You are here

2020 byder på endnu bedre service til erhvervet

Date: 22. Januar 2020
I 2019 udmærkede Vallensbæk sig på sin erhvervsservice – i 2020 vil vi gøre det igen, om end endnu bedre.

2019 var et godt år for vores erhvervsservice i Vallensbæk. I flere undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri udmærkede Vallensbæk sig. Vi går ud af 2019 og kan prale af, at vi:  

  • Har Sjællands bedste erhvervsklima 
  • Er bedst i landet, når det gælder samarbejdet mellem virksomheder og skoler 
  • Er hurtigst med byggesagsbehandling på landsplan med en gennemsnitlig behandlingstid på fem dage 
  • Har god infrastruktur og transportforhold  

Knap havde vi vendt kalenderen og skrevet 2020 før Vallensbæk igen udmærkede sig i to nye undersøgelser - en lavet af VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og en lavet af Børne- og Undervisningsministeriet. De viser at:  

Vallensbæk har den største stigning af arbejdspladser i kommunen på landsplan 

  • Børnenes trivsel på vores tre folkeskoler er i top  
  • Vallensbæk kunne gå ud af 2019 og starte 2020 med at cementere, at vi nu også er en erhvervskommune.  

Endnu bedre service i 2020 

Vi arbejder på at komme i tættere kontakt med virksomhederne, og gennem jer lære, hvad vi kan blive bedre til, og hvordan vi kan forbedre vores service.  

Vi vil i 2020 – og det nye årti - lave forsøg med at tilpasse servicen og facilitere flere netværksmøder i det lokale erhvervsliv.   

Det er vigtigt, at I føler jer velkomne og godt behandlet, når I henvender jer til os eller samarbejder med os i kommunen. Vi skal tilpasse vores ydelser og organisation til jer og ikke omvendt. 

Nærhed styrker samarbejdet 

Vallensbæk Rådhus er aldrig mere en et stenkast fra jer. At vi fysisk er placeret tæt på hinanden, vil vi udnytte mere, når vi i fremtiden skal samarbejde.  

Vi kan lære meget, af de samarbejder, vi havde i 2019. Her lagde Via Biler, Volvo, Vallensbæk hus til kommunens arrangement, Virksomhedernes Dag. Og Resurs Bank, Atea, CapGemini, Ricoh, Rema 1000 og Hippomini, spillede en aktiv rolle i skolernes innovationskonkurrence, Hackathon.  

I Vallensbæk stræber vi fortsat efter at have det bedste samarbejde mellem virksomheder og skoler. Hvis du vil bidrage, kan du:  

  • Være rollemodel for fremtidens unge   
  • Tilbyde erhvervspraktik i en branche, som de unge måske ikke kender  
  • Tilbyde virksomhedsbesøg for klasser eller enkelte elever  
  • Deltage i det årlige Hackathon – en innovationskonkurrence 

Vil du vide mere?  

Find kontaktoplysninger på relevante personer i kommune på vores hjemmeside.  

Sidst opdateret 28.01.2020