You are here

Fælles pressemøde om coronasituationen

Date: 12. September 2020
Borgmester Henrik Rasmussen og Københavns Vestegns Politi holdt lørdag et fælles pressemøde. Se video fra pressemødet.

Smittetallet med Covid-19 er steget på Vestegnen og området har et af landets højeste smittetryk. I den anledning holdt Københavns Vestegns politi lørdags pressemøde, hvor borgmester Henrik Rasmussen også deltog.

Mange unge fra Københavns Vestegn tager til København for at feste og gå i byen. Derfor lød en ny opfodring fra politichef Knud Stadsgaard ved Københavns Vestegns Politi tidlig lørdag aften:

"Forældre må tale med deres børn om, og opfordre dem til at se fjernsyn' og nyde at være sammen med familien i stedet for at gå i byen", siger politichefn.

Særligt fordi vejret i næste uge ser ud til at blive godt, bør man tage en snak med sine børn.

"Jeg har også et ansvar som forælder for at tale med de unge, om den måde vi omgås. Derfor er det også vigtigt, at vi som forældre går forrest med det gode eksempel", siger Knud Stadsgaard.

Henrik Rasmussen appelerer til, at borgerne følger anbefalingerne fra myndighederne for at stoppe smittespredningen.

“Det er ikke nok, at vi som myndighed aflyser arrangementer, det er vigtigt at alle borgere passer på hinanden, når de er ude i det offentlige rum,” siger Henrik Rasmussen.

Sidst opdateret 13.09.2020