You are here

Borgermøde om ny daginstitution i Nord

Date: 08. Maj 2019
Vi inviterer til informationsmøde om den nye daginstitution i nord. Mødet bliver afholdt på Campus på Pilehaveskolen fra kl. 18-19.30 den 21. maj.

På mødet vil entreprenøren fortælle om det nye spændende projekt, og du får mulighed for at stille og få svar på dine spørgsmål om den nye institution.  

Hvis du af den ene eller anden grund har interesse for det nye projekt, så har du her en oplagt mulighed for at blive klogere på processen og resultatet.  

Til mødet vil vi servere koldt og varmt at drikke og lidt til ganen.   

En ny, tidssvarende og forbedret daginstitution 

Daginstitution bliver en erstatning for det gamle Birkely, som blev revet ned sidste år efter en stor vandskade. Nu opfører vi en ny, tidssvarende og forbedret daginstitution i Vallensbæk Nord. Institutionen vil være større end den gamle.  

Birkelys eksisterende legeplads bevares og bliver en del af den nye institution. Institutionen får fire nye grupperum, der alle vil vende ud mod legepladsen. Den direkte adgang til legepladsen betyder, at børnene vil være tæt på alle former for aktiviteter – både inde og ude. 

Fællesrummet bliver hjertet i den nye institution. Den ene del af rummet bliver indrettet med høje borde og stole. Her kan børnene hygge sig med at skrive, tegne og lignende kreativitet. Den anden ende af rummet vil blive brugt til mere stille aktiviteter som lege med dukker og historiefortælling.  

Entreprenøren vil fortælle meget mere om den nye institution på mødet.

Borgermøde på Campus

Borgermødet bliver holdt på Campus på Pilehaveskolen, Horsbred 197 2625 Vallensbæk. Mødet foregår fra kl. 18-19.30 tirsdag den 21. maj. 

Sidst opdateret 08.05.2019