@vallensbaek.dk

Fra kl. 13 – 16 optræder Fresco underholdningsorkester, der er klaver og sang elever fra Musikskolen, samt elever fra Orkester Værksted. Der vil være korsang med KOL koret og Vallensbæk Koret. Desuden præsenterer Musikskolen Vallensbæk Musikskolekor, Harmoniorkestret og Aspirantorkestret, samt forskellige solistindslag.

Kl. 15.58 følger Luciaoptoget alle ud til juletræstændingen på Rådhuspladsen.

På Rådhuspladsen

Menighedsplejen varmer gløgg og bager æbleskiver, som kan købes i boderne på Rådhuspladsen.

16.00-16.30: Juletræet tændes på Rådhuspladsen med borgmestertale, fællessang, julemand og overraskelser.

For de 7 til 11-årige starter vi dagen med børneteater allerede kl. 10.00 i Havet. Forestillingen er gratis, men du skal bestille billet her.

Forestillingen er en cirkuskomedie om tigertæmning og dødsforagt. Det er Frøken Fracasos Kompagni, som spiller forestillingen, der hedder: ”Tamme tigre findes ikke”. Forestillingen er sponsoreret af de Lilla Svaner.

Sidst opdateret 17.11.2017