You are here

Teknik- og Miljøudvalget - 05-02-2019

Dato: Tirsdag den 5. februar 2019 Tid: Kl. 17:00
Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Sted: Mødelokale Skyen på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Teknik- og Miljøudvalget skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Udvalgsformanden indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 2 Helhedsplan for Strandparken og skitseprojekt for delområde 1

    Beslutningstema

    Godkendelse af helhedsplan for Vallensbæks del af Strandparken, hvor delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på hovedstien, bliver realiseret inden for det afsatte budget.

     

    Godkendelse af detaljeret skitseprojekt, entrepriseform og udbudsproces for delområde 1, hvor der skal tages stilling til valg af belysning og belægning på hovedstien.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at helhedsplanen bliver godkendt som overordnet grundlag for den videre udvikling af Vallensbæks del af Strandparken

     

    • at delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på sti, bliver realiseret inden for det afsatte budget

    • at skitseprojektet for delområde 1 i udviklingsplanen bliver godkendt som grundlag for den videre projektering, udbud og udførelse

    • at hovedstien bliver anlagt i grus, og at der tages stilling til belægningsvalg på det samlede stisystem forud for eventuel bevilling til delområde 2

    • at der bliver etableret pullertbelysning langs hovedstien, der bliver finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted med en årlig udgift på 35.000 kr. over en periode på 20 år, kan indeholdes inden for det eksisterende budget

     

    • at entrepriseform og udbudsproces bliver godkendt

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    I budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Udvikling af Strandparken markeret med grøn.

     

     

    Helhedsplanen for Strandparken har til formål at skabe en forbindelse mellem det grønne strøg og stranden, der skaber sammenhæng mellem by og havneområde. Strækningen skal rumme pædagogiske læringsfaciliteter, fx krible krable. Det er intentionen, at området skal anvendes og bidrage til øget aktivitet i Strandparken og i havnen hele året. Havneområdet og Strandparken skal i højere grad opleves som en integreret del af Vallensbæk.

     

    Inddragelse

    Strandparken er et stort aktiv for Vallensbæk og et område med mange interessenter.

     

    Forud for udarbejdelse af helhedsplanen har formænd for grundejerforeningerne syd for Vallensbæk Strandvej og alle grundejere, der ikke er medlem af en grundejerforening, i randbebyggelsen mod Strandparken været inviteret til individuelle møder, hvor de kunne komme med input til projektet og give udtryk for deres bekymringer.

     

    Naturfredningsforeningen, friluftsrådet, kano- og kajakklubben, løbeklubben, en naturfagslærer, en naturvejleder, en naturfagspædagog og repræsentanter for ungdomsklubben og elevråd var ligeledes inviteret og deltog på samme vis i individuelle møder.

     

    På møderne blev muligheder, idéer og bekymringer for området drøftet. Nedenfor er angivet et sammendrag af de input der kom ud af møderne.  

     

     

    Desuden har projekterne i havne- og strandområdet været på dagsordenen på et møde i handicaprådet. På mødet gav handicaprådet deres syn på hvad der fungerer godt og mindre godt ved de infrastrukturændringer og nye byrum der er gennemført i Vallensbæk over de seneste år. Handicaprådet efterspørger generelt fast belægning på stier med tydelige anvisninger for synshandicappede.

     

     

    Helhedsplan

    Helhedsplanen omhandler alene de grønne områder i Vallensbæks del af Strandparken. Badeanstalt og havn behandles som selvstændige sager.

     

    Strandparken bliver bevaret som et anvendeligt naturområde, der inviterer til brug på en styret måde, så naturen kan nydes uden at blive belastet. Helhedsplanen er opdelt i 4 delområder, som det fremgår af mødearkets første skitse. Tankerne bag hvert delområde er visualiseret i bilag 1 i henhold til beskrivelserne nedenfor.

     

    Delområde 1 -

    Strandengen

    Formidling, læring og sanseoplevelser forenes i samspil med naturen, samtidig med at der skabes en tryg, tilgængelig og spændende forbindelse til havn og strand. I delområde 1 bliver det grønne strøg ført videre og fungerer som overgang fra det urbane til det naturlige.

    Delområde 2 -  P-pladsen

    Området omkring parkeringsarealet åbnes for gennemsyn ved udtynding i beplantningen og kan i højere grad udnyttes til eksempelvis autocampere ved stævneaktiviteter. En servicebygning i området vil bidrage til en øget anvendelighed af området. Der skabes genkendelighed i stisystemet ved at lade eventuel belysning og belægning fra delområde 1 fortsætte ad Tangstien på diget bag om parkeringspladsen.

    Delområde 3 -

    Tanghusene

    Der er et udviklingspotentiale omkring Tanghusene, som ved den rigtige udnyttelse kan bidrage til at binde strand, havn og by sammen. Her kan skabes et særligt miljø, som både henvender sig til strandgæster, SUP padlere, surfere, kajaksejlere, skoler/børnehaver osv. De eksisterende bygninger renoveres/udbygges og suppleres med beklædte containere, der dels skal fungere som depot/grejbank og som madboder. Et samlende underlag vil mindske sliddet på naturen, lette muligheden for udeservering og skabe et miljø, som underbygger en midlertidig og lidt rå streetfoodkarakter af området.    

    Delområde 4 -

    Støttepunkter

    Støttepunkter i vandkanten langs Nældestien, som giver mulighed for ophold på ruten og understøtter læringsfaciliteterne i området.

    Generelt

    Der etableres afmærkede ruter på tværs af delområderne og også gerne på tværs af kommunegrænserne, som kan bruges til inspiration, til at finde vej og som træningselementer. I forbindelse med inddragelsesprocessen har løbeklubben givet flere gode idéer til måder at afmærke træningsruter på, så de bliver interessante for alle aldre og udøvelsesniveauer.

     

    Center for Teknik anbefaler, at helhedsplanen for Vallensbæks del af Strandparken bliver godkendt som overordnet grundlag for den videre udvikling af området, og at delområde 1 – uden belysning og med grusbelægning på hovedstien - bliver realiseret inden for den afsatte budgetramme.

     

     

    Skitseprojekt – delområde 1

    Der er udarbejdet et detaljeret skitseprojekt for delområde 1. Projektmaterialet fremgår af bilag 2 og beskrives i hovedtræk herunder.

     

    Forslaget er, at der bliver etableret en slynget hovedsti gennem området, som en forlængelse af det grønne strøg, for at skabe sammenhæng mellem by og havn.

     

    Det er forslaget, at hovedstien bliver anlagt i grus, hvor efterfølgende etablering af fast belægning gøres mulig.

    Ønskes granitten fra det grønne strøg videreført kræver det en tillægsbevilling på 1.000.000 kr. Ønskes hovedstien etableret i beton, kræver det en ekstrabevilling på 1.200.000 kr.

     

    Center for Teknik anbefaler, at hovedstien i delområde 1 bliver anlagt i grus inden for den afsatte budgetramme, og at der ved eventuel bevilling til delområde 2, tages stilling til belægningsvalg på det samlede stisystem.

     

    For at øge trygheden i området og for at kunne benytte hovedstien hele året, er det nødvendigt at etablere belysning langs stien. Lav pullertbelysning, af samme type som ved det grønne strøg, kan etableres for 500.000 kr. Omkostningerne til belysning ligger ud over den afsatte budgetramme. Center for Teknik anbefaler, at belysningen bliver finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted, hvilket vil medføre en øget årlig driftsomkostning på 35.000 kr. i en 20-årig afdragsperiode.

     

    Der hvor hovedstien går gennem det vådeste område, bliver der lavet en træbro på pæle. I vådområdet laves der et paddeskrab, som forventes at kunne tiltrække den grønbrogede tudse, der er Vallensbæks egnsart og som skulle befinde sig i private vandhuller i umiddelbar nærhed. I forbindelse med paddeskrabet laves der en udvidet platform på broen, hvor grupper kan opholde sig og hvorfra der er gode betingelser for at studere krible-krablelivet i vandoverfladen. De modige kan vælge en afstikker fra broen ad pælestien.

     

    Fra hovedstien nord for vådområdet kan sanseruterne vælges som alternativ til hovedstien. Sanseruterne har varierende underlag af glas, kogler, sten e.l. samt balance- og klatreaktiviteter. Ruterne vil give de største oplevelser i bare fødder, men kan også benyttes med fodtøj. Langs hovedstien laves der områder med store bænke, hvor grupper kan samles.  

     

    Der sættes ny beplantning som afskærmning mod boligerne i grundejerforeningen ”Ved Strandparken”. Beplantningen vil også afhjælpe de gener grundejerforeningen oplever fra billygter i rundkørslen ved Vallensbæk Torvevej, så hækbeplantningen langs Vallensbæk Strandvej kan fjernes. Den generelle beplantning i området og ved Strandparkens p-areal udtyndes, beskæres og opstammes, så klitter og havn kan ses fra Vallensbæk Strandvej.

     

    Center for Teknik anbefaler, at det detaljerede skitseprojekt for delområde 1 bliver godkendt som grundlag for den videre projektering, dispensationsansøgninger, udbud og udførelse. Ved godkendelse fremlægges der ikke yderlige projektmateriale vedrørende delområde 1 til politisk behandling, med mindre der opstår vilkår, som medfører væsentlige ændringer.

     

    Miljø- og planlovgivning

    Hele Strandparkens område er underlagt flere former for beskyttelse, der jf. lovgivningen kræver dispensation eller ophævelse, før projektet kan gennemføres.

     

    Skitseprojektet for delområde 1 er i overensstemmelse med gældende lokalplan og med Fingerplanen. Herudover er området omfattet af strandbeskyttelseslinjen, §3-naturbeskyttelse og dele af søbeskyttelseslinjen.

     

    Strandbeskyttelseslinjen er søgt ophævet tilbage i juni 2018, men afventer stadig svar fra Kystdirektoratet.

     

    §3-områder og søbeskyttelse bliver forvaltet af naturmyndigheden i Ishøj, som har screenet projektet og tilkendegivet, at de forventer at kunne give dispensation til gennemførelse. Øvrige interessenter kan påklage projektet. Hvis sagen påklages, sendes den til afgørelse i Miljø- og fødevareklagenævnet, som både tager stilling til procedurefejl og indhold. På grund af yngelsæson må der ikke gennemføres anlægsprojekter i naturområder i perioden 1. marts – 1. november.

     

    Delområde 3 i helhedsplanen, omfattende Tanghusene, kræver ændringer af lokalplanen. Den 12. september 2018 blev det godkendt, at forvaltningen måtte gå i gang med en ny lokalplan for området.

     

    Den videre proces

    Med forbehold for at der opnås dispensation fra diverse beskyttelsestyper, anbefaler Center for Teknik, at delområde 1 gennemføres som hovedentreprise med følgende proces:

     

    Februar–marts 2019

    Undersøgelser - geoteknik og biodiversitet

    April–maj 2019

    Detailprojektering og dispensationsansøgninger

    Juni–juli 2019

    Behandling af dispensationsansøgninger

    August 2019

    4 ugers klageperiode over dispensationer

    September 2019

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    Oktober 2019

    Tilbudsregning og licitation

    November-december 2019

    Udførelse

    Ultimo december 2019

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der afsat 2 mio. kr. til udvikling af Strandparken. Nærværende projektmateriale for delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på hovedstien, forventes at kunne gennemføres inden for afsatte budgetramme.

     

    Fast belægning på hovedstien kan etableres ved tillægsbevillinger på henholdsvis 1.000.000 kr. for granit eller 1.200.000 kr. for beton. Forvaltningen foreslår, at der tages stilling til valg af fast belægning ved behandling af delområde 2.

     

    Lav pullertbelysning kan etableres for en merudgift på 500.000 kr. der anbefales finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted, hvilket vil medføre en øget årlig driftsomkostning på 35.000 kr. i en periode på 20 år, der kan indeholdes inden for det eksisterende budget.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Helhedsplanen for Strandparken og projektet for delområde 1 understøtter Vallensbæks overordnede vision om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv, ved at skabe optimale muligheder for et sundt og aktivt fritidsliv med mulighed for ro, nærhed og tryghed i grønne omgivelser.

     

    Projektet opfylder helt eller delvist følgende mål i delvision 2:

     

    ·           Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt

    ·           Vi skal bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser

    ·           I Vallensbæk har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber

    Kommunikation

    Når helhedsplanen og delområde 1 er godkendt, lægges det ud til orientering på kommunens hjemmeside, som løbende opdateres i takt med projektets udvikling.

     

    De involverede parter, som har deltaget i individuelle møder, gøres opmærksom på, at der foreligger et godkendt projektmateriale.

    Retsgrundlag

    Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Miljøloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 3 Godkendelse af udvidelsesscenarie og projektoplæg for udvikling af havnen

    Beslutningstema

    Godkendelse af scenarie for udvidelse af havnen, entrepriseform og projektoplæg for den videre udvikling af havnen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at skitseoplæg til udvidelsesområde i havnen bliver godkendt

    • at forslaget til fremtidig udvikling af havnetorvet bliver godkendt

    • at havneudvidelsen bliver udbudt i totalentreprise med forhandling, og at Center for Teknik kan udbyde projektet sammen med projektet for mole og badeanstalt, hvis det vurderes hensigtsmæssigt

     

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    På budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Udvikling af havnen markeret med rød.

     

     

     

    Som grundlag for budgetforliget var der udpeget tre udvidelsesscenarier i havnen. Udvidelsesscenarierne A, B og C fremgår af skitsen nedenfor. Med udvidelse menes, at der fyldes op med jord i havnebassinet inden for et af de markerede områder, så havnens landareal bliver udvidet.

     

    Havnens landareal bliver udvidet via jordopfyldning med henblik på anvendelse af arealerne til nye, vandrelaterede fritidsfaciliteter og serviceformål rettet mod alle borgere, brugere og besøgende i Vallensbæk havn og strandområdet. ​

     

     

     

    Rådgiverfirmaet Niras har gennemført nogle forundersøgelser, som afdækker konsekvenserne ved at udvide de angivne steder i havnen. Undersøgelserne viser, at scenarie A og B vil kunne anlægges uden at påvirke vandgennemstrømning og vandkvalitet i havne og indsøer. Scenarie C vil påvirke vandudskiftningen i Vallensbæk og Ishøj havne og øge strømhastigheden i indsejlingen i et begrænset omfang, der vurderes som ukritisk.

                                                                                               

    Der har været løbende dialog med medlemmer af havnebestyrelsen (herefter Havnen) omkring udvidelsesscenarierne, og de har ligeledes kendskab til resultaterne af forundersøgelserne.

     

    De har meddelt, at de ikke har interesse i scenarie C, og at de mangler landplads til ca. 90 både, hvilket svarer til knap 3000 m2. De har udtrykt ønske om både at udvide med scenarie A og B. Dette ønske er ikke bekræftet af Vallensbæk Kano- og Kajak Club.

     

    Havnen har nedsat en arbejdsgruppe, til at følge kommunens udviklingsprojekter i havneområdet, bestående af repræsenter for alle havnens klubber. Dialogen omkring ønsker og løsningsmuligheder for at udvide og udvikle havnen fortsættes med arbejdsgruppen.

     

    I dialogen med Havnens arbejdsgruppe er der brug for at se på havnen som en helhed, for bedst muligt at kunne disponere arealerne til alles tilfredshed. I det følgende behandles derfor både:

     

    1. Nyt landareal (havneudvidelse)
    2. Havnens ankomstareal, som i højere grad skal bidrage til et hyggeligt havnemiljø for alle (havnetorv)

     

    Det er forventningen, at havneudvidelsen kan finansieres inden for afsatte budgetramme, mens realisering af havnetorvet vil kræve en særskilt bevilling.

     

     

     

    Skitsen oven for viser omridset af det foreslåede udvidelsesareal i havnen og området for fremtidig udvikling af havnetorvet. Forslag til disponering af områderne fremgår af skitseoplægget i bilag 1 og af følgende beskrivelse.

     

    Havneudvidelse – ca. 1400 m2

    En opfyldning i den nordøstlige del af havnen vil ligge i naturlig tilknytning til den øvrige nordlige vinteropbevaringsplads. Området begrønnes, så det ligner den eksisterende havnefront. Broanlæg kan delvis reetableres langs kanalen, og der kan laves erstatningspladser til både på ny bro mod nord. Eksisterende bygninger og klubber kan flyttes til kanten af det nye landareal. Endelig disponering af areal og broanlæg bør ske i tæt dialog med brugere og interessenter i havnen.

     

    Selve udvidelsen af landarealet forventes at kunne realiseres inden for afsatte budget. Muligheden for at finansiere stier, veje, parkering, flytning af bygninger m.m. inden for afsatte budget, afhænger af omfanget heraf i den endelige disponering af området.

     

    Udvikling af havnetorvet

    Havnetorvet forventes ikke at kunne realiseres inden for afsatte budgetramme, og må derfor betragtes som et ønsket fremtidsscenarie der, hvis forslaget bliver godkendt, kan skabe en ramme for forvaltningens arbejde og dialog med interessenterne i havnen. Udvikling af havnetorvet skal ses i sammenhæng med de øvrige planer i området, og bliver derfor overordnet beskrevet nu, selvom det ikke er muligt at realisere inden for budgettet.

     

    Ved udvikling af havnetorvet er det tanken, at nye broanlæg mod kajakbassinet kan skabe plads til nye bygninger i tæt og direkte kontakt til vandfladen og søsportens aktivitetsområder. På havnesiden vil bygningerne medvirke til at skabe en torvedannelse mod Krabben, legepladsen og Søstrene P. Fra landsiden skal bygningerne fremstå indbydende og medvirke til, at alle føler sig velkomne på havnens areal.

     

    Den konkrete realisering af udvikling af havnetorvet vil kræve, at der bliver udarbejdet et projekt og prisoverslag, hvorefter der kan blive afsat midler til det, fx i et kommende budget – hvis det ønskes.

     

    Center for Teknik anbefaler, at forslaget til udvikling af havnetorvet bliver godkendt som grundlag for den videre udvikling af havnen, og at havneudvidelsen på 1400 m2, beskrevet ovenfor, bliver godkendt som projektgrundlag for det videre arbejde med havneudvidelsen.

     

    De anbefalede ændringer i havnen kræver en ny lokalplan. Den 12. september 2018 blev det godkendt, at forvaltningen måtte gå i gang med en ny lokalplan for området.

     

    Udbudsstrategi og entrepriseform

    Center for Teknik anbefaler, at projektet udbydes i totalentreprise, hvor entreprenøren skal have arkitekter og ingeniører som underrådgivere. Havneudvidelsen samt mole og badeanstalt (mole og badeanstalt bliver behandlet i selvstændigt dagsordenspunkt) udbydes i én samlet entreprise, hvis Center for Teknik vurderer at det er en fordel.

     

    Tilbud indhentes som omvendt licitation med forhandling efter tilbudslovens § 6, stk. 3 og § 11, hvor kriteriet er mest fordelagtige bud. Tilbuddet vil blive bedømt på, hvor meget kvalitet der tilbydes for entreprisesummen.

     

    Udbudsbetingelser med tildelingskriterier og procesbeskrivelse for forhandlingsforløbet vil blive forelagt til politisk godkendelse inden udsendelse. Projektmateriale og tilbud bliver forelagt til politisk godkendelse inden kontrakten bliver indgået.

     

    Udbudsproces og udførelse:

    Februar-marts 2019

    Dialog med interessenter + udarbejdelse af udbudsmateriale

    April 2019

    Politisk godkendelse af udbudsbetingelser

    Maj 2019

    Tilbudsfase

    Juni 2019

    Vurdering af indledende tilbud + dialog/forhandling

    August 2019

    Modtagelse af endelige tilbud + bedømmelse

    September 2019

    Politisk godkendelse af tilbud + kontraktindgåelse

    Oktober-februar 2020

    Udførelse

    Marts 2020

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der i alt afsat 5.623.000 kr. til udvikling af havnen.

     

    Det forventes, at udvidelsen på 1400 m2, der fremgår af bilag 2, kan realiseres inden for den afsatte budgetramme.

     

    Disponeringen af området - herunder beplantning, stier, veje parkering, flytning af bygninger m.m. – afklares i dialog med brugerne. Udgifter til disse tiltag afhænger af omfanget og kan i et vist omfang afholdes inden for afsatte budget.

     

    Udvikling af havnetorvet ligger udover den afsatte budgetramme.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    En udvidelse af havnen og et nyt havnetorv understøtter den overordnede vision i Vallensbæk om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Det giver optimale betingelser for et sundt og aktivt liv og giver mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af generationer.

     

    Projektet understøtter følgende mål i delvision 2, 3 og 4: 

    • Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt
    • I Vallensbæk Kommune har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber
    • I Vallensbæk Kommune skal der skabes flere generationsmøder
    • I Vallensbæk styrker og udvikler vi fællesskaber i alle aldre
    • I Vallensbæk Kommune stiger antallet af aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter

    Kommunikation

    På baggrund af en interessentanalyse vil relevante parter blive inddraget på relevante tidspunkt i processen.

     

    Der udarbejdes en kommunikationsplan som følger projektets udvikling.

    Retsgrundlag

    Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 4 Godkendelse af skitseforslag og entrepriseform for mole og badeanstalt

    Beslutningstema

    Godkendelse af skitseforslag for moleprojekt og badeanstalt som grundlag for det videre arbejde og godkendelse af entrepriseform.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forundersøgelser og skitseforslag A og B bliver taget til efterretning

    • at skitseforslag B bliver godkendt som grundlag for det videre arbejde med mole og badeanstalt

    • at det bliver godkendt at projektet bliver udbudt i totalentreprise med forhandling, og at Center for Teknik kan udbyde projektet sammen med projektet for udvidelse af havnen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt

     

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    I budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Mole og badeanstalt markeret med blå.

     

     

    Molen og fyrtårnet skal være samlingspunkt og mødested for borgerne i Vallensbæk, mens badeanstalten - med badefaciliteter, sauna og toiletter - skal være et frirum og et fundament for fællesskabet, hvor synergier fra den nye svømmehal udnyttes. Alle elementer skal bidrage til, at havnen og Strandparken i Vallensbæk bliver et levende aktiv hele året. Stiforløbet ned mod molen og havnebadet skal trække besøgende ud over klitterne og ned til stranden, så der skabes bedre sammenhæng mellem Tanghusene og stranden.
     

    Som grundlag for budgetforliget var badeanstalten oprindeligt tænkt placeret øst for molen, men nu viser det sig, at en placering inde i havnen vil være mere hensigtsmæssig.

     

    Strandparken flytter hvert år sand fra Vallensbæk til Brøndby, på grund af sandflugt, ligesom der jævnligt er behov for at fjerne tang og fedtemøg (ophobning af alger) fra stranden, for at holde den attraktiv for badegæster.

     

    Med de erfaringer er der blevet lavet nogle forundersøgelser, som afdækker konsekvenserne ved at placere en badeanstalt på pæle øst for molen. Undersøgelserne er gennemført af rådgiverfirmaet Niras.

     

    Hvis der bliver placeret en badeanstalt på pæle på østsiden af molen, forventes den – på grund af strømforhold og sedimentaflejringer – at ligge på begrænset vanddybde indenfor 5-10 år, med mindre der bruges væsentlige driftsmidler på jævnlig uddybning omkring badeanstalten. En badeanstalt på flydebroer anbefales ikke øst for molen på grund af bølgeforhold og isskuringer.

     

    Niras anbefaler, at der laves en ny mole, som ligger ud for Ishøjs mole. Herved vil den naturlige sandvandring, der sker fra Brøndby, ikke blive fanget i indsejlingen til havnen. De anbefaler desuden en opfyldning mod den nye mole, som danner en ny kystlinje, der følger den naturlige strømning. Disse tiltag forventes at kunne reducere sedimentaflejring og problemerne med tang og fedtemøg på stranden, men tiltagene vil ikke kunne fjerne problemerne helt. Skitserne nedenfor viser problematikkerne ved de eksisterende forhold og anbefalingerne til kystoptimering.

     

     

     

    På baggrund af Niras’ anbefaling er der lavet to skitseoplæg til en badeanstalt. Skitseoplæggene fremgår nedenfor.

     

    Forslag A

     

    I forslag A bliver der anlagt den anbefalede kystoptimering, hvor badeanstalten placeres på landopfyldet mellem ny og gammel mole, med adgang til både havnebassin og hav via forskellige badebroer. Anlægget kan ikke laves inden for afsatte budget. Overslagsmæssigt skønnes omkostningerne til ca. 25 mio. kr. for realisering af forslag A. 

     

    Forslag B

     

     

    I forslag B bliver der etableret en badeanstalt på flydebroer på indersiden af molen, hvor den ligger bedre beskyttet mod bølger og isskuringer. Adgang til badeanstalten foregår via en rampe fra en platform på molen, hvorfra der også bliver adgang til havsiden. En badeanstalt som vist i forslag B, forventes at kunne realiseres inden for den afsatte budgetramme.

     

    Vurdering af forslag A og B

    Forslagene har været vist for brugerne i havnen og er siden drøftet med repræsentanter for havnebestyrelsen. Havnen har ikke nogen interesse i, at der placeres en badeanstalt inden for molen. Dog er der en forståelse for, at forslag B giver den bedste placering af badeanstalten under de nuværende forhold. Men de er bekymret for sikkerheden, da havnens største både er placeret for enden af Q-broen – nærmest badeanstalten. Sikkerhedsproblematikken forventes at kunne løses ved at lave en tydelig adskillelse af sejlere og badende.

     

    Kystoptimeringen i forslag A bør ses i et større perspektiv, hvor Vallensbæk og Ishøj havne, Strandparken og kommunerne går sammen om at finde den bedste løsning. Følgevirkninger af de omtalte øer ved Avedøre Holme, bør ligeledes undersøges. Ansøgning om fondsmidler kan tænkes ind i en proces for kystoptimering.   

     

    Center for Teknik har ud fra en økonomisk betragtning og på grundlag af fleksibiliteten i badeanstaltens størrelse og placering, arbejdet videre med forslag B.

      

    Forslag B

    Badeanstalten placeres på flydebroer på indersiden af den eksisterende mole nær knækket mod molehovedet. Badeanstaltens faciliteter består af opdelt omklædning med toiletter, sauna og opholdsrum/kaffestue. Vejledende planskitser af forslag B er vedlagt som bilag 1.

     

    For afsatte budget forventes det, at der som minimum kan etableres faciliteter svarende til det populære badeanlæg ved Skovshoved Havn. Bygningernes endelige indretning, placering og størrelse afhænger af brugerdialog og tilbud/forhandling med entreprenører.

     

    Badeanstalten indrettes som en klubfacilitet, der kun har adgang for medlemmer og betalende gæster.

     

    Der etableres en platform oppe på molen, udfor badeanstalten, med en rampe mod badeanstalten og en trappe mod havsiden. Der bliver adgang for alle til denne del af anlægget. Den endelige løsning på hvordan adgangen til platformen udføres afhænger af entreprenørens anbefaling og tilbud. Ligesom muligheden for anlæg af adgang til molespidsen og etablering af et vartegn/fyrtårn afhænger af tilbud og forhandling med entreprenøren.

     

    Da badeanstalten anlægges på flydebroer, er der mulighed for at udvide med ekstra broer og bygninger, ligesom badeanstalten kan flyttes, hvis fremtidige forhold skulle kunne give en bedre placering.

     

    Center for Teknik anbefaler, at forslag B godkendes som grundlag for det videre arbejde med mole og badeanstalt.

     

    Etablering af en badeanstalt inde i havnen kræver en ny lokalplan. Lokalplanarbejdet er igangsat.

     

    Udbudsstrategi og entrepriseform

    Center for Teknik anbefaler, at projektet bliver udbudt i totalentreprise, hvor entreprenøren skal have arkitekter og ingeniører som underrådgivere. Mole, badeanstalt og udvidelse i havnen (udvidelse af havnen bliver behandlet i selvstændigt punkt på dagsordenen) bliver udbudt i én samlet entreprise, hvis Center for Teknik vurderer, at det er en fordel.

     

    Tilbud bliver indhentet som omvendt licitation med forhandling efter tilbudslovens § 6, stk. 3 og § 11, hvor kriteriet er mest fordelagtige bud. Tilbuddet vil blive bedømt på hvor meget kvalitet, der tilbydes for entreprisesummen.

     

    Udbudsbetingelser med tildelingskriterier og procesbeskrivelse for forhandlingsforløbet vil blive forelagt til politisk godkendelse inden udsendelse. Inden kontraktindgåelse forelægges projektmateriale og tilbud også til politiske godkendelse.

      

    Udbudsproces og udførelse:

    Februar-marts 2019

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    April 2019

    Politisk godkendelse af udbudsbetingelser

    Maj 2019

    Tilbudsfase

    Juni 2019

    Vurdering af indledende tilbud + dialog/forhandling

    August 2019

    Modtagelse af endelige tilbud + bedømmelse

    September 2019

    Politisk godkendelse af tilbud + kontraktindgåelse

    Oktober-februar 2020

    Udførelse

    Marts 2020

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der afsat 8.350.000 kr. til mole og badeanstalt.

     

    Projektet udbydes i totalentreprise med forhandling på grundlag af skitseforslag B, som forventes at kunne realiseres inden for afsatte budgetramme. Endeligt tilbud vil blive fremlagt til politisk behandling inden kontraktindgåelse.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Et moleprojekt og en badeanstalt understøtter den overordnede vision i Vallensbæk om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Det giver optimale betingelser for et sundt og aktivt liv og giver mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af generationer.

     

    Projektet understøtter følgende mål i delvision 2, 3 og 4: 

    • Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt
    • Vi skal bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser
    • I Vallensbæk Kommune har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber
    • I Vallensbæk Kommune skal der skabes flere generationsmøder
    • I Vallensbæk styrker og udvikler vi fællesskaber i alle aldre
    • I Vallensbæk Kommune stiger antallet af aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter

    Kommunikation

    På baggrund af en interessentanalyse vil relevante parter blive inddraget på relevante tidspunkt i processen.

     

    Der udarbejdes en kommunikationsplan som følger projektets udvikling.

    Retsgrundlag

    Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 5 Belægningstilstand på kommunens fortove 2018

    Beslutningstema

    Orientering om tilstanden på kommunens fortove på baggrund af eftersyn og tilhørende tilstandsvurdering.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

                                                                                                 

    Center for Teknik indstiller,

    • at orienteringen om tilstanden på kommunens fortove bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Vej og Park har i december 2018 foretaget en visuel og komfortmæssig vurdering af de offentlige fortove i Vallensbæk Kommune. Tilstandsregistreringen er gennemført med baggrund i Vejdirektoratets ”Manual til tilstandsregistrering af fortove”, der gør vurderingen så objektiv som muligt, og dermed giver et grundlag for prioritering af vedligehold af kommunens fortove.

     

    Hovedparten af fortovene langs de offentlige veje i Vallensbæk Kommune består af betonfliser og chaussesten/kantsten, der afgrænser gangareal og cykelsti/kørebane. I kommunen er der også øvrige fortovstyper som asfaltfortov, granit mm.

     

    Målet med vedligeholdelse af fortove er at bevare et sikkert og komfortabelt gangareal for fodgængerne. Resultaterne af tilstandsregistreringen fremgår af ”bilag 2- skadespoint fortove”.

    Vurderingen af fortovenes tilstand sker ud fra en 4-trins karakterskala, hvor 1 er en meget god tilstand og 4 er uacceptabel tilstand.

     

    Skadespoint

    Teknisk tilstand

    1

    Meget god

    2

    Acceptabel

    3

    Kritisk

    4

    Uacceptabel

     

    Skadespoint 1 – Meget god
    Fortovet fremtræder som nyt eller med beskedne skader, som kan udbedes ved mindre reparationer.


    Foto 1: Eksempel på skadespoint 1 (Vallensbækvej)

    Skadespoint 2 –  acceptabel
    Fortov med få skader for eksempel: knækkede fliser og afskalninger i betonfliser samt mindre revner. Fortovet er komfortabelt og sikkert. 


    Foto 2: Eksempel på skadespoint 2 (Gaunøvej)

    Skadespoint 3 – Kritisk
    Fortov med en del skader for eksempel: Knækkede fliser, afskalninger i betonfliser,  større revner samt sætninger. Fortovet er sikkert, men er ikke komfortabelt for fodgængere, kørestolsbrugere eller dårligt gående.


    Foto 3: Eksempel på skadespoint 3 (Vallensbækvej – strækning fra Vallensbæk Torvevej til Brøndby)

    Skadespoint 4 – uacceptabel

    Fortov med skadespoint 4 betegnes som uacceptabelt. Fortovet har mange knækkede fliser, dårlige kantsten eller chaussesten, mange lapper samt ujævnhed. Fortovet er ikke komfortabel, og kan være usikkert for fodgængere, kørestolsbruger samt dårligt gående.

    Foto 4: Eksempel på skadespoint 4 (Vejlegårdsvej)

    På baggrund af tilstandsregistreringen af fortove vil forvaltningen prioritere de mest nedslidte/skadede fortove i kommunen.

    Fortovene er blevet inddelt i sektioner og nummereret fra 1 til 10 (se bilag 1 – Sektioner).  Disse sektioner er, hver især blevet tildelt et generelt skadespoint. Der tildeles et generelt skadespoint ud fra tilstanden på hovedparten af fortovene i sektionerne (over 70%). Fortovene i enkelte sektioner blev etableret omkring samme tidspunkt, og derfor er en stor del af tilstanden den samme. Fortovenes alder er afgørende i forhold til deres tilstand.

    En svaghed i denne metode er, at tildelingen af skadespoint bliver generel for hele sektionen. Det vil sige, at fortove der er kategoriseret med anderledes skadespoint ikke fremgår særskilt, men er en del af en helhedsvurdering.

    De fortove, som ikke indgår i en sektion (f.eks. Vejlegårdsvej), er tilstandsregistreret særskilt.  

    Det gennemsnitlige skadespoint, som er et udtryk for fortovenes generelle tilstand, ligger for Vallensbæk Kommune på 2,17. Dette tal er et gennemsnit for de fortove, der er foretaget et visuelt eftersyn på.

    På fortove hvor tilstanden blev kategoriseret som uacceptabel, var der observeret mange ujævnheder, huller, knækkede fliser samt niveauforskel i fliserne. Nedenstående fortov blev registreret med skader, der skal udbedres. Vej og Park udbedrer altid de kritiske skader, der bliver opdaget, samt de skader der bliver rapporteret af borgerne via ”Giv et praj”.

    • Vejlegårdsvej – skadespoint 4 (dele af fortovet afventer større byudvikling)

    Vej og Park udbedrer også skolestien, som ligger i sektion 2, der samlet set har skadespoint 2, men må betragtes som en hovedfærdselsårer for eleverne til Pilehaveskolen og isoleret set har en dårlig stand.

    På baggrund af tilstandsregistreringen kan det konkluderes, at der er behov for et løft af de dårligste fortove. Målsætningen er, at have et gennemsnitligt skadespoint på 2,0.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der er samlet afsat 2.100.000 kr. til veje, cykelstier og fortove. De bliver prioriteret så den bruges henholdsvis 300.000 kr. på fortove, 200.000 kr. på cykelstier og 1.600.000 kr. på veje. Arbejder på veje og cykelstier bliver udført af eksterne, hvorimod arbejdet på fortove udføres af kommunen selv.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om det hele menneske i fremtidens boligby og har sammenhæng til delvisionen om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 6 Belægningstilstand på kommunens cykelstier - 2018

    Beslutningstema

    Orientering om tilstanden på kommunens cykelstier på baggrund af eftersyn og tilhørende tilstandsvurdering.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at orienteringen om tilstanden på kommunens cykelstier bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Vej og Park har i december 2018 foretaget en visuel og dermed også komfortmæssig vurdering af de offentlige cykelstier i Vallensbæk Kommune. Tilstandsregistreringen er gennemført med baggrund i Vejdirektoratets ”Manual til tilstandsregistrering af cykelstier”, der gør vurderingen så objektiv som muligt, og dermed give et grundlag for prioritering af vedligehold af kommunens cykelstier.

    Der er blevet taget udgangspunkt i kommunens mest benyttede cykelstier. Resultatet af eftersyn af belægningstilstanden fremgår af bilag 1.

    Målet med vedligeholdelse af cykelstier er at bevare et sikkert og komfortabel areal til at betjene cyklende trafik.

    Vurderingen af cykelstiernes tilstand sker ud fra en simpel 4-trins karakterskala, hvor 1 er meget god tilstand og 4 er uacceptabel.

     

    Skadespoint

    Teknisk tilstand

    1

    Meget god

    2

    Acceptabel

    3

    Kritisk

    4

    Uacceptabel

     

    Skadespoint 1 – Meget god
    En cykelsti med skadespoint 1 betegnes som værende i meget god tilstand. Belægningen er stort set helt jævnt og intakt. Det vil sige uden rødder eller mærkbare revner. Cykelstien er enten nyanlagt eller med relativt nyt slidlag.


    Foto 1: Eksempel på skadespoint 1 (Vallensbækvej)

    Skadespoint 2 – Acceptabel
    En cykelsti med skadespoint 2 betegnes som en acceptabel sti med få skader og reparationer. Belægningen er nogenlunde jævn. Der er mindre revner eller ujævnheder, og asfaltreparationer er udført i god kvalitet.

    Foto 2: Eksempel på skadespoint 2 (Pilestien)

    Skadespoint 3 - Kritisk
    En cykelsti med skadespoint 3 betegnes som en sti i kritisk tilstand. Belægningen er ujævn pga. revner, sætninger eller huller (dog er der afstand mellem belægningsskaderne).

    Foto 3: Eksempel på skadespoint 3 (Vallensbæk Strandvej – sydvestlig strækning)

    Skadespoint 4 – Uacceptabel
    En cykelsti med skadespoint 4 betragtes som værende i uacceptabel tilstand. Stien har mange skader og sætninger. Belægningen er ujævn pga. sætninger, revner eller huller på cykelstien. Overfladen virker ru, og der er flere dårlige asfaltreparationer.


    Foto 4: Eksempel på skadespoint 4 (Vallensbækvej fra Vallensbæk Torvevej til Brøndby)

    På baggrund af tilstandsregistrering af cykelstierne vil forvaltningen prioritere de mest nedslidte/skadede samt trafiksikkerhedsmæssige farlige strækninger.

    Det gennemsnitlige skadespoint, som er et udtryk for cykelstiernes generelle tilstand, ligger for Vallensbæk Kommune i 2018 på 2,13. Tallet er et gennemsnit for de cykelstier, der er foretaget et visuelt eftersyn på.

    På de stier, hvor tilstanden blev kategoriseret som uacceptabel, var der observeret sætninger og skader i form af små og store revner, samt gravninger som ikke er lukket på en ordentlig måde. Stier med de største skader er følgende:

    • Vejlegårdsvej (fra Korsagergård til Søndre Ringvej) – skadespoint 4
    • Vallensbækvej (fra Vallensbæk Torvevej til kommunegrænsen ved Brøndby) – skadespoint 4

    På baggrund af tilstandsregistreringen kan det konkluderes, at der på kort sigt er behov for et løft af de dårligste stier (de to uacceptable stier). På Vejlegårdsvej vil Vej og Park løbende udbedre de største skader, så cykelstien kommer ned på en skadeskategori 3. Dette skyldes, at der forventes en større byudvikling i området, som gør at vej- og stiforløbet på Vejlegårdsvej skal gentænkes.

    Vallensbækvej (fra Vallensbæk Torvevej til kommunegrænsen ved Brøndby) er et industriområde, hvor fortove og cykelstier belastes i en større grad af tunge køretøjer. Denne belastning er ikke hensigtsmæssig for den nuværende opbygning, og en renovering vil kun holde i kort tid. Vej og Park bør derfor også her gentænke opbygningen. Vej og Park vil løbende udbedre de største skader, så cykelstien kommer ned på en skadeskategori 3.

    Generelt er cykelstierne på nuværende tidspunkt i god stand, og det vil de også være i løbet af de næste par år. Målsætningen er at have et gennemsnitligt skadespoint på 2,0. I de kommende år fortsættes vedligeholdelsen af stierne med de højeste skadespoint.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der er samlet afsat 2.100.000 kr. til veje, cykelstier og fortove. De bliver prioriteret så den bruges henholdsvis 300.000 kr. på fortove, 200.000 kr. på cykelstier og 1.600.000 kr. på veje. Arbejder på veje og cykelstier bliver udført af eksterne, hvorimod arbejdet på fortove udføres af kommunen selv.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om det hele menneske i fremtidens boligby og har sammenhæng til delvisionen om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 7 Belægningstilstand på kommunens veje - 2018

    Beslutningstema

    Orientering om belægningstilstanden på kommunens veje på baggrund af eftersyn og tilhørende tilstandsvurdering af vejbelægninger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at orienteringen om belægningstilstanden på kommunens veje bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    I december 2018 foretog Vej og Park i Vallensbæk Kommune en visuel gennemgang og bedømmelse af vejbelægningen. Der er blevet taget udgangspunkt i de veje med størst trafikintensitet i Vallensbæk Kommune. Resultatet af eftersyn af belægningstilstanden fremgår af bilag 1.

    Der blev benyttet en skadespoint-model, hvor belægningstilstanden blev vurderet på baggrund af registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og derefter tildelt skadespoint. Jo flere skader og jo mere alvorlige skader en vejstrækning har, jo højere bliver skadespointangivelsen.

    Skadespoint

    Teknisk tilstand

    1

    Meget god

    2

    Acceptabel

    3

    Kritisk

    4

    Uacceptabel

     

    Skadespoint 1 – God
    En vej med skadespoint 1 betegnes som værende i god tilstand. Enten har vejen lige fået nyt slidlag, eller det er minimalt, hvad der er af skader på den.


    Foto 1: Eksempel på skadespoint 1 - Vallensbækvej

    Skadespoint 2 – Acceptabel
    En vej med skadespoint 2 betegnes som en acceptabel vej med få skader og reparationer.


    Foto 2: Eksempel på skadespoint 2 - Syvhøjvænge

    Skadespoint 3 – kritisk
    En vej med skadespoint 3 betegnes som en vej i dårlig stand. Vejen har mange skader, der potentielt kan udvikle sig inden for de næste år.


    Foto 3: Eksempel på skadespoint 3 - Løkkekrogen

     

    Skadespoint 4 – Uacceptabel
    En vej med skadespoint 4 betragtes som værende i uacceptabel tilstand. Vejen har mange store skader og tegn på sætninger (dvs. at der er revner i asfalten som gør, at vand kan trænge ned og underminere vejens opbygning, så vejen synker lidt). Kommunen har en enkelt vejstrækning (Vallensbæk Torvevej - nord) i denne kategori.

    Foto 4: Eksempel på skadespoint 4 - Vallensbæk Torvevej
    (fra kommunegrænsen ved Albertslund til Vallensbækvej)

    Disse data giver et grundlag for prioritering af belægningsvedligeholdelsen.

    Det gennemsnitlige skadespoint, som er et udtryk for vejenes generelle tilstand, ligger for Vallensbæk Kommune i 2018 på 1,66. I 2017 var gennemsnitstallet på 1,63. I 2018 er der medtaget flere veje end i 2017, og det kan være medvirkende til, at det gennemsnitlige skadespoint er steget.

    Overordnet er kommunens veje i god stand. Målsætningen er at det gennemsnitlige skadespoint er 2,0.

    I 2017 var der to veje, hvor tilstanden blev kategoriseret som uacceptabel (Broksøvej og Vemmetoftevej). Disse 2 veje har begge fået lagt ny belægning i 2018.

    I 2018 er der en enkelt vejstrækning i kommunen, hvor tilstanden blev kategoriseret som uacceptabel. Der er otte veje, som er blevet kategoriseret som kritiske (veje der har mange skader, som potentielt kan udvikle sig inden for de næste år).

    Nedenstående veje er registreret med skader, der potentielt kan udvikle sig til alvorlige skader i løbet af de næste år:

    • Vallensbæk Torvevej (fra kommunegrænsen ved Albertslund til Vallensbækvej) – skadespoint 4
    • Løkkekrogen – skadespoint 3 (større renovering afventer byggeri)
    • Blomsterengen – skadespoint 3
    • Egeskovvej – skadespoint 3 (større renovering afventer byggeri)
    • Selsøvej – skadespoint 3
    • Egholmvej– skadespoint 3
    • Skærsøvej – skadespoint 3
    • Horsbred (stamvejen) – skadespoint 3

    I 2019 vil Vej og Park starte med at vedligeholde de mest kritiske veje og veje med størst trafikintensitet.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der er samlet afsat 2.100.000 kr. til veje, cykelstier og fortove. De bliver prioriteret så den bruges henholdsvis 300.000 kr. på fortove, 200.000 kr. på cykelstier og 1.600.000 kr. på veje. Arbejder på veje og cykelstier bliver udført af eksterne, hvorimod arbejdet på fortove udføres af kommunen selv.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om det hele menneske i fremtidens boligby og har sammenhæng til delvisionen om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 8 Vejlesvinget 5 og 7 - igangsættelse af lokalplan

    Beslutningstema

    Center for Teknik har haft en indledende dialog med ejer af Vejlesvinget 5 om ejerens ønske om at omdanne eksisterende erhvervsbyggeri på ejendommen til boliger.

     

    Der skal tages beslutning om det skal være muligt at forsætte med ombygning til rækkehuse, der er tilladt i den nuværende lokalplan, eller om der skal sættes en ny lokalplan i gang med henblik på en byomdannelse af Vejlesvinget 5 og Vejlesvinget 7 med punkthuse med etageboliger i overensstemmelse med resten af området ved Amalieparken.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

    Center for Teknik indstiller,

    ·       at forvaltningen går i gang med at udarbejde forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der ændrer byggemulighederne for Vejlesvinget 5 og Vejlesvinget 7

    ·       at ejer af Vejlesvinget 5 får besked om, at kommunen ønsker at udarbejde en ny lokalplan for området med mulighed for punkthuse med etageboliger

    Sagsfremstilling

    Ejer af Vejlesvinget 5 har henvendt sig til kommunen for at drøfte muligheden for at ombygge ejendommen fra erhverv til rækkehuse. Tanken er at genoptage et projekt fra 2012 med ombygning af eksisterende bygninger fra erhverv til beboelse. Da kommunens tilladelse fra 2012 ikke blev udnyttet inden for tre år, er den efter planloven ikke længere gældende.

     

    Forvaltningen vil i stedet foreslå, at der bliver lavet en ny lokalplan for området, der giver mulighed for etablering af punkthuse. De to muligheder bliver gennemgået herunder.

     

    Ansøgning om rækkehus – efter eksisterende lokalplan

    På ejendommen ligger i dag en vinkelbygning med erhverv på 858 m². Den er sammenbygget med en villa, der i 2012 blev omdannet fra kontorlokaler til to lejligheder på 142 m² og 186 m². Erhvervsbygningen indeholder et par mindre erhvervslejemål inden for engroshandel og lagervirksomhed.

     

    Luftfoto af Vejlesvinget. Vejlesvinget 5 er matrikel 18ne, markeret med rødt.

     

     

    Villaen mod nord og erhvervsbygningen ud til Vejlesvinget er opført i 1962 og blev renoveret i 2000, samtidig med at en større tilbygning mellem de to bygninger blev opført. Ejer har selv påpeget, at der i 2000 er valgt gode, fremtidssikrede materialer. Han har ligeledes påpeget, at afskrivningstiden for bygningerne er godt 30 år endnu.

     

    Ejer ønsker, at ejendommen overgår til beboelse efter intentionerne i Lokalplan nr. 71, men for at det skal være økonomisk rentabelt, ønsker han, at eksisterende bebyggelse bliver ombygget til tæt-lav boligbebyggelse med seks større boliger. Den nordligste tredjedel af hallen langs Vejlesvinget bliver revet ned, og arealet bliver udlagt til nordvendte baghaver til de tre forreste rækkehuse ved Vejlesvinget.

     

    Indtil nu har forvaltningen kun haft en forhåndsdialog med ejer. Der er endnu ikke indsendt en konkret ansøgning om byggetilladelse til projektet.

     

    Vejlesvinget 5 set fra Vejlesvinget. Bagerst i billede ses villaen med de to lejligheder.

     

    Sagen har tidligere været behandlet på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 9. oktober 2012, hvor det blev besluttet at give principiel tilladelse til genanvendelse af erhvervsbyggeriet i forbindelse med omdannelse til boliger.

     

    Ejer har herefter etableret de to lejligheder i villaen på den nordlige del af grunden, men igangsatte dengang ikke ombygningen af erhvervsbygningen til seks rækkehuse. Det skyldes ejers ønske om, at ombygningen skal ske løbende i trit med, at lejerne opsiger deres lejekontrakter på erhvervslejemålene. Da et af lejemålene snart bliver tomt, ønsker ejer en afklaring i forhold til, om han kan gå videre med projektet. Derfor har han rettet henvendelse til Center for Teknik.

     

    I 2012 blev det vurderet, at Lokalplan nr. 71 giver mulighed for, at anvendelsen af eksisterende byggeri kan skifte fra erhverv til tæt-lavt boligbyggeri. Lokalplanen er fortsat gældende med samme bestemmelser for Vejlesvinget 5 og 7.

     

    Efter Lokalplan nr. 71 er Vejlesvinget 5 og 7 udlagt til tæt-lav boligbebyggelse i op til to etager. Eksisterende bebyggelse på Vejlesvinget 5 ligger inden for lokalplanens byggefelt, men er organiseret lidt anderledes, uden at være direkte i strid med lokalplanens bestemmelser.

     

    Ejendommen er kortlagt som jordforurenet, og miljømyndigheden i Ishøj skal tage stilling til om forureningen kan fjernes i et omfang, der gør det forsvarligt at genanvende bygningerne til beboelse. Det kan derfor vise sig umuligt at gennemføre ejers boligprojekt med seks rækkehuse, hvis forureningen ikke kan fjernes, fordi den ligger under den eksisterende bebyggelse.

     

    Ændring af lokalplan for at kunne etablere punkthuse

    Byudviklingen i Vallensbæk er gået stærkt siden Lokalplan nr. 71 blev vedtaget i efteråret 2006. Rækkehusområdet i Lokalplan nr. 71 er gennem lokalplan nr. 88 og nr. 89 blevet reduceret fra oprindeligt ca. 90 rækkehuse til nu kun at gælde for Vejlesvinget 5 og 7, hvor der er plads til ca. 20 rækkehuse. I stedet er der bygget punkthuse i området og anlagt en fælles park med opholdsplads for hele området.

     

    Der er flere lokalplaner undervejs for nye boliger i de gamle erhvervsområder langs Vejlegårdsvej og Vejlesvinget med større etageejendomme i op til 5-6 etager. Området er derfor grundlæggende ved at ændre karakter til at være etageboliger.

     

    Der er i 2018 også vedtaget en ny udviklingsstrategi for Vallensbæk Kommune, der giver retning for den kommende kommuneplanlægning. Et af udviklingsstrategiens mål er, at vi i Vallensbæk Kommune skal skabe flere byrum og boligområder af høj kvalitet.

    Det kan være vanskeligt at sikre, når ældre erhvervsbygninger uden arkitektonisk eller historisk bevaringsværdig bliver genanvendt til boliger. 

     

    Vejlesvinget 5 set fra Vejlesvinget. Bagerst i billede ses Amalieparkens punkthuse.

     

     

    Derfor anbefaler forvaltningen at påbegynde udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Vejlesvinget 5 og 7, der skal skabe mulighed for at opføre to nye punkthuse med samme vilkår som de øvrige punkthuse i Amalieparken.

     

    Ejer af Vejlesvinget 5 ønsker at gå videre med sit projekt med ombygning af erhvervsbygninger til rækkehuse, og han ønsker ikke en ny lokalplan med punkthuse. Det vil i praksis betyde, at hvis kommunen modtager en byggeansøgning om ombygning af erhvervsbygninger på Vejlesvinget 5, så vil den blive afvist. Det sker ved at forvaltningen nedlægger et forbud efter planloven § 14. Herefter skal den nye lokalplan være udarbejdet inden for et år.

     

    Center for Teknik har også været i dialog med ejerne af Vejlesvinget 7, der har tilkendegivet, at de ser positivt på de udviklingsmuligheder, der vil komme med en ny lokalplan som svarer til dem for punkthusene i Amalieparken.

     

    Hvis udvalget ikke ønsker at følge indstillingen om en ny lokalplan, vil alternativet være, at kommunen igen giver en tilladelse til at genanvende og ombygge erhvervsbyggeriet til seks rækkehuse på Vejlesvinget 5, med samme vilkår som i 2012.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Hvis der bliver udarbejdet en ny lokalplan, vil den kunne indeholde en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. En ny lokalplan kan være med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Lokalplan nr. 71

    Planloven kap. 5

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 9 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven

    Beslutningstema

    Center for Teknik fremlægger forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven, til offentlig høring i fire uger.

     

    Planforslaget omfatter omdannelse af to tidligere erhvervsgrunde til etageboliger på det nordlige hjørne af Torbenfeldvej og Vejlegårdsvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver sendt i offentlig høring i fire uger fra den 5. marts 2019 til den 2. april 2019
    •  
    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet
    •  
    • at der bliver afholdt dialogmøde i høringsperioden

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget godkendte den 21. november 2018, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2.

     

    Den nye lokalplan er en del af et paradigmeskift i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. Fremover skal nye lokalplaner være projektlokalplaner, der via en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Lokalplanen blev oprindeligt navngivet ”Lokalplan 94, Emiliehaven” men på grund af paradigmeskiftet har den fået et nyt nummer: ”Lokalplan 106, Emiliehaven”.

     

    En ny lokalplan for Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2 vil give mulighed for at realisere det konkrete skitseprojekt ”Emiliehaven”, som består af etageboliger i fire til seks etager. Skitseprojektet er udarbejdet af projektgruppen, der består af Vallensbæk Byg I ApS, JV Construction ApS og Svend Poulsen A/S. Selskabet Vallensbæk Byg I ApS ejer de to ejendomme.

     

    Luftfoto af Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2

     

    Eksisterende forhold

    Lokalplanområdet er i dag udlagt til erhverv efter Lokalplan nr. 35 og omfatter to erhvervsgrunde. Den gældende lokalplan giver mulighed for portnerbolig på erhvervsejendommene. Lokalplan nr. 35 fastsætter områdets anvendelse til mindre industri- og værkstedsvirksomheder, med mulighed for at indrette én bolig til indehaver, bestyrer eller portner. Der er ikke registreret beboelse på de to ejendomme.

     

    Eksisterende forhold på Torbenfeldvej 2 og Vejlegårdsvej 53.

     

     

    Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2 ligger i kommuneplanens rammeområde 3-BE2, ’Omdannelse ved Vejlegårdsvej’.

     

    Rammeområde 3-BE2 rummer mulighed for opførelse af blandet etagebebyggelse i op til fem etager med en bebyggelsesprocent på op til 75 for området som helhed.

     

    Den eksisterende lokalplan har ikke mulighed for at bygge boliger i større omfang, og kommuneplanrammerne indeholder også begrænsninger i forhold til etager, højder og bebyggelsesprocenter. De gældende planer har heller ikke et krav om parkering under terræn, hvilket det nye forslag til lokalplanen nr. 106 har.

     

    Derfor kræver projektet både en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg for at kunne blive realiseret.

     

    Forslag til Lokalplan nr.  106 - Emiliehaven

    Skitseforslaget ”Emiliehaven blev præsenteret af projektgruppen umiddelbart før Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 6. november 2018. På mødet var kommunalbestyrelsen inviteret til deltage, og der var mulighed for at stille spørgsmål til projektet.

     

    Strukturen i skitseforslaget er to sammenhængende bebyggelser med tre blokke i hver. De bliver placeret, så de ligger parallelt med skellets afgrænsning. Den nordlige blok bliver opført i mellem fem og seks etager, hvor den midterste del er i seks etager. Den sydlige blok bliver tilsvarende opført imellem fire og fem etager ligeledes med den midterste del som den højeste. Bygningerne bliver på den måde nedtrappet både i længderetningen og i højden. Set ude fra de omkringliggende indfaldsveje træder den bagerste bygning frem bag den forreste. Det bevirker samtidig, at den forreste har en svag nedtrapning mod Torbenfeldvej.

     

    Visualisering af Emiliehaven set fra vest med Amalieparken i baggrunden

     

    På de øverste etager i hver blok indrettes der større lejligheder med tilhørende tagterrasser. Terrassernes placeringer bevirker, at facadens lin­jer på de øverste etager rykkes tilbage og dermed bidrager yderligere til opblødning af formen.

     

    Parkeringskælderen frigør mest mulig plads til fælles reakreative grønne arealer mellem bygningerne. Alle lejligheder har desuden et større privat udeareal. Lejligheder i stueplan har direkte udgang til en privat have, der er indhegnet med levende hegn. De øvrige lejligheder har altaner, og penthouselejlighederne har udgang til private tagterrasser.

     

    Der bliver etableret minimum en parkeringsplads per bolig. 91 parkeringspladser bliver etableret i kælder under terræn, de resterende fire parkeringspladser på terræn. Ud over parkeringskravet bliver der etableret en handicapparkeringsplads til gæster.

     

    Ændringer fra skitseprojektet til planforslag

    Siden det blev besluttet at sætte gang i projektlokalplanen, er der sket enkelte justeringer af projektet. Justeringerne bunder i tekniske forhold inden for lokalplanområdet og i projektet, som arkitekterne er blevet opmærksomme på under udarbejdelsen af forslaget til lokalplanen.

     

    For at gøre plads til etablering af brandveje mod det nordlige skel og skabe afstand mellem adgangsvejen og naboskel er byggefelternes, adgangsvejens og parkeringskælderens placering justeret lidt mod sydøst.

     

    Der bliver etableret en parkeringsplads mindre i parkeringskælderen på grund af en transformatorstation. For at opfylde parkeringskravet med en plads per bolig, bliver parkeringspladsen i stedet etableret på terræn.

     

    For at opnå den krævede frihøjde over vejarealet, vil altaner på 1. sal ved adgangsvejen blive mindre end vist i skitseforslaget. Altanerne vil blive reduceret fra hjørnealtaner til at være altaner på facaden af bygningen. Altanerne vil få samme størrelse som altanerne i de øvrige lejligheder med altaner på facaden.

    Facadeillustration af Emiliehaven. Den reducerede altan ses på 1. sal, længst til venstre.

     

     

    Det ikke muligt at lave faskiner og rekreative LAR-løsninger på fællesarealet, som det er beskrevet i skitseforslaget. Grunden er, at der i området er højtstående grundvand og at parkeringskælderen ikke efterlader areal til nedsivning. Efter dialog med miljøafdelingen i Ishøj Kommune, er der i lokalplanen givet mulighed for at projektet, efter ansøgning, kan lave overløb fra et underjordisk forsinkelsesbassin til regnvandsledningen. Der bliver fortsat etableret grønne tage som vist i skitseforslaget, for at minimere overløbet af regnvand til regnvandsledningen.

     

    Der er i lokalplanen indarbejdet mulighed for at placere solceller på taget af 6. etage. I skitseprojektet var det kun beskrevet som en mulighed og ikke vist på illustrationerne. Det er ikke sikkert, at projektet kommer til at indeholde solceller, men muligheden er indarbejdet, for at være sikker på at byggeriet kan overholde energikravet i Bygningsreglement 2018. Solcellerne skal være placeret, så de ikke er synlige fra terræn eller fra udendørs opholdsarealer.

     

    I det oprindelige skitseprojekt var affaldshåndteringen placeret imellem bygningerne. Af hensyn til tømning og behov for en ekstra p-plads på terræn, er affaldshåndteringen som følge heraf blevet flyttet ned langs adgangsvejen.

     

    Nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2016.

    Kommuneplantillægget består af et nyt rammeområde, rammeområde 3-B114 - Emiliehaven etageboliger. Det nye rammeområde erstatter en del af eksisterende rammeområde 3-BE2.

     

    Mulighederne i kommuneplanens eksisterende ramme er byggeri i fem etager i optil 17 meters højde. Rammerne bliver ændret, så der fremover vil være mulighed for at bygge i op til seks etager i 22,5 meters højde.
    Bebyggelsesprocenten bliver hævet fra 75 til 160 for det nye rammeområde.
    Parkeringskravet for de to områder forbliver uændret, dvs. 1 parkeringsplads pr. bolig.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Høringsproces

    15. juni 2017 kom der en planlovsændring, der har gjort det muligt at nedsætte høringsfristen for lokalplaner og kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan forkorte fristen, så høringsfristen er tilpasset projektets omfang, minimum er dog to uger. Større og meget komplekse projekter skal fortsat sendes i høring i otte uger.

     

    Center for Teknik indstiller, at høringsperioden for Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven sættes til fire uger. Høringsperioden på fire uger er begrundet i, at kommuneplantillæggets nye ramme indeholder mindre justeringer i forhold til den ramme, den afløser. Kommuneplantillæggets væsentligste ændringer er, at der er kommet en etage mere på for etageboliger, og at bebyggelsesprocenten er hævet.

     

    Center for Teknik foreslår, at der bliver afholdt et dialogmøde i høringsperioden. Det er planen, at dialogmødet bliver holdt den 6. marts 2019 kl. 16-18. Når planen bliver sendt i høring, får alle de høringsberettigede borgere en invitation i høringsbrevet sammen med en kopi af planen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der i 2020/21 er 95 boliger klar til indflytning. Boligerne vil henvende sig til par og børnefamilier. Det er forventet, at der vil flytte cirka 240 nye borgere ind, hvor af cirka en fjerdedel forventes at være børn.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven, i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside den 5. marts 2019 med høringsfrist den 2. april 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvarterene omkring lokalplanområdet.

     

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal afholdes dialogmøde i høringsperioden, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 10 Proces om ny affaldsplan 2019-2030 - Vallensbæk Kommune

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til, hvilke aktiviteter som skal indarbejdes i processen vedrørende ny affaldsplan 2019-2030, herunder hvordan borgerne skal inddrages.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

     

    Park-, Vej- og Miljøcenter, Ishøj Kommune indstiller,

     

    • at aktivitetsoversigt for proces vedrørende affaldsplan 2019-2030 bliver godkendt

     

    • at Agenda 21 rådet bliver inddraget i processen

     

    • at forslag til affaldsplan 2019-2030 bliver fremlagt til beslutning i Kommunalbestyrelsen i juni 2019, hvorefter affaldsplanen bliver sendt i 8 ugers høring

     

    • at Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og vedtager affaldsplan 2019-2030 på sit møde i oktober 2019

    Sagsfremstilling

    På udvalgets temamøde på Vestforbrænding i efteråret 2018, blev udvalget præsenteret for det fælles paradigme for affaldsplan 2019-2030, som er udarbejdet af Vestforbrænding. Udvalget ønskede, at paradigmet benyttes som grundlag for Vallensbæk Kommunes kommende affaldsplan, og at Agenda 21-rådet bliver inddraget i processen.

     

    Teknik- og Miljøudvalget har opfordret forvaltningen til at indlede en dialog med Vestforbrænding om en mere fleksibel tømning og ønskede dette emne indarbejdet i den kommende affaldsplan 2019-2030. Opfordringen fra udvalget kom ved behandling af en sag om tømmefrekvens for kuber til glas og papir den 4. december 2018

     

    Den kommende affaldsplan 2019-2030 vil herudover skulle indeholde fælles aktiviteter, som bliver gennemført af Vestforbrænding i samarbejde med alle ejerkommunerne. Det er forvaltningens og Vestforbrændingens anbefaling, at der ud over de fælles aktiviteter også løbende bliver gennemført aktiviteter om afsætning af tetrapak, tekstiler og madaffald, samt andre kommunale aktiviteter om henholdsvis pap, tekstiler og formidling til børn og unge.

     

    Forvaltningen og Vestforbrænding foreslår, at aktiviteterne i den kommende affaldsplan bliver afklaret sammen med Agenda 21-rådet, grundejerforeninger og borgere på følgende måde:

     

    • afholde en workshop med Agenda 21-rådet

     

    • invitere Agenda 21-rådet til en præsentation af forslag til affaldsplan 2019-2030

     

    • udsende affaldsplan 2019-2030 i 8 ugers offentlig høring

     

    • præsentere forslag til affaldsplan 2019-2030 på dialogmøde med borgere, mens forslaget til affaldsplan er i høring

     

    • udsende et informationsbrev til formænd for grundejerforeningerne

     

    • præsentere den nye affaldsplan 2019-2030 på det årlige dialogmøde med formænd for grundejerforeningerne

     

    Det forventes, at høringsperioden vil strække sig over juli-august 2019. Den politiske behandling af høringssvar og den endelige vedtagelse af affaldsplan 2019-2030 vil kunne finde sted på udvalgets møde i september 2019 og endelig godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde i oktober 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Selve processen med at udarbejde affaldsplanen vil kunne afholdes inden for driftsrammen af Vallensbæk Kommunes rammeaftale på 1 mio. kr. med Vestforbrænding om partnerskab.

     

    Det kan have økonomiske konsekvenser, hvis den nye affaldsplan 2019-2030 ender med at indeholde flere aktiviteter, mere fleksible tømninger, sortering i flere fraktioner eller lignende.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Affaldsplanen understøtter delvision 2 om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Der vil blive kommunikeret om de forskellige aktiviteter og tiltag på de relevante kanaler.

    Retsgrundlag

    Affaldsbekendtgørelsen.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 11 Høringssvar til Vejdirektoratet om afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget

    Beslutningstema

    Vejdirektoratet har sendt en afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget i Hovedstaden i en kort høring hos kommunerne. Høringssvaret fra Vallensbæk Kommune er sendt med forbehold for Kommunalbestyrelsens98 godkendelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    ·       at høringssvaret sendt til Vejdirektoratet den 16. januar 2019 bliver godkendt 

    Sagsfremstilling

    Vallensbæk Kommune har fra Vejdirektoratet den 21. december 2018 modtaget høring om ”Afrapportering – Fremkommelighedsudvalg for Hovedstadsområdet UDKAST” med tilhørende bilag ”Samlet bilagsrapport minus høringsbog”. Høringsmaterialet er vedhæftet sagen som bilag. Høringsfristen var den 16. januar 2019, og Center for Teknik har udarbejdet et høringssvar, som er afsendt inden for høringsfristen. På grund af den korte høringsperiode har det ikke været muligt at få sagen politisk behandlet før afsendelsen af høringssvaret. Høringssvaret er sendt med forbehold for, at det bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen.

     

    Fremkommelighedsudvalget er nedsat af Transport-, Bygnings- og Boligministeren og består af 16 kommuner i Hovedstadsområdet, Vejdirektoratet, Politiet og Movia. Udvalget skulle finde løsninger, der forbedrer fremkommeligheden på vejene i Hovedstadsområdet.

     

    Vallensbæk Kommune har indgået i Fremkommelighedsudvalgets arbejde, og er derfor blevet bedt om at forholde sig til afrapporteringen til Transport-, Bygnings- og Boligministeren, som har nedsat udvalget i sommeren 2018.

     

    Afrapporteringen indeholder blandt andet fire forslag til tværgående tiltag og 9 strækninger med idéer til konkrete tiltag såsom samordningen af lyskryds, justering af hastigheder og ombygninger af lyskryds. Vallensbæk Kommune er ikke direkte berørt af nogen af strækningerne, men de fire tiltag vil påvirke Vallensbæk Kommune.

     

    Høringssvaret

    I høringssvaret med tilhørende bilag fremgår det, at Vallensbæk Kommune ikke har været tilfreds med processen for arbejdet.

     

    Vallensbæk Kommune mener ikke, at alle relevante parter er udpeget til at deltage i Fremkommelighedsudvalget, idet både Hovedstadens Letbane og Region Hovedstaden er vigtige parter, der ikke har været inviteret til at deltage i processen.

     

    Det er forvaltningens opfattelse, at opgaven i Fremkommelighedsudvalget fra start var bundet til at skulle handle om samordning af lyskryds.

     

    Fremkommelighedsudvalgets formål var - ifølge kommissoriet - at kommunerne sammen skulle tænke i trafikal fremkommelighed på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder, og udvalget skulle undersøge konkrete tiltag for optimering og samordning af trafiksignalerne, hvor man også kunne undersøge ud- og ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørselsruter, adgangssanering mv.

     

    Kommunernes bud på tiltag, der ville forbedre fremkommeligheden på vejene, som ikke handlede om samordning af lyskryds, er ikke medtaget i arbejdet, og det mener forvaltningen er en svaghed ved afrapporteringen.

     

    Forvaltningen mener derfor ikke, at der er peget på de rigtige løsninger, da vi ikke mener, der har være en vilje til at se på alternative løsninger. Endvidere mener forvaltningen ikke, at Vallensbæk Strandvej bør indgå som en del af det af Vejdirektoratet udpegede vejnet til forbedring af fremkommeligheden. Vejen skal tages ud, da det er en 50 km/t skolevej med hævede flader og rundkørsler, og den er derfor ikke velegnet til tung trafik og store trafikmængder.

     

    De fire tværgående tiltag, som har betydning for Vallensbæk Kommune, er:

     

    • Netværk for koordinerende indsatser
    • Fælles funktionskrav og servicemål for trafiksignalanlæg
    • Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser
    • Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

     

    Tiltagene som er udpeget, vil ikke gavne Vallensbæk Kommune og borgerne i Vallensbæk Kommune. Derimod kan kommunen risikere at skulle betale for netværk og vagtordninger, som kommunen ikke har behov for. I oplægget skelnes der ikke mellem om løsningerne går igennem den enkelte kommunen eller ej.

     

    For mere dybdegående information om proces, løsninger herunder de tværgående tiltag samt kommunens høringssvar henvises til høringsmaterialet og høringssvaret, som er vedlagt som bilag.   

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Høringen i sig selv har ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser, men de fire tværgående tiltag kan, hvis de bliver gennemført, have både økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser for Vallensbæk Kommune.

     

    Af afrapporteringen fremgår der en samlet økonomi for tiltagene, men der fremgår ikke et udkast til, hvordan udgifterne fordeles mellem kommunerne og mellem kommunerne og staten.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen har sammenhæng til visionen om Det hele menneske i fremtidens boligby som handler om gode muligheder for at komme til og fra job samt Grønt byliv med central beliggenhed (delvision 2) herunder målene om at Vallensbæk har en infrastruktur, som knytter nord og syd sammen og knytter Vallensbæk Kommune sammen med resten af Hovedstaden.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vejloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 12 Udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3

    Beslutningstema

    Forslag til et regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord (jord i rabatten ved siden af vejbanen) og områdeklassificeret jord (lettere forurenet jord fra byområder).

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Park, Vej og Miljø, Ishøj Kommune indstiller,

    ·         at udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune bliver sendt i høring i fire uger

    ·         at regulativet fremlægges til endelig godkendelse efter høringsperioden

    Sagsfremstilling

    Ishøj Kommune og Hovedstadens Letbane foreslår et regulativ for jord fra letbanen (jordregulativ), som omfatter rabatjord.

     

    Hidtil er al anmeldelse af jordflytning sket enkeltvis i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Et jordregulativ kun for Letbanen vil forenkle administrationen af de flytninger af jord, der indgår i anlægget af letbanen på Ring 3. Jordregulativet skal omfatte jord fra områder af letbanen, som med høj grad af sikkerhed er ren eller lettere forurenet.

     

    Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Når områderne med ren eller lettere forurenet jord bliver omfattet af et jordregulativ, bliver administrationen af jordflytninger fra letbanen forenklet. På den måde undgår man unødige jordprøvetagninger og analyser, som kunne medføre yderligere udgifter og gener for naboer ved udtagning af jordprøver.

     

    Hovedstadens Letbane har systematisk gennemgået hele strækningen, som letbanen passerer. Områder, hvor der er konstateret forurening, og områder med forhøjet risiko for jordforurening er blevet undersøgt og analyseret. Det resterende område indeholder ren eller lettere forurenet jord. Det er påvist gennem omfattende stikprøver.

     

    Hovedstadens Letbane har defineret, hvordan man vil håndtere diverse jordtyper. Det sker i overensstemmelse med den fælles jordhåndteringsplan for Hovedstadens Letbane. Anlægsarbejderne vil foregå på vejareal og arealer, der er områdeklassificeret. Det vil sige byområder med lettere forurenet jord, hvor forureningen stammer fra trafik, brændeovne og anden diffus forurening.

     

    Der er lavet geotekniske boringer og miljøboringer på hele strækningen af letbanen og her er der påvist forurening ud over lettere forurenet jord i et fåtal af boringerne. Disse er efterfølgende defineret som fokusområder, som vil blive detailundersøgt. De udpegede fokusområder fremgår som de lilla områder og kan ses i vedlagte bilag.

     

    Langt det meste rabatjord er ren, og kun ca. en tredjedel er lettere forurenet uden indhold af mobile stoffer. Mobile stoffer er stoffer, der kan bevæge sig i de forskellige jordlag.

     

    Hovedstadens Letbane har dokumenteret, at jorden i letbane anlægsområdet med høj grad af sikkerhed er lettere forurenet, selvom enkle prøver har vist, at jorden ikke er forurenet.

     

    Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 14 i jordflytningsbekendtgørelsen, fastsætte i et regulativ, at jord, der flyttes fra det pågældende anlægsområde, opfylder dokumentationskravene i jordflytningsbekendtgørelsen, medmindre der konstateres en forurening før eller under flytning af jorden. Det gælder dog ikke jord fra eventuelle kortlagte arealer inden for anlægsområdet. Der er lavet geotekniske boringer-  og miljøboringer på hele strækningen af letbanen, og på fokusområderne er der lavet yderligere undersøgelser.

     

    Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet for resten af Vallensbæk Kommune.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 1 om et dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet.

    Kommunikation

    Udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

  • Punkt 13 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    Workshop om affaldsplanen med Agenda 21-rådet den 8. februar på Vestforbrænding.

     

    Mindre brand i daginstitutionen Sommerfuglen.


    Energirenoveringen af daginstitutionen Mejsebo starter op.

    Energiskærmene i de offentlige institutioner.