Skip til hoved indholdet

Store Cykeldag 2021

Store Cykeldag 2021
  • Dato:
    søndag, 13. jun 2021
  • Tid:
    Kl. 09:00-13:00
  • Sted:
    Det Grønne Strøg
  • Kategori:
    Motion
  • Gratis

Er du klar til en hyggelig Vallensbæk-søndag i cyklens tegn? Så kom med til Store Cykeldag søndag den 13. juni.

 

Klokken 9.00-10.00 mødes vi på Det Grønne Strøg til kaffe og morgenbrød. Her kan du også få tjekket din cykel af Vallensbæk Cykelimport og deltage i konkurrencer med fede præmier.

 

Klokken 10.00 byder Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, velkommen og cykelturen starter. Han fungerer også som guide på den hyggelige tur rundt i kommunens grønne oaser. Turen foregår i et familievenligt tempo og tager ca. to timer, så alle kan være med.

 

Vi slutter på Naturlegepladsen med frugt og grillpølser, og omkring klokken 12.30 afslører vi vinderne af en helt ny cykel sponsoreret af Vallensbæk Cykelimport og en cykelkurv med lækre godter sponseret af SuperBrugsen Vallensbæk.

 

Arrangementet er et samarbejde mellem Cyklistforbundet Vestegnen, Cykling uden alder Vallensbæk og Vallensbæk Kommune. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig. For tilmelding og mere information: www.vallensbaek.dk/storecykeldag