You are here

Madborgerskab i Vallensbæk

Date: 23. Maj 2014
Grib muligheden for nye oplevelser i et fællesskab - med fælles madlavning, brunch, hygge og workshops.

Madborgerskab i Vallensbæk inviterer enlige forsørgere (m/k) til fire spændende lørdage i hyggeligt selskab. Det er gratis at deltage.

De tre første lørdage laver du mad sammen med kokken Jonas fra Fars Køkkenskole, der er fællesspisning (brunch) og lille workshop. I laver henholdsvis mexicansk, amerikansk og nordisk inspireret brunch samt en ”doggy bag” med god aftensmad, så du får klaret den samtidigt.

Fjerde og sidste gang laver I ikke mad, men bruger tiden på snak (workshop) over kaffe, croissanter og en god frokost. Dagen afrunder de tre foregående gange, samt giver deltagerne muligheden for at indfri en idé baseret på "aktivt medborgerskab", som vi støtter med 20.000 kroner. Det er jer, der bestemmer og jer der i fællesskab får ideer til, hvordan Vallensbæk kan blive et endnu bedre sted for jer at bo.

Laves i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS.

Hvor

Vallensbæk Skole, Idræts Allé 5

Hvornår

Fire lørdage kl. 10-14: 30. august, 20. september, 25. oktober og 15. november

Børn

Børn i alle aldre er velkomne – du bestemmer selv, om du har dem med. Vi har pasning og sjove aktiviteter til de små. Alle børn deltager selvfølgelig i fællesspisningen.

Tilmelding

Du tilmelder dig til frivillighedskonsulent Loui Stampe Lund på mail lsl@vallensbaek.dk eller tlf: 4797 4119. Din tilmelding gælder alle fire gange, da det er et samlet forløb. Tilmeld dig inden søndag d. 15. juni 2014, der er et begrænset antal pladser.

Ved tilmelding vil vi gerne have oplyst: Navne på deltager(e), mailadresse, telefonnummer og alder på børn.

Kontakt

Sidst opdateret 18.08.2014