You are here

Åben hal, Go Run og Fastelavn

Date: 09. februar 2018
I denne weekend er der - som altid - Åben Hal lørdag og mulighed for en dejlig gå-tur med Go Run søndag. Derudover er der fastelavn i Helligtrekongers Kirke på søndag.

Fastelavnsfejring med gudstjeneste og tøndeslagning; efter gudstjenesten er der tøndeslagning med præmier til kattekonge og dronning og til de bedst udklædte. Kom som du er eller tag en næse på!

Åben Hal er et sjovt og aktivt tilbud for børn under 10 år og deres forældre. Hver lørdag kl. 10.00-12.00 er der mulighed for at lege og bevæge sig, i drengesalen på Egholmskolen. Vi fylder hallen med sjove redskaber og spændende legeudfordringer. Forældrene må også gerne lege med. Instruktører hjælper med at sætte gang i aktiviteterne.

GoRun Vallensbæk er for dig, der gerne vil gå sammen med andre. Det styrker sundheden, giver god energi og fællesskab. Vi går en flad og naturskøn rute i Vallensbæk Strandpark.
Vi mødes hver søndag året rundt kl. 10 på parkeringspladsen ved Vallensbæk Havn.


 

Sidst opdateret 09.02.2018