You are here

Læringsfestival for for Vallensbæks lærere og pædagoger

Date: 29. Juni 2016
De ansatte på kommunens skoler fik inspiration til det kommende skoleår. Målet var at bidrage til at styrke skolernes samarbejde med virksomheder og foreninger endnu mere.

Skolebørnene var sendt på ferie. Og mens nogle af de ældste af eleverne allerede havde indtaget Roskilde Festival, var deres lærere til en helt anden festival – nemlig Læringsfestival 2016.

Læringsfestivalen var en dag med inspiration og input, som havde fokus på planlægning af det kommende skoleår, herunder særligt elementet – Åben Skole.

Begrebet Åben Skole betyder, at foreninger, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere i endnu højere grad skal ind i skolen og være med til at højne undervisningen.

Programmet for dagen var sammensat, så medarbejderne fik mulighed for at blive inspireret af de mange foreninger, virksomheder og andre som havde opstillet boder og afholdt workshops.

Der var blandt andet workshops om professionelle læringsfællesskaber, bevægelse i alle fag, klasseledelse, brug af droner og robotter i undervisningsforløb og meget andet.

Se flere billeder på Vallensbæk Kommunes Facebook-side

Sidst opdateret 29.06.2016