You are here

CPH:DOX: Stand-up og kor-koncert i weekenden

Date: 28. marts 2019
Der er lagt op til to underholdende dage, når vi viser de to sidste dokumentarfilm fra CPH:DOX.

Fredag og søndag viser ruller vi det hvide lærred ud og viser de sidste to dokumentarfilm i vores CPH:DOX-uge. Ud over filmvisningen får vi besøg af en komiker og et kor, så der er lagt op til både gode grin og musikalsk underholdning. 

Fredag viser vi filmen 'Romantic Comedy' på Vallensbæk Ungdomsskole.
Med humor og et glimt i øjet kaster filmen et kritisk blik på den romantiske komedie. Filmen er skabt af klip fra filmene selv (der er gensyn med alt lige fra 'Da Harry mødte Sally' til 'Pretty Woman') og kommentarer fra instruktøren.
Inden prinsen på den hvide hest, sukkersøde scorereplikker og kys i regnen skal analyseres, vil et af de nye skud på den danske comedy-scene Benjamin Jeppesen underholde med stand-up. 

Filmen begynder klokken 17. Der er gratis adgang, og vi serverer popcorn og sodavand. 
Se mere her.
Se filmens trailer her.

Søndag viser vi filmen 'Men's Room' på Campus på Pilehaveskolen. 
Et herligt norsk mandskor gør sig klar til varme op for Black Sabbath - og til at synge sidste vers for deres dirigent. 'Men's Room' er en film, der går lige i hjertet. Det er både morsomt og rørende at følge de 25 norske gutters forberedelse til deres største gig til dato, samtidig med at de må forholde sig til dirigentens kræftsygdom. 
Inden filmen er der en unik minikoncert med mandskoret Copenhagen Barbershop Chorus.

Filmen begynder klokken 15.30. Der er gratis adgang, og vi serverer øl og snacks. 
Se mere her.
Se filmens trailer her.

 

Sidst opdateret 28.03.2019