You are here

Økonomiudvalget - 19-06-2019

Dato: Onsdag den 19. juni 2019 Tid: Kl. 15:00
Udvalg: Økonomiudvalget
Sted: Mødelokale Skyen på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

    Godkendt.

     

    Sag nr. 3 blev behandlet som første punkt, fordi revisionen deltog.

  • Punkt 2 Udbud og evt. salg af grund(Lukket)

  • Punkt 3 Endelig godkendelse af regnskab 2018

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen sendte d. 24. april 2019 Vallensbæk Kommunes årsregnskab 2018 til revision. Revisionen har afgivet sin afsluttende beretning, og Kommunalbestyrelsen skal godkende regnskabet for 2018 inklusiv revisionens beretning.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at årsregnskab 2018 og revisionens beretning bliver godkendt

     

    BDO Kommunernes Revision v. Verni Jensen og Morten Thufason deltager under Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen sendte d. 24. april 2019 årsregnskabet for 2018 til kommunens revisor, BDO Kommunernes Revision. BDO har herefter givet en afsluttende beretning for årsregnskabet.

     

    Beretningen omfatter en finansiel revision og en forvaltningsrevision. Den omfatter desuden et eftersyn af kommunens arbejde med databeskyttelseslovgivningen og af områder med statsrefusion.

     

    Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

     

    Forvaltningsrevisionen har i 2018 omfattet administrationen af tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96 (borgerstyret personlig assistance). Revisionen har i den forbindelse undersøgt styringsgrundlaget i form af bl.a. kvalitetsstandarder, metodegrundlag og dokumentationsmateriale. Herudover er der foretaget fokusgruppeinterviews med ledere og sagsbehandlere.

     

    Resultatet af forvaltningsrevisionen er, at kommunen har forvaltet området på en god måde, og at der er etableret et tilstrækkeligt grundlag for sagsoplysning og udmåling, der sikrer, at lovningen på området bliver overholdt.

     

    For områderne med statsrefusion vurderes forretningsgange og kvalitetskontrol at være hensigtsmæssigt og betryggende tilrettelagt. Det samme gælder for administrationen af personsager, hvor der ikke konstateres systematiske fejl. Dog anbefales det at forbedre sagsadministrationen på sygedagpengeområdet, bl.a. i forhold til manglende rettidig opfølgning.

     

    For så vidt angår databeskyttelseslovgivningen har BDO ikke udført en revision med henblik på at sikre, at kommunen overholder databeskyttelseslovgivningen, men har forespurgt kommunen med henblik på at opnå overblik over området. Revisionen af området har ikke givet anledning til bemærkninger. Databeskyttelsesloven har siden d. 25. maj 2018 sammen med databeskyttelsesforordningen reguleret behandlingen af personoplysninger. Området har derfor fået særlig stor opmærksomhed i 2018 og administrationen vil fortsat have fokus på, at kommunen lever op til lovgivningens krav.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Regnskab 2018 vil efter Kommunalbestyrelsens godkendelse være tilgængeligt i Kultur- & Borgerhuset og på kommunens hjemmeside.

     

    Regnskabet og revisionsberetningen vil desuden blive sendt til Ankestyrelsen og til de relevante ministerier.

    Retsgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 4 Udlodning af provenu fra salg af HMN GasNet P/S

    Beslutningstema

    Orientering om kommunens andel af udlodning af provenu fra salget af HMN GasNet P/S og beslutning om eventuel deponering af det udbetalte provenu.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at provenuet på 5.706.000 kr., der er modtaget fra salget af HMN GasNet P/S bliver deponeret
    • at der bliver givet tillægsbevillinger på -7.133.000 kr. i indtægter i 2019, der modsvares af tillægsbevillinger til udgifter på 5.706.000 kr. til deponering i 2019 og til udgifter på 1.427.000 kr. til statsafgift i 2020
    • at der bliver givet en tillægsbevilling på -571.000 kr. årligt til indtægter fra frigivelse af deponeret beløb i budgetårene 2020 til 2029

    Sagsfremstilling

    Selskabet HMN Naturgas I/S indgik den 21. december 2018 en aftale om salg af HMN GasNet P/S til Energinet. Efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne blev handlen effektueret pr. 29. marts 2019.

     

    På bestyrelsesmødet den 8. april 2019 og på repræsentantskabsmødet d. 29. april 2019 blev det besluttet at udlodde provenu fra handlen til interessentkommunerne på samlet 1,4 mia. kr.

    Vallensbæk Kommune har været medejer af selskabet og modtager derfor en udlodning på 7,133 mio. kr. som følge af salget.

    Der gælder særlige regler for kommuners indtægter fra salg af selskaber på naturgasforsyningsområdet. En kommune kan ved modtagelsen af et sådant provenu enten deponere beløbet og betale en afgift til staten på 20 % af beløbet eller også undlade at deponere, hvilket medfører at kommunen skal betale en afgift til staten på 60 % af beløbet.

     

    Afgiften til staten på 20 % svarer til 1.427.000 kr. Beløbet Vallensbæk Kommune reelt vil modtage, hvis man vælger løsningen med deponering, er derfor 5.706.000 kr.

     

    Deponering indebærer, at beløbet fratrukket de 20 % i statsafgift indsættes på en særskilt konto, der ikke indgår i opgørelsen af kommunens likviditet. Beløbet kan indsættes på en bankkonto eller anbringes i obligationer. Der frigives en 1/10 del af beløbet hvert år over en 10-årig periode. Beløbet svarer til ca. 571.000 kr. pr. år i 2020-2029.

     

    Administrationen anbefaler, at beløbet bliver deponeret, da der derved spares en statsafgift på 2,853 mio. kr. Kommunens likviditet er høj, og det er derfor uproblematisk, at kommunen i en periode ikke kan råde over det deponerede beløb.

     

    Der har været en tilsvarende sag på kommunalbestyrelsesmødet den 25. april 2018 i forbindelse med salget af HMN Naturgas A/S til energiselskaberne Eniig og SEAS-NVE. I denne sag var der en udlodning på 5,095 mio. kr. til Vallensbæk Kommune. Sagen blev godkendt med tilsvarende modregnings- og deponeringsregler som ved denne sag.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Kommunens provenu som følge af salget udgør 7,133 mio. kr. Vælger kommunen at deponere, skal der betales en statsafgift på 1,427 mio. kr. Statsafgiften vil blive afregnet i forbindelse med midtvejsreguleringen af kommunens bloktilskud for 2020, der sker i 4. kvartal af 2020. Der skal således deponeres et beløb på 5,706 mio. kr. i 2019. Af dette beløb vil der årligt blive frigivet ca. 571.000 kr. fra 2020 til 2029. Forrentningen af beløbet deponeres også, og frigives også med 1/10 årligt.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Kommunens beslutning skal meddeles til Energitilsynet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Retsgrundlag

    Lov om naturgasforsyning § 35.

    Lov om kommunal udligning § 15.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 5 Omvurderinger som følge af serviceeftersyn af ejendomsskatteområdet

    Beslutningstema

    Orientering om brev fra KL og Vurderingsstyrelsen til kommunerne om serviceeftersyn af ejendomsskatteområdet omkring mulige fejl i beregningen af grundskyld.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    I maj 2018 afsluttede det daværende SKAT et serviceeftersyn af ejendomsskatteloven om mulige fejl i beregningen af grundskyld.

     

    Der er under serviceeftersynet identificeret fem typer fejl, der vedrører lov- og systemtekniske problemstillinger, hvor der ifølge skattemyndighedernes vurdering ikke er blevet administreret korrekt i henhold til ejendomsskatteloven.

     

    Vurderingsstyrelsen og KL har givet kommunerne besked om servicetilsynets resultater i maj 2019.

     

    Samlet set kan man inddele de forskellige problemstillinger i tre forløb:


    1. Serviceeftersyn spor 1-2
     – her findes årsagen til fejlene i Skatteforvaltningens statslige systemer og i grundlaget for grundskylden.


    2. Serviceeftersyn spor 3-5
     – her peger Skatteforvaltningen på, at landets kommuner bærer en del af ansvaret.


    3. Manglende vurderinger
     – Vurderingsstyrelsen har i december 2018 konstateret, at 1.200 ejendomme igennem en periode har været registreret uden en vurdering.

     

    Håndtering af fejlene medfører bl.a. nye vurderinger fra Vurderingsstyrelsen, som kommunerne skal håndtere med henblik på eventuelle tilbagebetalinger eller opkrævninger. Nedenfor er angivet den overordnede proces for de tre forløb med fokus på de økonomiske konsekvenser.

     

    1. Serviceeftersyn spor 1-2

    Skatteministeriet vurderer, at fejl i Skatteforvaltningens systemer har medført fejl i de afgiftspligtige grundværdier, som danner grundlag for opkrævning af grundskyld, bl.a. ukorrekt beregnet grundskatteloft for visse ejendomme. En række boligejere har dermed betalt for meget eller for lidt i grundskyld gennem en årrække. Fejlene påvirker ikke tidligere opkrævet dækningsafgift.

     

    Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 2. maj 2019 aktstykke nr. 142 for at håndtere en række problemstillinger forbundet med at rette op på fejlene. Hovedelementerne i aktstykket er:

     

    -      For grundejere der har betalt for meget i grundskyld ophæves forældelsesreglerne for disse korrektioner sådan, at der foretages fuld tilbagebetaling tilbage til 2003

     

    -      For grundejere der har betalt for lidt i grundskyld gælder de normale forældelsesregler sådan, at der foretages yderligere opkrævning op til tre år tilbage

     

    -      Med disse forudsætninger skønnes det foreløbigt, at Vurderingsstyrelsen i løbet af resten af 2019 vil udsende ændrede beskatningsgrundlag til kommunerne for ca. 29.000 ejendomme for et antal år.

     

    Det skønnes foreløbigt, at det medfører samlede nettobetalinger fra kommunerne til boligejerne i størrelsesordenen 150 mio. kr. i grundskyld samt renter. Staten refunderer hver enkelt kommunes nettotilbagebetalinger af uretmæssig grundskyld én til én vedrørende spor 1 og 2.

     

    KL er i dialog med Skatteministeriet om de praktiske forhold og tidsplan forbundet med refusionen. Der opfordres generelt til, at hver enkelt kommune sørger for at opgøre de løbende tilbagebetalinger inklusive renter som følge af spor 1 og 2.

     

    2. Serviceeftersyn spor 3-5

    Regeringen vurderer, at kommunerne bærer en andel af ansvaret for fejl 3-5. Det skal ikke fortolkes som om, at kommunernes medarbejdere nødvendigvis har begået fejl, da fejlene angiveligt kan skyldes opsætning af it-systemer.

     

    Staten tilkendegiver dog, at det er kommunerne, som har myndighedsansvaret.

    Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en vurdering af omfanget af uretmæssigt opkrævet skat for fejl 3-5. Et nærmere grundlag forventes at foreligge i løbet af 2019. Det vurderes dog foreløbigt, at der er tale om væsentligt færre udgifter end ved fejl 1-2.

     

    3. Manglende vurderinger

    Vurderingsstyrelsen oplyste i december 2018, at et antal ejendomme er formodet registreret med 0 kr. i ejendomsvurdering. Styrelsen bemærkede, at der ligeledes ville være et antal ejendomme uden ansatte grundværdier og/eller grundskattelofter. Vurderingsstyrelsen skønner, at det er færre end 1.000 ejendomme, der har manglende grundværdier og/eller grundskatteloft. Dette nærmere antal vil blive afklaret endeligt som led i styrelsens videre arbejde. Grundværdierne danner grundlag for opkrævning af hhv. kommunal grundskyld og eventuel dækningsafgift. Hertil kommer 1.200 ejendomme uden en ejendomsvurdering, som ikke direkte påvirker kommunernes økonomi.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Den økonomiske konsekvens for Vallensbæk Kommune kendes endnu ikke.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ejendomsskatteloven.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 6 Opløsning af Østsjællands Beredskab

    Beslutningstema

    I forbindelse med at Østsjællands Beredskab (ØSB) bliver opløst, bliver selskabets aktiver og passiver overdraget til de tidligere medlemskommuner. Sagen beskriver opgørelsen af overdragelse mellem ØSB og kommunerne, og de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

     

    En tilsvarende sag bliver behandlet i Greve, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner i løbet af juni måned. Det er de kommuner, som Vallensbæk Kommune indgår samarbejde med om et nyt beredskab, jf. sag nr. 7 på dagsordenen.

     

    Sagen er skrevet med udgangspunkt i en fælles skabelon udarbejdet af de fire kommuner.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Direktionscentret indstiller,

    • at udkast til overdragelsesaftale bliver godkendt

    • at borgmesteren får mandat til at foretage de nødvendige justeringer inden for rammerne af overdragelsesaftalen og mandat til at underskrive den endelige overdragelsesaftale med bilag

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 2018, at Vallensbæk Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab (herefter ØSB) med henblik på at etablere et nyt beredskab med Greve, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner. Da flere kommuner har meddelt ØSB, at de ønsker at trække sig ud, er det efterfølgende besluttet at opløse ØSB og overdrage beredskabsopgaven til hver enkelt kommune eller en sammenslutning af kommuner.

     

    ØSB bliver opløst pr. 31. december 2019, hvorefter det nye beredskab bestående af Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner overtager beredskabsopgaven. Oprettelse af det nye beredskab er beskrevet i sag nr. 7 på Økonomiudvalgets dagsorden.

     

    Opløsning af Østsjællands Beredskab

    Advokatfirmaet Horten har udarbejdet udkast til Overdragelsesaftale inkl. bilag, som beskriver hvordan forpligtigelser, aktiver og beredskabsopgaven i kommunernes geografiske område overgår til de enkelte kommuner eller en flerhed af kommuner i et samarbejde. Bilagene er vedhæftet sagen. Bemærk dog, at udkastet til overdragelsesaftale mellem ØSB og de andre kommuner hver især ikke er vedhæftet som bilag i denne sag. Det er alene aftalen, der vedrører Vallensbæk, der er vedhæftet. Bilag 4, der vedrører forpligtelser vedrørende feriepenge, kan først blive lavet efter 31. december 2019 og er derfor ikke vedhæftet.

     

    Overdragelsesaftalen indeholder bestemmelser om:

    • deling af økonomi og forpligtigelser samt aftale om, hvordan eventuelle fremtidige krav mod ØSB bliver håndteret
    • aftale om at den risikobaserede dimensionering (RBD) fortsætter som hidtil frem til og med 31. december 2020
    • fremadrettet samarbejdsaftale

    Ifølge overdragelsesaftalen overgår alle aktiver og forpligtigelser til de enkelte kommuner efter ophørsdagen. Aktiver og passiver er fordelt på baggrund af de ting, den enkelte kommune indarbejdede i åbningsbalancen i ØSB, dog sådan at alle leasingkontrakter for det tidligere beredskab bestående af Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup er placeret samlet under Høje-Taastrup Kommune.

     

    Da der er tidspres forbundet med den endelige overdragelse, blandt andet overdragelse af medarbejdere, indstilles det, at Kommunalbestyrelsen godkender udkastet som vedlagt, og at borgmesteren bemyndiges til at foretage justeringer og indgå den endelige overdragelsesaftale.

    Kapitalindskud grundet negativ egenkapital
    I ØSB’s åbningsbalance fremgår det hvilken egenkapital hver enkelt kommune har indskudt i selskabet. Flere kommuner har ved opstart af ØSB haft negativ egenkapital eller en meget lille egenkapital. ØSB’s regnskab for 2018 viser, at balancen har negativ egenkapital samlet set. For flere kommuner i ØSB, herunder alle kommuner i det nye samarbejde mellem Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, betyder det, at egenkapitalen er negativ og forværret i forhold til opstart. Det betyder, at kommunerne ved opløsning vil skulle indskyde et beløb svarende til deres andel af den negative egenkapital. 

     

    Beløbets størrelse afhænger af regnskabsresultatet for 2019. Ultimo 2018 udgjorde beløbet for Vallensbæk Kommune 485.000 kr., hvilket forventes forværret i løbet af 2019. Kapitalindskuddet vil skulle betales i foråret 2020, og finansieringen vil skulle ske som et kapitalindskud, som udligner den negative egenkapital. I den forbindelse skal der korrigeres for, at alle leasingkontrakter for det tidligere beredskab (før ØSB) bestående af Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner er placeret under Høje Taastrup Kommune.

     

    Restafregning efter opløsning - refusionsopgørelse

    Når ØSB er lukket helt ned, vil der være nogle udgifter i forbindelse med nedlukningen, som ikke kan afholdes, før selskabet er lukket. Ifølge Overdragelsesaftalen vil dette blive opgjort i en endelig refusionsopgørelse over den økonomiske udligning mellem kommunerne (Bilag 7 i Overdragelsesaftalen).

     

    Det betyder, at der vurderes at komme en efterregulering i efteråret 2020 efter opløsningen af ØSB, som bliver fordelt på ejerkommunerne. Beløbets størrelse kendes ikke, da bilaget først kan udarbejdes efter 31. december 2019. Så vidt det er muligt, vil alle udgifter bliver afholdt inden 31. december 2019 og dermed indgå i likvidationsbalancen, jf. notat fra PWC om principper for likvidation (Bilag 6 i Overdragelsesaftalen).

     

    En evt. betaling som følge af refusionsopgørelsen vil skulle finansieres på driften i 2020.

    Småaktiver samt afskrevne aktiver
    I forbindelse med fordelingen af aktiver (inkl. tilhørende passiver) fra ØSB har der været en gennemgang af alle småaktiver, som ikke figurerer i anlægskartoteket, enten fordi deres regnskabsmæssige værdi er for lille, eller fordi de er fuld afskrevet. Disse aktiver har ingen regnskabsmæssig værdi, men en brugsværdi for de kommende beredskaber og kan være vigtige for den fremtidige drift. Disse småaktiver indgår ikke i overdragelsesaftalen og skal derfor håndteres ved siden af denne.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Det bemærkes dog, at både nedlukningen af ØSB og etableringen af et nyt fælles beredskab mellem fire kommuner har en økonomisk konsekvens for de fire kommuner. Udgifterne kan først endelig opgøres i 2020, hvor de vil skulle håndteres dels via et kapitalindskud til ØSB samt en restafregning.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Beredskabsloven

    § 60 i lov om kommunernes styrelse (om kommunale fællesskaber)

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 7 Oprettelse af nyt fælles beredskab

    Beslutningstema

    Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner har som led i opløsningen af Østsjællands Beredskab aftalt at danne et nyt fælles beredskab. Med nærværende sag stiftes beredskabet som kommunalt fællesskab (§ 60) pr. 1. juli 2019, vedtægterne for fællesskabet bliver godkendt, og beredskabet får tilført økonomi til drift i 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Direktionscentret indstiller,

    • at vedtægterne for det fælles beredskab bliver godkendt, og at borgmesteren får mandat til at finjustere vedtægterne

    • at tillægsbevilling på 164.000 kr. i 2019 til deltema 8.5 Brandvæsen til et driftstilskud til det nye selskab bliver godkendt. Tillægsbevillingen vil blive håndteret i budgetopfølgningen per 30. juni

    • at det nye selskab får tilført de aktiver og passiver, som Vallensbæk Kommune modtager i forbindelse med opløsning af ØSB

    Sagsfremstilling

    Sagen er skrevet med udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. En tilsvarende sag bliver behandlet i alle kommunerne i juni måned.

     

    Baggrund

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2018, at kommunen skulle udtræde af Østsjællands Beredskab med virkning fra 1. januar 2021 – under forudsætning af, at Greve, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner også trådte ud.

     

    Der har efterfølgende været en proces vedrørende opløsning af Østsjællands Beredskab, hvor det er besluttet, at opløsningen skal ske allerede pr. 31. december 2019. Sagen om opløsning af Østsjællands Beredskab er sag nr. 6 på Økonomiudvalgets dagsorden.

     

    Der har sideløbende været en proces vedrørende etablering af et nyt fælles beredskab mellem Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Disse fire kommuner har i Østsjællands Beredskab udgjort ”område 2”.

     

    Kommunalt fællesskab

    Efter beredskabsloven kan to eller flere kommuner samordne deres redningsberedskab. Samordning af kommuners redningsberedskab skal ske i form af et kommunalt fællesskab efter regler i lov om kommunernes styrelse.

     

    Med denne sag forelægges udkast til vedtægter for et nyt fælles beredskab etableret som kommunalt fællesskab. Forslaget har været behandlet i en politisk styregruppe bestående af de fire kommuners borgmestre.

     

    Et kommunal fællesskabs vedtægter er centrale i forbindelse med stiftelse, drift og ophør af et kommunalt fællesskab. De udgør både kommunalbestyrelsernes beslutning om at afgive kompetence til fællesskabet, vilkårene for afgivelsen af kompetence og aftalen mellem de deltagende kommunalbestyrelser om samarbejdet.

     

    Principgrundlaget for etableringen af det nye fælles beredskab

    Det nye beredskab bliver etableret med fokus på i første omgang at skabe en sikker og tryghedsskabende drift, når opgaven overgår fra Østsjællands Beredskab 1. januar 2020. Det nye fællesskab skal på længere sigt vurdere behovet for forandringer og nye strategier.

     

    Den politiske styregruppes forberedelse af det nye beredskab hviler på en række principper, hvor af følgende skal fremhæves:

     

    • Ét område – ét beredskab (de fire kommuners geografiske område udgør ét samlet hele)
    • Serviceniveauet baserer sig i første omgang på den nuværende vedtagne risikobaserede dimensionering gældende for ”område 2”
    • Driften af det operative beredskab bliver varetaget af en ekstern operatør. På tidspunktet for etableringen løber en allerede indgået kontrakt med Falck stadig, og det nye beredskab træder ind i denne
    • Den vedtagne bidragsmodel i Østsjællands Beredskab, som er fuldt indfaset, bliver anvendt som grundlag for kommunernes betaling til det nye fælles beredskab
    • Det nye beredskab bliver etableret i en organisationsform med størst mulig effektivitet, fleksibilitet og anvendelse af færrest muligt administrative ressourcer
    • Serviceopgaver, som de fire kommuner får løst at Østsjællands Beredskab, bliver i første omgang overført uændret til det nye fællesskab.
    • Stationsstruktur og anvendelse af de nuværende bygninger i Greve og Taastrup, som fremgår af Falck-kontrakten i ”område 2” bliver fastholdt i forbindelse med etableringen
    • Inddragelse af de frivillige er uforandret
    • Der skal ansættes en beredskabschef til ledelse af dannelsen af det nye fælles beredskab

    Vedtægternes indhold

    Udkastet til vedtægter indeholder bl.a. bestemmelser om følgende:

    • Formålet med det fælles beredskab
    • Det fælles beredskab bliver etableret pr. 1. juli 2019 af hensyn til muligheden for at ansætte personale og forberede overtagelsen af beredskabsopgaven, der skal finde sted pr. 1. januar 2020, når Østsjællands Beredskab bliver opløst
    • Beredskabets opgaver
    • Indskud af aktiver og/eller kapital til beredskabets etablering
    • Driftsudgifter
    • Den fælles beredskabskommission, se herom nedenfor
    • Kommissionens virke (møder m.v.)
    • Budget og regnskab
    • Nye kommuners indtræden
    • Udtræden og opløsning

     

     

    Beredskabskommission

    Der bliver nedsat en fælles beredskabskommision med som beredskabets øverste myndighed med følgende sammensætning:

    • De fire kommuners borgmestre
    • Yderligere ét medlem bliver valgt af hver af interessenternes kommunalbestyrelser med taleret men uden stemmeret (observatør)
    • Politidirektøren for Midt- og Vestsjællands Politi eller pågældendes repræsentant
    • Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi eller pågældendes repræsentant
    • En repræsentant for beredskabets medarbejdere, valgt af interessentkommunerne i fællesskab
    • Med status som observatør uden stemmeret deltager en repræsentant for de frivillige

    Hvervet som medlem af den fælles beredskabskommission gælder i fire år svarende til den kommunale valgperiode. Den første valgperiode løber dog til udgangen af 2021.

    Kommissionen vælger sin formand blandt borgmestrene. Formandsposten går på skift mellem de fire borgmestre i følgende rækkefølge: Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

     

    Den videre forberedende proces

    Der bliver gennemført ansættelsessamtaler til stillingen som beredskabschef i juni måned med henblik på forventet tiltrædelse pr. 1. august 2019.

     

    I det fortsatte arbejde med etableringen af det nye beredskab er der en række spørgsmål, som på et senere tidspunkt bliver forelagt politisk. Det drejer sig blandt andet om frivillige, serviceopgaver, beredskabets navn og valg af yderligere medlem til beredskabskommissionen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Opstart af det nye beredskab har en tæt relation til nedlukningen af ØSB, da alle aktiver herfra skal indgå i det nye beredskab. For at få et samlet overblik over økonomien for beredskabet i det nye beredskab, kan økonomien opdeles i 3 dele: (a) åbningsbalance, (b) driftsøkonomi i 2019 og (c) driftsøkonomi fra 2020 og frem. De enkelte dele forklares nedenfor.

     

    a. Åbningsbalance

    Når selskabet etableres, laves en åbningsbalance, der viser hvilke værdier og hvilke forpligtigelser som selskabet har. Dette gøres samlet og for hver af de fire ejerkommuner. Normalt vil åbningsbalancen være identisk med de fire kommuners likvidationsbalance fra ØSB, men da det nye selskab startes inden ØSB lukker ned kan aktiver og passiver ikke indgå i begge selskabers balance. Derfor vil det nye selskab ikke have nogle materielle anlægsaktiver ved opstart.

     

    Når ØSB er lukket helt ned, vil anlægsaktiver og medfølgende forpligtigelser samt øvrige aktiver og forpligtigelser blive tilført de enkelte kommuner. Det indstilles, at aktiver og passiver i umiddelbar forlængelse heraf bliver indskudt i selskabet fra hver af de fire kommuner. Der vil desuden blive vurderet, om der er yderligere behov for kapitalindskud i det nye selskab. Det er p.t. vurderingen, at der vil være behov for dette. Dette skyldes, at der i ØSB ikke er foretaget de planlagte reinvesteringer og vedligehold af materiel, hvorfor der med nedlukningen af selskabet er et efterslæb.

     

    b. Driftsøkonomi i 2019

    Det nye selskab bliver oprettet inden det gamle beredskab (ØSB) bliver lukket ned. Det betyder, at der skal tilføres likviditet til selskabet. Disse midler skal anvendes til aflønning af beredskabschef, rådgivning vedr. forsikringsudbud, udarbejdelse og design af logo samt andre udgifter, der ikke kan afvente nedlukning af ØSB. Til dækning af udgifter i 2019 indstilles det, at der indskydes 1,5 mio. kr. i selskabet til opstart og drift frem til 1. januar 2020. Dette bliver finansieret af de fire kommuner som et driftstilskud, efter fordelingsnøgle baseret på den fuldt indfasede bidragsmodel. For Vallensbæk Kommune betyder det et driftstilskud på 163.684 kr. i 2019. Det er forslaget, at denne udgift bliver håndteret i budgetopfølgningen per 30.juni. Driftstilskuddet påvirker kommunens serviceramme i indeværende år.

     

    Kommune

    Driftstilskud 2019

    %-fordeling

    Greve

    523.577 kr.

    35%

    Høje-Taastrup

    560.580 kr.

    37%

    Ishøj

    252.158 kr.

    17%

    Vallensbæk

    163.684 kr.

    11%

    I alt

    1.500.000 kr.

    100%

     

    c. Driftsøkonomi i 2020

    Finansieringen af den løbende drift i beredskabet kommer fra de fire ejerkommuner i form af et årligt driftstilskud svarende til den fuldt indfasede bidragsmodel, der blev vedtaget i ØSB i 2018 på baggrund af en analyse udarbejdet af PWC. For at reducere administrationen i det nye beredskab bliver bidragssatsen dog låst fast i fire år på Budget 2019-niveau og PL-fremskrives årligt. Fordelingsnøglen i bidragsmodellen bliver genberegnet næste gang til Budget 2024.

     

    Det er fortsat vurderingen, at man i den løbende drift fra 2020 og frem vil kunne klare sig med de ejerbidrag, der ligger i den fuldt indfasede bidragsmodel. Dette kræver dog, at der i alle indholdsbeslutninger frem mod oprettelse af selskabet sker en stram prioritering. Dette er eksempelvis virksomhedsoverdragelse, beslutning om antal lejede kvadratmeter, udskiftning af udstyr etc.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Beredskabsloven

     

    §§ 60 og 60 a i lov om kommunernes styrelse (om kommunale fællesskaber, herunder om fællesskaber under en vis størrelse, der ikke skal godkendes af Ankestyrelsen)

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 8 TMU - Forslag til lokalplan nr. 104 - Vallensbæk Gårdhaver

    Beslutningstema

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver fremlagt for at blive sendt i offentlig høring i otte uger.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver gør det muligt at opføre 266 boliger samt serviceerhverv, detailhandel og dagligvarebutik på i alt 1800 m2 i stuetagen mod Vejlegårdsvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver sendt i offentlig høring i otte uger fra den 2. juli 2019 til den 27. august 2019

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet

    • at der bliver holdt møde om lokalplanforslaget den 15. august fra kl. 16.00 til 17.30

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget besluttede den 21. november 2018, at der skulle igangsættes en ny lokalplan, der giver mulighed for at omdanne de eksisterende erhvervsejendomme på Vejlesvingets lige numre med henblik på at kunne opføre 265 nye boliger og 1.800 m2 detailhandel og serviceerhverv i stueetagen mod Vejlegårdsvej, hvoraf de 1.200 m2 kan være en dagligvarebutik.

     

    Den nye lokalplan repræsenterer ligesom de senest forelagte planer en ændring i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. De nye lokalplaner er projektlokalplaner, der med en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Ændringer fra skitseprojektet til planforslag

    Projektet fra oktober er ændret lidt i forhold til nyeste projektforslag, som lokalplanen er udarbejdet ud fra. Efter forvaltningens vurdering er det ændringer uden væsentlig betydning i forhold til det oprindelige projekt.

     

    Vallensbæk Gårdhaver set fra nord

     

    Ændringerne er:

    • Det samlede antal kvadratmeter bebyggelse er hævet fra 24.000 til 26.000. Dette er gjort for at sikre, at der er tilstrækkeligt plads til Tekniske installationer. Bygningernes udvendige dimensioner er uændret, da det er rammerne for den indvendige disponering, der er justeret.

    • Antallet af parkeringspladser i konstruktion (parkeringsplint* i terræn under boligerne og parkeringskælder under bygningen med detailhandel og serviceerhverv) er ændret fra 245 til 231. Dette er ændret, da det af tekniske årsager ikke er muligt at få plads til 245 parkeringspladser i plinten og i parkeringskælderen. Parkeringspladserne vil i stedet blive etableret på terræn.

     

    *parkeringsplint er det hvide overdækkede areal som kan ses på illustrationen herunder:

     

     

    Forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver skal erstatte en del af Lokalplan nr. 35 og 68, og give mulighed for fortætning med nyt boligområde bestående af etageboliger og rækkehuse. Den samlede bebyggelse for lokalplanområdet kan blive op til 26.000 m2. Lokalplanen giver mulighed for boliger, detailhandel og serviceerhverv. Området skal fremstå som et grønt og attraktivt boligområde, hvor friarealerne indrettes med attraktive fællesarealer med lokal afledning af regnvand (LAR).

     

    Lokalplanområdet har et samlet areal på 14.868 m² som afgrænses af Vejlegårdsvej, Vejlesvinget, det grønne område med regnvandsbassinet ved Vejlegårdsparken og S-banen.

     

    Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016

    Lokalplanforslaget er ledsaget af forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016. Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder 3-B115 Vallensbæk Gårdhaver og 3-C6 Lokalcenter Vejlegårdsvej. De nye rammeområder erstatter en del af rammeområde 3-BE4 og en del af rammeområde 3-G13.

     

    I de eksisterende rammeområder er det muligt at bygge i 4 og 0 etager. Med de nye rammer vil der være mulighed for at bygge i op til seks etager inden for begge rammeområder og mulighed for at etablere et lokalcenter med op til 3000 m2 detailhandel inden for rammeområde 3-C6. Bebyggelsesprocenten hæves til 170 for rammeområde 3-BE4 og 190 for rammeområde 3-C6. Bebyggelsesprocenterne i de eksisterende rammer er 75 for område 3-BE4 og 0 for område 3G-13. Delområde 2 indeholder rammeområde 3-B115 Vallensbæk Gårdhaver og delområde 1 rammeområde 3-C6 Lokalcenter Vejlegårdsvej.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en vurdering af, om lokalplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    I screeningsnotatet, der bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside den 1. september 2019, bliver det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der over årrækken 2022-2024 bliver 266 boliger klar til indflytning. I befolkningsprognosen er det forventet, at der vil flytte cirka 691 nye borgere ind. Det er forventet, at projektet vil blive realiseret i etaper, og derfor vil indflytningen ske løbende fra 2022 til 2024.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Lokalplan nr. 104 – Vallensbæk Gårdhaver i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside den 2. juli 2019 med høringsfrist den 27. august 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvarterene omkring lokalplanområdet.

     

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal afholdes møde om lokalplanforslaget den 15. august fra kl. 16.00 til 17.30, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

     

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Indstillingen blev herefter anbefalet.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    Dansk Folkeparti kan ikke støtte det samlede forslag. Dansk Folkeparti så hellere det samlede område udlagt alene til rækkehuse. I det omfang der alligevel etableres lejligheder, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at disse med fordel kunne udlægges som almennyttige boliger, ungdomsboliger eller ældreboliger i regi af et almennyttigt boligselskab for at nedbringe ventetiden for at få en lejlighed i f.eks. Højstrupparken.

     

    Dansk folkeparti har ikke noget imod, at der som led i et sådant projekt etableres mulighed for liberalt erhverv eller dagligvarebutikker. Endelig gør Dansk Folkeparti IGEN opmærksom på, at etableringen af mange nye boliger udfordrer kommunens kapacitet inden for daginstitutions- og skoleområdet. Selv med allerede vedtagne men ikke realiserede udbygninger og nyetableringer kan den forventede befolkningsforøgelse ikke rummes inden for den eksisterende og planlagte masse.

     

    Dansk Folkeparti peger i øvrigt på, at de mange etageboliger grundlæggende forandrer kommunens karakter fra en kommune præget af lav bebyggelse med mange parceller til en kommune præget af etageboliger i lighed med flere af de andre vestegnskommuner.

     

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at erfaringen med flere etageboliger er, at en betydelig del af de personer, der flytter ind i lejlighederne, er af anden etnisk herkomst end dansk, hvilket bidrager til at svække sammenhængskraften i kommunen og forøger udfordringerne for skoler og daginstitutioner på at sikre høj kvalitet, således har mere end halvdelen af de nyfødte børn i Vallensbæk i 2018 nu en mor, der ikke er af dansk oprindelse.

  • Punkt 9 TMU - Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 105 - Havn og Strand

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i fire uger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver vedtaget endeligt
    • at høringssvar indeholder svar som beskrevet under ’Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar’ i bilag 2

    • at forvaltningens forslag til præciseringer bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 24. april 2019. Planforslagene blev offentliggjort den 25. april 2019 og var i høring frem til den 23. maj 2019. 

     

    Der er afholdt møde om planforslagene mandag den 13. maj 2019. Der var cirka 85 fremmødte borgere.

     

    Mødet blev afholdt i midten af høringsperioden med henblik på at give borgerne mulighed for både at læse lokalplanforslaget og få afklaret eventuelle spørgsmål, inden de indgav eventuelle høringssvar.

     

    Center for Teknik har modtaget 16 høringssvar: 3 høringssvar fra anden myndighed og 13 høringssvar fra borgere. Høringssvarene omhandler følgende emner:


    Høring og indsigelsesskema

    Center for Teknik har modtaget i alt 26 høringssvar: et fra miljømyndigheden i Ishøj, to fra Miljøstyrelsen, 2 fra Dansk Cyklist forbund, 1 fra Friluftsrådet kreds Storkøbenhavn Vest, 1 fra Danmarks Naturfredningsforening Vallensbæk-Ishøj afdeling, 2 fra Havnebestyrelse og klubber og 16 fra borgere. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse. Høringssvarene fordeler sig over følgende emner: 

    Emner

    Antal høringssvar inden for emnet

    Myndighedsforhold

    3

    Støj

    8

    Klimatilpasning

    4

    Ødelagt udsigt

    1

    Ros til lokalplanen

    8

    Værdiforringelse af naboejendom

    1

    Trafikale forhold

    1

    Cykler og cykelparkering

    4

    Badeanstalt

    2

    Lugtgener fra tang

    2

    Adskillelse af badende og både

    2

    Bevare og tilskynde mere natur i området

    2

    Ønske til café på Vallensbæk Havn

    1

    Støttepunkter

    4

    Afskærmning mod boliger i engområdet

    2

    Forstyrrelse af fugleliv i Ringebæk Sø

    1

     

     

    Tre høringssvar har givet anledning til præciseringer af bestemmelser i lokalplanen. Otte høringssvar indeholder overvejende ros til lokalplanens indhold. Derudover har de 26 høringssvar har ikke givet anledning til større ændringer i lokalplanforslaget.

     

    Præciseringer af bestemmelser i lokalplanen

    I nedenstående skema kan det ses, hvilke bestemmelser forvaltning foreslår bliver præciseret på baggrund af høringssvar.

     

    Nr.

    Nuværende bestemmelse

    Foreslået bestemmelse

    1

    § 4.1 Der må inden for lokalplanens område ikke udstykkes til boligområde.

    §4.1 Der må inden for lokalplanens område udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens formål.

    2

    §5.2 Adgang til området skal sikres fra følgende veje: Sandvejen, Tranekærvej, Havbovej, Strandparksvej, Gardrupvej, Bregenvedvej, Søvej, Valbo Allé, Ved Strandparken, Plantagevej, Lyngvej, Lystrupvej, Holmegårdsvej, Løvenborgvej, Bøgstedvej, Lerchenborgvej og Rørsøvej. Se kortbilag 3

    §5.2 Adgang til området skal sikres fra følgende veje: Sandvejen, Tranekærvej, Havbovej, Strandparksvej, Gardrupvej, Bregenvedvej, Søvej, Valbo Allé, Ved Strandparken, Plantagevej, Lyngvej, Lystrupvej, Holmegårdsvej, Bøgstedvej, Lerchenborgvej og Rørsøvej. Se kortbilag 3

    3

    § 10.1 Ved ny bebyggelse og anlæg skal der anlægges faskiner eller andre LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Undtaget er mindre bebyggelse som udhuse, læskure, toiletbygninger, ishuse og lign.

    § 10.1 Ved ny bebyggelse og anlæg skal der anlægges faskiner eller andre LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

     

    1. Bestemmelsen præciseres, så det tydeligt fremgår, hvad der kan udstykkes til.

    2. Forvaltningen er blevet gjort opmærksom på, at stiadgang fra Løvenborgvej til Strandparken skal være mulig for ejendomme på Løvenborgvej, men ikke offentligheden generelt. Derfor tages ”Løvenborgvej” ud af bestemmelsen og markering af stiforbindelse fjernes fra kortbilag 3.

    3. Efter samtale med Ishøj Kommune bliver bestemmelsen præciseret, så der stilles krav til, at der skal etableres LAR løsninger ved al ny bebyggelse og anlæg. Dette gøres for at undgå forvirring omkring, hvorvidt bebyggelsen så skal tilsluttes spildevandsledning.

    De foreslåede ændringer er af mindre omfang og er i overensstemmelse med lokalplanens principper om formål, struktur og anvendelse. Lokalplanen vil derfor ikke blive ændret i et omfang, hvor en ny høring af lokalplanforslaget er nødvendig.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand.

    Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af havnen og etablering af badeanstalt på siden af molen med en forbindelse for fodgængere. Derudover giver lokalplanforslaget også mulighed for etablering af rekreative stiforbindelser gennem det grønne engområde fra Vallensbæk Strandvej til parkeringspladsen. Der er mulighed for, at stiforbindelsen på sigt kan videreføres langs Ringebæk Sø og helt ud til selve stranden.

     

    Ved Tanghusene giver lokalplanen mulighed for at opføre bebyggelse, der kan understøtte den eksisterende anvendelse og opbevare udstyr og grej til friluftsaktiviteter i området som for eksempel kajak- og kanosejlads. 

     

    I det grønne engområde bliver der mulighed for at placere mindre udendørs friluftsaktiviteter, der skal fungere som mødesteder og støttepunkter, hvor læring om områdets flora og fauna kan blive centreret.

    Illustration af nye muligheder i lokalplanforslaget. 

     

    Forslag til nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016. Der bliver lavet et tillæg til kommuneplanen med fire nye rammeområder, der skal erstatte de nuværende rammer 3-F1, 3-F2, 3-G2 og 3-G4.

     

    Kommuneplantillæg nr. 9 indeholder fire nye rammeområder; 3-F3 Havnen - landområde, 3-F4 Havnen - bådpladser, 3-G20 Strandparken - Bynær Strand og 3-G21 Strandparken - Naturstrand.

     

    Rammerne ændres, så der fremover vil være mulighed for, at havnen kan bebygges med 15% i stedet for de nuværende 10%, og afgrænsningen mellem rammerne for landområde og bådpladser ændres, så der gives mulighed for en udvidelse af selve lystbådehavnen.  Derudover giver kommuneplanrammen også mulighed for opførelse af badeanstalt ved molen.

     

    Rammeområdet Strandparken - Bynær Strand vil give mulighed for opførelse af bebyggelse, til en mindre udvidelse af Tanghusene samt mindre servicebygninger ved parkeringspladsen.

     

    Rammeområdet for Strandparken – naturstrand vil opretholde områdets nuværende tilstand og samtidig give mulighed for etablering af mindre bebyggelse, der skal fungere som støttepunkter for området. 

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    På kommunalbestyrelsesmøde 24. april 2019 blev det besluttet, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand blev sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning. Screeningsafgørelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed.

     

    Lokalplanen er med til at sikre mulighed for udvikling af Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle hele året rundt. Den rekreative stiforbindelse vil især fremme målet om at bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser.

    Kommunikation

    Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen svarer dem, der har afgivet høringssvar, som beskrevet i bilag 2.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales, idet det samtidig besluttes, at forvaltningen før behandlingen i Kommunalbestyrelsen undersøger muligheden for at fastholde den offentlige stiadgang til Strandparken via Løvenborgvej og de mulige konsekvenser heraf.

  • Punkt 10 TMU - Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 107 - Vallensbæk Stationstorv Syd

    Beslutningstema

    Forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i fire uger.

     

    Planen omfatter centerbebyggelse, torvet og passage syd for S-banen. Centerbebyggelsen udvides mod vest med 67 lejligheder, så der sammen med eksisterende centerbebyggelse bliver en karré med et støjafskærmet gårdrum til alle boliger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd bliver endeligt vedtaget med de ændringer Center for Teknik foreslår under sagsfremstillingen

    • at høringssvar indeholder svar som beskrevet under ’Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar’ i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 24. april 2019. Planforslaget blev offentliggjort den 25. april 2019 og var i høring i fire uger frem til den 23. maj 2019.

     

    Lokalplanens formål er at give mulighed for en tilbygning med 67 boliger i forlængelse af den vestlige centerbebyggelse. Samtidig skal varegården mod vest overdækkes og lukkes af, så støjen fra varelevering sænkes til et bedre niveau for boligerne i og omkring lokalplanområdet.

     

    Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd vil erstatte den sidste del af Lokalplan nr. 58. Den giver fortsat mulighed for boliger og centererhverv, som er foreneligt med naboskab til boliger. Når de nye boliger er opført, vil den vestlige centerbebyggelse være en lukket karré med en støjafskærmet gård i midten til både nye og eksisterende boliger.

     

    Lokalplanen ændrer ikke ved eksisterende centerbebyggelse og torvet.

     

    Der er afholdt møde om planforslaget mandag den 20. maj 2019. Der var 79 fremmødte deltagere.

     

    Mødet blev afholdt i høringsperioden med henblik på at give borgerne mulighed for at få afklaret spørgsmål, inden de indgav eventuelle høringssvar.

    Høring og indsigelsesskema

    Center for Teknik har modtaget i alt 13 høringssvar. Herudover har Center for Teknik selv et forslag til ændring efter en henvendelse fra bygherres rådgiver. Høringssvarene handler om følgende emner:

     

    Emner

    Antal høringssvar der omhandler emnet

    Myndighedsforhold

    3

    Trafikale forhold forbi Egholmskolen

    3

    Trafikale forhold gennem passagen

    1

    Parkering af biler

    1

    Parkering af cykler og el-scootere

    3

    Bebyggelsens omfang og placering

    3

    Indbliks- og skyggegener

    2

    Støj

    2

    Miljøforhold under anlægsfasen

    1

    Miljøscreening af planen mangler

    1

    Arkitekturen og indretning af boligerne

    6

    Regler for tildeling af lejlighederne

    1

     

    Flere bemærkninger handler om parkering af cykler, og cykler der ikke kan stå i almindelige stativer. Cykelparkering til torvet, stationen og centerbebyggelsen der allerede er opført, kan lokalplanen kun fastholde. Det er ikke muligt at forlange antallet forøget eller pladserne flyttet, da en lokalplan ikke kan ændre ved en allerede lovlig anvendelse. Kunder og passagerer, der kommer på el-scootere, løbehjul eller større cykler, som ikke kan stå i et almindeligt cykelstativ, kan parkere på torvet og i passagen, hvor cyklerne ikke står i vejen for fodgængere. Center for Teknik har ikke registreret, at de store cykler i dag bliver parkeret, så de står i vejen for fodgængere. Hvis det bliver et generelt problem, kan der afmærkes særlige zoner til parkering af de store cykler.

    Større cykler og el-scootere til beboerne kan på samme måde parkere på torvet og passagen.

     

    Høringssvarene med Center for Tekniks bemærkninger er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse.

     

    Forslag til ændringer i lokalplanen

    De 13 høringssvar og Center for Tekniks dialog med bygherres rådgiver har givet anledning til en anbefaling af mindre ændringer i lokalplanen om tre emner:

    • Ved den fælles indendørs cykelparkering til de nye boliger skal der reserveres et areal til mindst 10 større cykler og el-scootere, svarende til mindst 20 m². Der skal også være plads til el-scootere i elevatoren.
    • Banedanmark har bedt om tekniske ændringer i forhold til afstandskrav til S-bane, og bedre illustrationer af passagen.
    • Efter dialog med bygherres rådgiver flyttes byggefeltet til udvidelsen af klinikken på eksisterende tag 1,0 meter mod øst og 1,5 meter mod syd på grund af konstruktionsmæssige udfordringer.

     

    Herunder er en oversigt over den nuværende tekst og forslag til ændring:

     

    Side

    Tekst i Lokalplanforslag nr. 107

    Forslag til ændring

    s. 15

    Ӥ 5.8

    Til nye boliger i centerbebyggelsen skal der være cykelparkering til mindst 2 cykler pr. bolig på egen grund. De skal ligge indendørs med adgang fra hovedindgangens elevator.”

    Ӥ 5.8

    Til nye boliger i centerbebyggelsen skal der være cykelparkering til mindst 2 cykler pr. bolig på egen grund. De skal ligge indendørs med adgang fra hovedindgangens elevator.

    I forbindelse med cykelparkeringen skal der indrettes et areal til mindst 10 større cykler og el-scootere, svarende til mindst 20 m². Der skal være plads til el-scootere i elevatoren.”

    s. 13

    ”Banedanmark er infrastrukturforvalteren inden for S-banen og for vilkår i øvrigt, der har betydning for jernbanedriften. Terrænregulering og opsætning af

    konstruktioner der kan udgøre en risiko for jernbanetrafikken, som flagstænger,

    master o.l., skal godkendes af Banedanmark.”

    ”Banedanmark er infrastrukturforvalteren inden for S-banen og for vilkår i øvrigt, der har betydning for jernbanedriften. Midlertidige udgravninger og permanente terrænregulering og etablering af konstruktioner under terræn og opsætning af konstruktioner, der kan udgøre en risiko for jernbanetrafikken, som flagstænger, master o.l., skal godkendes af Banedanmark. Der henvises til Lov om jernbaner, § 24.”

     

    s. 16

    Ӥ 6.2

    For alle arealer langs baneterræn gælder følgende respektafstande fra S-togets

    køreledninger og returleder:

    ·     5 m til ethvert bygværk,

    ·     7 m til lavspændingsluftledning og svagstrømsluftledning,

    ·     10 m til flagstang og brønd til vandforsyning med pumperør af metal og

    ·     15 m til trådformet antenne og elektriske hegn højere end 1,5 m.”

    Ӥ 6.2

    For alle arealer langs baneterræn gælder følgende respektafstande fra S-togets

    nærmeste højspændingsluftledning eller isolator:

    ·     6 m til ethvert bygværk,

    ·     7 m til lavspændingsluftledning og svagstrømsluftledning,

    ·     10 m til flagstang og brønd til vandforsyning med pumperør af metal og

    ·     15 m til trådformet antenne og elektriske hegn højere end 1,5 m.”

     

    s. 26

     

    Der indsættes nye og tydeligere illustrationer af passagen.

    s. 17

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    s.8+24

     

     

    s. 34

    Ӥ 6.9

    Inden i gårdrummet på tagterrassen i byggefelt A kan der bygges en tilbygning

    til eksisterende klinik på op til 220 m². Den skal placeres mindst 6,0 meter fra eksisterende vestfacade og ventilationshus samt mindst 10,0 meter fra gårdfacade mod nord på nybyggeri, heri ikke medregnet altangange, der ligger uden på facaden.”

    Ӥ 6.9

    Inde i gårdrummet på tagterrassen i byggefelt A kan der bygges en tilbygning til eksisterende klinik på op til 220 m². Den skal placeres mindst 5,0 meter fra eksisterende vestfacade, mindst 7,0 meter fra ventilationshuset samt mindst 8,5 meter fra gårdfacade mod nord på nybyggeri, heri ikke medregnet altangange, der ligger uden på facaden.”

     

    Der indsættes nye illustrationer af taghaven med ny placering af klinik.

     

    Afstande til klinikken på kortbilag 4 rettes til efter ændring i § 6.9.

     

    Da nybyggeriet er særligt tiltænkt seniorer, anbefaler Center for Teknik, at der ved cykelparkeringen til boligerne ved hovedindgangen indrettes et areal til el-scootere og større cykler, der ikke kan stå i almindelige cykelstativer. Det er dermed også nødvendigt, at elevatoren op til cykelparkeringen kan rumme el-scootere.  

     

    Banedanmarks bemærkninger er myndighedsforhold, hvor lokalplanen videregiver infrastrukturforvalterens bestemmelser for byggeri og anlæg langs S-banen. Derfor tilrettes lokalplanen efter Banedanmarks ønske som infrastrukturforvalter.

     

    I forbindelse med projekteringen af udvidelsen af lægeklinikken på eksisterende tag har bygherres rådgiver Norconsult påpeget, at der er konstruktionsmæssige udfordringer ved de definerede rammer i lokalplanens bestemmelse § 6.9 og tilhørende kortbilag 4.

     

    Bestemmelsen fastlægger byggefeltet for tilbygningen til klinik på taget af eksisterende butiksetage. For at sikre byggeriets stabilitet skal tilbygningen til klinikken placeres præcist på eksisterende søjle-/bjælke konstruktion i parkeringskælderen og butiksetagen. Klinikken skal være centreret over de underliggende søjler. For at klinikken kommer til at ligge rigtigt i forhold til søjlerne, skal byggefeltet for klinikken flyttes 1,0 meter mod øst og 1,5 meter mod syd.

     

    De foreslåede ændringer er af mindre omfang, og er i overensstemmelse med lokalplanens principper om formål, struktur og anvendelse. Lokalplanen vil derfor ikke blive ændret i et omfang, hvor en ny høring af lokalplanforslaget er nødvendig.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    På kommunalbestyrelsesmøde 24. april 2019 blev det besluttet, at forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd blev sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning. Screeningsafgørelsens konklusion er, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Afgørelsen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside onsdag d. 29. maj 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der í 2020 er 67 boliger klar til indflytning. Boligerne vil henvende sig til borgere over 55 år. Det er forventet, at der vil flytte cirka 100 nye borgere ind, regnet fra 1. januar 2021 i befolkningsprognosen.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Lokalplan nr. 107- Vallensbæk Stationstorv Syd bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 11 TMU - Grønt Regnskab 2018

    Beslutningstema

    Grønt Regnskab 2018 bliver fremlagt til godkendelse.

     

    Det grønne regnskab opgør den miljømæssige påvirkning af kommunens aktiviteter og

    er en kilde til viden i forhold til at mindske energiforbrug og negative miljøpåvirkninger

    fremadrettet.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller, 

    • at Grønt Regnskab 2018 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Vallensbæk Kommune udarbejder hvert år et grønt regnskab, der viser forbrug af el,

    vand og varme og den afledte CO2-udledning fra de kommunale ejendomme.

     

    Vallensbæk Kommune er Klimakommune og har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening forpligtiget sig til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året

    siden 2009.

     

    Resultater i Grønt Regnskab 2018

    I 2018 er CO2-udledningen steget med 159 tons svarende til en stigning på 1 %.
    Samlet set er kommunens CO2-udledning faldet med 1570 tons siden 2009, hvor vi indgik aftalen om at blive Klimakommune. Det er næsten en halvering af CO2-udledningen i 2009 og en gennemsnitlig reduktion på 5 % om året, og dermed overholder vi aftalen som Klimakommune.

     

    CO2-udledningen for Vallensbæk Kommune er baseret på tal fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), og i år er udledningen for el og varme steget. VEKS oplyser, at en mindre del af fjernvarmeproduktionen var baseret på biomasse og en større andel end sædvanligt var baseret på fossile brændstoffer. Det skyldes blandt andet havarier (nedbrud) på affaldsforbrændinger og kraftvarmeanlæg.

     

    Vallensbæk Kommune har igen i år reduceret elforbruget med 4 % i forhold til 2017, hvilket svarer til sidste års elforbrug i Højstruphave. På rådhuset er elforbruget reduceret med over 80.000 kWh, eller ca. 18 %, efter vi i 2016 startede på udskiftningen af den gamle belysning til LED.

     

    Vandforbruget er i 2018 faldet med 235 m3, eller 1 % i forhold til 2017. Det er første gang i syv år, at vandforbruget er faldende. Til sammen har bygningskategorien ”Institutioner” reduceret vandforbruget med næsten 1.000.000 liter vand (1000 m3), i forhold til sidste år. Vi fortsætter vores indsats mod vandspild med vandbesparende løsninger og timemæssig overvågning af vandforbruget, så vi kan fange vandsynderne tidligt.

     

    Elforbrug

    I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set 2.700 MWh, hvilket er et fald fra året før på 105 MWh eller 4 %. Siden 2009, hvor Vallensbæk Kommune blev Klimakommune, er forbruget reduceret med 558 MWh indtil nu, svarende til 17 %.

     

    Vandforbrug

    I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set 43.353 m3 vand, hvilket er et fald på 235 m3 eller 1 % i forhold til 2017. Siden 2009 er forbruget faldet med 3.817 m3 i forhold til 2018, svarende til 8 %.

     

    Varmeforbrug

    I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set 10.251 MWh, hvilket er en stigning på 239 MWh eller 2 % i forhold til 2017. Siden 2009 er forbruget faldet med 138 MWh i forhold til 2018, svarende til 1 %.

     

    I år er Grønt Regnskab ændret grafisk, så hver bygning har deres egen side. Det har den fordel, at når det grønne regnskab gennemgås med energiambassadørerne på skoler og institutioner, kan vi nøjes med én side. Tidligere har hver energiambassadør fået et fuldt eksemplar af det grønne regnskab. På denne måde sparer vi på papiret og vores miljø.

     

    I 2018 afsluttede vi energimærkningen af kommunens ejendomme. Mærkningen giver en energimæssig karakter og kommer med forslag til forbedringer. Energimærkningen er integreret i Grønt Regnskab. Ved rentable forslag i energimærket bør disse besparelsesforslag udføres inden næste energimærkning, så vidt det er økonomisk muligt. Et energimærke har en levetid på 10 år.

     

    I 2018 ser vi positiv udvikling på el- og vandforbruget. Til trods for en varm sommer, som har påvirket specielt vandforbruget for enkelte ejendomme, har vi formået at knække kurven for vandforbruget. Det er første gang i syv år, at vandforbruget ikke er stigende.

     

    Varmeforbruget skulle have været lavere i 2018, men næsten alle bygningskategorier har haft et øget forbrug. En del af forbruget kan tilskrives den meget kolde start på året 2018. Forvaltningen arbejder, sammen med Vallensbæk Fjernvarme på at reducere det fremtidige varmeforbrug.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Grønt Regnskab giver overblik over energiforbruget i de kommunale ejendomme. Lavere

    energi- og vandforbrug er lig med lavere driftsudgifter på de enkelte ejendomme.

    Oplysninger om forbrug kan give anledning til adfærdsændring hos personale og

    brugere, som igen kan bidrage til et lavere energiforbrug.

     

    I 2018 har vi månedligt fremlagt forbrugsdata med kommentarer til vores energiambassadører i de bygninger, hvor vi har månedsaflæst data. Dette arbejde fortsætter vi med, så vi kontinuerligt kan holde fokus på forbruget og mulighederne for at reducere dette. Der bliver fulgt op med de institutioner, hvor forbruget trækker i den forkerte retning.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Grønt Regnskab understøtter Vallensbæk Kommunes mål for delvisionen om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Vallensbæk skal være bæredygtig og sikre klimatilpasning med fokus på nedbør og stigende grundvand.

    Vi skal arbejde for et bæredygtigt Vallensbæk, hvor adfærd og løsninger mindsker forbruget af el, vand og varme.

    Kommunikation

    Grønt Regnskab bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside, Facebook og intranet.

    Sidste år fik alle institutioner et trykt eksemplar af Grønt Regnskab. I år er det muligt i Grønt Regnskab at trække bygningens forbrug ud enkeltvis. Og dermed sparer vi et fuldt trykt eksemplar til alle.

    Retsgrundlag

    Ingen kommentarer.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 12 TMU - Hastighedsnedsættelse på Brøndbyvej - Godkendelse af projektforslag

    Beslutningstema

    Godkendelse af projektforslag for hastighedsnedsættende foranstaltninger på Brøndbyvej ved Højrupgårdsvej og ny afmærkning på Brøndbyvej mellem Landsbyen og Vallensbæk Torvevej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Projektenheden indstiller,

    • at det anbefalede projektforslag, ”2-1-vej”, hævet flade og byport som hastighedsnedsættende foranstaltninger på Brøndbyvej vest for Vallensbæk Torvevej bliver godkendt som grundlag for detailprojektering og udførelse

    Sagsfremstilling

    På budget 2019 er der afsat 2,4 mio. kr. til hastighedsnedsættende foranstaltninger på Brøndbyvej ved Højrupgårdsvej.

     

    Projektenheden har været i dialog med Landsbylauget og fået afdækket landsbyboernes oplevelse af trafikken på stedet. Landsbylauget har meddelt følgende ønsker i forbindelse med de planlagte tiltag på Brøndbyvej:

    1. Nedsættelse af hastigheden ind/ud af landsbyen
    2. Bedre sikkerhed for stitrafikanterne på Horsestien i krydsningen ved Brøndbyvej
    3. En pæn markering af landsbygrænsen, eventuel med blomster/beplantning

    Trafikmålinger viser, at der kører ca. 1000 biler i døgnet på Brøndbyvej. Heraf kører ca. 36 % over de tilladte 50 km/t og enkelte målinger viser biler, der kører over 80 km/t ved landsbygrænsen. Desuden er Brøndbyvej en busrute.

     

    Projektenheden har undersøgt forskellige løsningsmuligheder, som afhjælper de trafikale udfordringer på stedet og tilgodeser landsbylaugets ønsker.

     

    Projektenheden anbefaler projektet ”2-1-vej, byport og hævet flade:

     

    ”2-1 vej”, byport og hævet flade

     

     

     

     

    ”2-1 vej”

    Markering af Brøndbyvej som ”2-1 vej” fra landsbyen til Vallensbæk Torvevej. Dette kan gøres på åbne strækninger med gode oversigtsforhold, hvis der kører færre end 2000 biler i døgnet.

    En ”2-1 vej” markeres med ét kørespor midt på vejen, med brede stiplede kantlinjer mod cykelbaner i hver vejside. Når bilister møder modkørende, skal de trække ud over kantlinjen og køre på cykelbanen. Bilister skal tage hensyn til cyklisterne. En ”2-1 vej” reducerer hastigheden og forbedrer forholdene for cyklister på strækningen.

     

     

    Byport

    Landsbygrænsen markeres med en byport, der placeres så langt mod vest, at lastbiler kan svinge ud fra Højrupgårdsvej. Ved byporten indsnævres vejen lokalt til ét kørespor med beplantede sideheller. Byporten reducerer hastigheden og giver en markering af bygrænsen.

     

     

    Hævet flade

    Der etableres en hævet flade i T-krydset ved Højrupgårdsvej og frem til byporten. Den hævede flade reducerer hastigheden ind og ud af byen og giver samtidig ekstra opmærksomhed til krydset og hermed stitrafikanterne.

     

    På Vallensbæk Bylaug’s generalforsamling i marts 2019 blev de forskellige løsningsforslag præsenteret for de fremmødte, der udviste tilfredshed med løsningen for ”2-1 vej”, byport og hævet flade. Politiet har givet en forhåndsgodkendelse til samme løsning.

    Projektforslagstegninger for denne løsning er vedlagt som bilag 1-3.

     

    Projektenheden har også undersøgt andre muligheder. De er beskrevet herunder.

     

    Minirundkørsel

     

    En minirundkørsel med en overkørbar brostensbelagt midterø, vil ikke have nogen hastighedsnedsættende effekt og dermed heller ikke bidrage til en sikker stikrydsning. En brostensbelagt midterø vil ikke være synlig på afstand og giver ikke en markering af bygrænsen.

     

     

     

    Rundkørsel

     

    En rundkørsel med beplantet midterø kræver et stort areal for, at lastbiler kan komme rundt. Etablering af en stor rundkørsel vil betyde, at der skal tages areal fra de omkringliggende haver eller at Højrupgårdsvej skal omlægges. En rundkørsel vil reducere hastigheden og give en markering af landsbygrænsen, men det er ikke en optimal løsning i forhold til stitrafikanternes sikkerhed.

     

     

     

    Bred midterhelle

     

    En bred midterhelle vil i en vis grad reducere hastigheden, forbedre sikkerheden for stitrafikanterne og give en markering af bygrænsen. For at lastbiler kan svinge ud fra Højrupgårdsvej, skal midterhellen trækkes langt mod vest, hvilket giver stitrafikanterne en omvej. Erfaringen viser, at stitrafikanter ofte vælger den korteste vej og det er hermed tvivlsomt, at de vil benytte hellen som krydsningspunkt.

     

     

     

     

     

    Hvis projektforslaget for den anbefalede løsning bliver godkendt, bliver sagen ikke fremlagt til politisk behandling igen. Projektet vil blive sendt i udbud i august 2019 med forventet udførelse i september-oktober 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    I budget 2019 er der afsat 2,4 mio. kr. til hastighedsnedsættende tiltag på Brøndbyvej v. Højrupgårdsvej.

     

    Det anbefalede projektforslag forventes at kunne udføres inden for den afsatte budgetramme.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Delvision 2 i Udviklingsstrategi 2018 understøttes ved at tilpasse vejnettet i dialog med borgerne, så trafiksikkerheden øges og der skabes gode forhold for cyklister og fodgængere.

     

    Projektet bidrager til opfyldelse af følgende mål for delvision 2:

    • Vi skal sikre en infrastruktur, som lægger op til, at børn og voksne cykler i kommunen.

    Kommunikation

    Der orienteres generelt om formålet med projektet, om forventede gener i anlægsperioden og om hvordan man færdes på en ”2-1 vej”. Der udarbejdes en kommunikationsplan, så rette parter informeres via relevante medier på rette tid.

    Retsgrundlag

    Lov om offentlige veje m.v.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 13 TMU - Miljøkrav og ønske til reklamer i forbindelse med Movias busudbud A19

    Beslutningstema

    Busudbud ”A19” er et fællesudbud for en række linjer i Movias område. I Vallensbæk Kommune er det buslinjerne 143, 144 og 166. I forbindelse med udbuddet skal kommunerne tage stilling til principper for følgende elementer: Miljøkrav (herunder drivmidler), kontraktlængde på de kommende busudbud, busstørrelse og serviceniveau, digital trafikinformation (infotainment) samt reklamer.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller, at følgende principper bliver godkendt og meddelt Movia:

    • at busmateriellet bliver udbudt som dieselbusser, der kan ombygges til fossilfri drivmidler. Hvis de fossilfrie busser er billigere, eller det ikke er muligt at ombygge materiellet, anbefales de fossilfrie busser

    • at Vallensbæk Kommunes buslinjer i det kommende busudbud ”A19” bliver udbudt som korte kontrakter på maksimalt 5+2 år

    • at busmateriellet bliver udbudt som 12 meter busser

    • at busmateriellet bliver udbudt med digital trafikinformation (infotainment) og reklamer for at holde omkostningerne til busdriften nede, samt styrke borgernes mulighed for at orientere sig

    Sagsfremstilling

    Kommunens buslinjer 143, 144 og 166 skal i udbud. Movia udfører et fælles udbud for en lang række busser. I den forbindelse har Movia bedt kommunerne om at tage principiel beslutning om følgende fem parametre i forhold til busudbud ”A19”:

    • Hvilken type drivmiddel skal busserne køre på?
    • Hvor lang skal kontraktperioden være?
    • Hvilken længde skal busserne have?
    • Ønskes der infotainmentskærme i busserne?
    • Skal infotainmentskærmede have reklamer? Hvis man ønsker reklamer på ydersiden af busserne, skal der ligeledes være reklame på infotainmentskærmene og omvendt.

    De tre overordnede drivmidler betegnes som:

    • Dieselbusser som formentlig skal udskiftes eller ombygges til fossilfrie busser inden 2025 pga. regeringens klima- og luftudspil.
    • Fossilfrie busser (busser der fx kører på biobrændsel som biogas eller syntetisk biodiesel (HVO)).
    • 0-emissionsbusser (busser der kører på el eller brint og dermed ikke udleder CO2 til luften lokalt). Denne type busser kræver enten depotopladning eller ladestandere på endestationerne (herunder Vallensbæk St.).

    Da alle kommunens busser (143, 144, 166 og 97N kører over kommunegrænser, skal de endelige beslutninger vedtages i samtlige øvrige kommuner på linjerne.

     

    I København og Rødovre kommuner, som linje 166 kører igennem, ligger der allerede principbeslutninger om 0-emissionsbusser i kommunerne frem mod 2025.

     

    Ballerup Kommune har principielt besluttet, at der skal køres med 0-emissionsbusser på kommunens bybuslinjer og med fossilfrie busser på de øvrige linjer herunder 143 og 144, som kører i Vallensbæk Kommune. Da det ikke er muligt at opsætte ladestandere på Ballerup St., skal 0-emissionsbusser enten være depotopladede eller køre på brint.

     

    Albertslund Kommune, som vi også deler linje 143 og 144 med, har under budgetforliget truffet beslutning om, at der så vidt muligt skal køres med 0-emissionsbusser på kommunens linjer ved nye udbud.

     

    Drivmidler og kontraktlængder på linje 143 og 144

    På linje 143 og 144 anbefaler Movia, at busdriften fortsat køres med de konventionelle bustyper (som er de eksisterende dieselbusser). Disse skal de køre på fossilfri drivmidler. Movia mener, at der er flere busproducenter, der vil kunne levere denne bustype. Samtidig mener Movia, at teknologien på 0-emissionsområdet stadig er for dyr, og Movia mangler erfaring til at udrulle dette drivmiddel i stor skala.

     

    På længere sigt kan der dog blive stillet øgede krav til miljøstandarden, hvilket taler for at der indgås korte kontrakter på 5+2 år for disse buslinjer. På det tidspunkt forventes teknologien at være væsentlig mere udviklet og driftssikker end i dag.

     

    Merudgiften ved de forskellige valg udgør:

    Korte kontrakter (5+2 år)

    Forventet merudgift i mio. pr. år. i Vallensbæk Kommune

    Lange kontrakter (10+2 år)

    Forventet merudgift i mio. pr. år.  i Vallensbæk Kommune

    Linje 143

     

    Fossile drivmidler m. ombygningsmulighed

    0,0-0,1

     

    Fossilfrie drivmidler

    0,1-0,2

    0,1-0,1

    0-emissionsbusser

    0,1-0,3

    0,1-0,2

    Linje 144

     

    Fossile drivmidler m. ombygningsmulighed

    0,0-0,1

     

    Fossilfrie drivmidler

    0,1-0,3

    0,1-0,2

    0-emissionsbusser

    0,1-0,3

    0,1-0,2

     

    Drivmidler og kontraktlængder på linje 166

    På linje 166 anbefaler Movia, at busdriften fortsat køres med de konventionelle bustyper, som dog skal køre på fossilfri drivmidler. Dette til trods for at København og Rødovre kommuner har et ønske om 0-emisionsbusser på linjen. Ud over at Movia mener, at teknologien på 0-emissionsområdet stadig er for dyr, og der mangler erfaring, skal linjen de kommende år tilpasses den kommende letbane. I den forbindelse vil der være et særligt stort behov for fleksibilitet på linje 166, der på delstrækninger kører mere eller mindre parallelt med den kommende letbanestrækning. De forventede omlægninger vil være lettere med en bus, der ikke er bundet til at skulle tanke eksempelvis strøm specifikke steder undervejs på ruten.

     

    Linjen forventes tilpasset til åbningen af letbanen i Ring 3 i 2025. Derfor anbefaler Movia, at den udbydes med endnu kortere kontrakter end de foreslåede 5+2 år.

     

    Merudgiften ved de forskellige valg udgør:

    Korte kontrakter (5+2 år)

    Forventet merudgift i mio. pr. år. i Vallensbæk Kommune

    Lange kontrakter (10+2 år)

    Forventet merudgift i mio. pr. år.  i Vallensbæk Kommune

    Linje 166

     

    Fossile drivmidler m. ombygningsmulighed

    0,0

     

    Fossilfrie drivmidler

    0,0-0,1

    0,0

    0-emissionsbusser*

    0,0-0,1

    0,0-0,1

     

    *Vælges 0-emisionsbusser skal der indregnes en merudgift til tinglysning og leje af en del af P-pladsen på Vallensbæk Stationstorv syd for at kunne opsætte en eventuel ladestander.

     

    Forvaltningens anbefaling til drivmiddel og kontraktlængde

    For at opnå den mest fremtidssikrede løsning for kommunens busser anbefaler forvaltningen, at man vælger enten dieselbusser, som kan ombygges til at køre på fossilfri drivmidler, eller at der indkøbes fossilfri busser for at understøtte udviklingsstrategiens ambitioner om at værne om miljøet og tænke bæredygtigt, samt imødekomme de øvrige kommuner på linjerne. Endvidere anbefaler forvaltningen, at kommunen vælger et kort udbud, for at kunne tilpasse driften af buslinjerne bedst muligt og have mulighed for, at ændre i busmateriellet inden for en kort årrække.

     

    Busstørrelser

    Da det ikke er muligt at betjene Vallensbæk St. med busser, som er længere end 12 m, og da parkeringspladsen ved stationen ikke ejes af kommunen, anbefaler forvaltningen, at busser med en længde på maks. 12 m sættes som et krav i det kommende udbud. Umiddelbart forventes det ikke at skabe udfordringer i de andre kommuner, da det også er Movias anbefaling til de tre buslinjer.

     

    Digital trafikinformation (infotainment) og reklamer

    Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret.

    Digital trafikinformation kan være visning af skiftemuligheder til andre busser og togtrafik samt angivelse af eventuelle forsinkelser (alt sammen i realtid). Der vises også tekstmeddelelser fra Movias Trafikcentral om større hændelser i det samlede trafiksystem af busser, tog og metro.

     

    Derudover vises der information og meddelelser, som de enkelte kommuner vurderer med fordel kan formidles til kunder og borgere i bussen: Dette kan være vigtige informationer fra kommunen og kommunale arrangementer. Visningssystemet i bussen sikrer, at relevant visning sker inden for den relevante kommune.

     

    På skærmene vises der også nyheder, underholdning og reklamer m.m.

    Operatøren administrerer og sammensætter visningen, hvor visningstiden fordeles således:

    • Reklamer max 25%
    • Nyheder, vejrudsigter, underholdning m.m. 25%
    • Movias kampagner 25%
    • Kommune 25%

    Movia anbefaler, at der bliver installeret digital trafikinformation på linjerne 143, 144 og 166, som kører i Vallensbæk Kommune. Infotainment er delvist reklamefinansieret og Movia anbefaler, at salg af reklamer ligger hos operatøren. Fravalg af reklamer gælder for både indvendige og udvendige reklamer, og kan ikke til- eller fravælges særskilt. Fravælges reklamer i kontrakten, kan dette ikke ændres i løbet af kontraktperioden. Hvis der tilvælges reklamer, og der ønskes mulighed for fravalg i løbet af kontraktperioden, skal dette indskrives i kontrakten.

    Fravælges reklamerne i kontraktperioden skal operatøren kompenseres med 7.500 – 20.000 kr. pr. bus pr. år.

     

    Digital trafikinformation (infotainmentskærm)

    Maksimal meromkostning pr. linje

    (kr. pr. år)

    Forventet merudgift ved fravalg af reklamer under udbud

    Maksimal meromkostning linje

    (kr. pr. år)

    Linje 143

     

    Vallensbæk

    10.000

    20.000

    Linje 144

     

    Vallensbæk

    10.000

    20.000

    Linje 166

     

    Vallensbæk

    < 5.000

    < 5.000

     

    Da infotainmentskærmene med reklamer gør det muligt at reklamere om arrangementer og lignende i kommunen, anbefaler forvaltningen, at der opsættes infotainmentskærme i busserne til gavn for borgerne. Hertil kommer at driften af busserne bliver billigere, hvis der tilvælges infotainmentskærme og reklamer på og i busserne.

     

    Der læses mere om Movias anbefalinger på de enkelte linjer i ”Anbefalinger og nøgletal for linje 143 og 144” og ”Anbefalinger og nøgletal for linje 166”, som er vedlagt som bilag.

     

    Forskellige drivmiddeltyper

    Dieselbusser er kendt teknologi. De er driftssikre i det danske klima og har en eksisterende infrastruktur i forhold til brændstof. Desværre udleder de CO2, NOx og partikler lokalt.

     

    Fossilfrie busser er kendt teknologi, som kører på syntetisk biodiesel (HVO). Der er en eksisterende infrastruktur i forhold til brændstof. Fossilfrie busser udleder mindre CO2, NOx og partikler end dieselbusserne.

     

    0-emissionsbusser er ny teknologi, som kører på brint eller el, der er ingen infrastruktur i forhold til opladerne mm. El-busserne kræver enten depotopladning eller at der er ladestandere ved endestationerne. Derfor er de ikke nær så fleksible i forhold til ændring af ruter eller længder på ruter. 0-emissionsbusserne udleder ikke direkte CO2, NOx og partikler lokalområdet. Busserne støjer 7-8 dB mindre end de andre bustyper.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Forvaltningen indstiller, at der arbejdes videre med 12 m lange dieselbusser, der kan ombygges, og at udbuddet gennemføres som en 5+2 år kontraktperiode. Forvaltningen indstiller desuden, at der installeres reklamefinansierede infotainmentskærme med reklamer i busserne.

     

    De økonomiske konsekvenser af indstillingen udgør:

    Rute

    Dieselbusser der kan ombygges, kort udbud

    (i mio. kr. pr. år)

    Infotainmentskærme inkl. Reklamer

    (i mio. kr. pr. år)

    143

    0,1

    0,01

    144

    0,1

    0,01

    166

    0,0

    0,005

    I alt

    0,2

    0,025

     

    Fravælges reklamerne i kontraktperioden skal operatøren kompenseres med 7.500 – 20.000 kr. pr. bus pr. år. alt efter hvor længe bussen betjener kommunen.

     

    Alle priser er estimeret ud fra tidligere priser i udbud. De endelige udbudspriser kan derfor ændre sig betydeligt.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 2 (Grønt byliv med central beliggenhed) om, at Vallensbæk er en grøn kommune, der værner om miljøet og tænker bæredygtigt.

    Kommunikation

    Hvis retningslinjerne for principperne bliver godkendt, vil disse blive meddelt til Movia med henblik på det videre arbejde frem mod udbudsgrundlag for Udbud ”A19”.

    Retsgrundlag

    Lov om Trafikselskaber

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

     

    Martin Nielson havde meldt afbud og som stedfortræder deltog Anette Sandgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 14 SSU - Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023

    Beslutningstema

    Godkendelse af endeligt forslag til Sundhedsaftalen 2019–2023.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at det endelige forslag til Sundhedsaftalen 2019-2023 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der skal inden den 1. juli 2019 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2019-2023.

     

    Sundhedsaftalen skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionens sygehuse, kommuner og almen praksis.

     

    Udarbejdelsen af sundhedsaftalen bliver varetaget af sundhedskoordinationsudvalget i hver region. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

     

    Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 27. februar 2019 høringsudkastet til sundhedsaftalen.

     

    Sundhedskoordinationsudvalget har efter høringen sendt et endeligt forslag til Sundhedsaftale 2019 – 2023 med henblik på politisk godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet.

     

    I det endelige forslag til sundhedsaftalen, som blev godkendt i Sundkoordinationsudvalget den 23. april 2019, er der indarbejdet en del af de forslag, som fremkom i forbindelse med høringen af sundhedsaftalen.

     

    Der er blandt andet sat endnu større fokus på udviklingen af samarbejdet om borgere med psykisk sygdom, ved at tilføje et nyt mål under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom”.

     

    Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til sundhedsaftalen består derfor af tre fokusområder og seks mål.

     

    Fokusområde 1: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

    For borgere med en eller flere kroniske sygdomme er sammenhæng i indsatsen en særlig udfordring. Samtidig er den ældre borger i stor risiko for at blive indlagt af grunde, der kunne være forebygget gennem en tidligere og mere koordineret indsats, eller fordi der i den akutte situation ikke findes gode alternativer til indlæggelse.

     

    Målene er, at:

    • alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
    • alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov bliver varetaget bedst.

    Fokusområde 2: Sammen om borgere med psykisk sygdom

    Borgere med svær psykisk sygdom har en større dødelighed end befolkningen generelt. Manglende behandling af somatiske sygdomme spiller en stor rolle i dette. Dødeligheden er størst for de borgere, som også er særligt udsatte, såsom hjemløse. Deres situation er ofte så kompleks, at der er behov for særligt koordinerede indsatser, hvis et behandlingsforløb skal blive succesfuldt.

     

    Målene er, at:

    • alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.
    • alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb.

    Fokusområde 3: Sammen om børn og unges sundhed

    Den sociale ulighed i sundhed bliver grundlagt tidligt i livet, og derfor skal der være langt større fokus på tidlige forebyggelsesindsatser. Den rette støtte til forældrene allerede under graviditeten og i barnets første leveår kan fremme barnets trivsel og udvikling.

     

    Flere børn og unge mistrives i deres hverdag, og der er en stor stigning i børn og unge, som udredes eller behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Der skal findes løsninger, så der kan blive sat tidligt og relevant ind, når børn og unge viser tegn på mistrivsel.

     

    Målene er, at:

    • udvikle og styrke samarbejdet om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer
    • alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide

    Den videre proces

    Sundhedsaftalen skal godkendes i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner i regionen. Dette skal ske inden 1. juli 2019, hvor aftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid anbefaler, at det endelige forslag til sundhedsaftalen bliver godkendt.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter temaet om Livskvalitet i et godt og sundt liv (tema 3).

    Kommunikation

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid melder tilbage til administrationen i Region Hovedstaden om beslutningen.

    Retsgrundlag

    Sundhedsloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 04-06-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Anbefales.

  • Punkt 15 Forslag fra Gruppe A: Ændring af skoledagens længde i indskolingen for skoleåret 19/20

    Beslutningstema

    Gruppe A har fremsat følgende forslag til behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

     

    ”Ændring af skoledagens længde i indskolingen for skoleåret 19/20

     

    at

    ·         skoledagen forkortes for elever i børnehaveklassen og 1. til 3. klassetrin i overensstemmelse med justeringen af folkeskoleloven, som blev vedtaget i folketinget den 30. januar 2019. 

     

    ·         distriktslederne bemyndiges til at træffe afgørelse på den enkelte skole til iværksættelse fra skoleårets start august 2019

     

    Sagsfremstilling

    Der er vedtaget ændringer til Folkeskoleloven, som træder i kraft 1. august 2019. Loven træder i kraft som konsekvens af aftale om justering af folkeskolen, som blev indgået den 30. januar 2019 mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

     

    Aftalen betyder, at skoleugen bliver 2 ¼ klokketimer kortere for de yngste elever. For de resterende klassetrin får kommunerne og folkeskolerne øget frihed til lokalt at tilrettelægge skoleugen, ved at de får mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen. Det vil kunne betyde en afkortning af skoleugen. Samtidig vil det fremover kun være klasser i indskolingen, specialklasser eller skoler, der kan bruge den nuværende paragraf 16 b.”

     

    Med lovændringen ændres undervisningstiden for børnehaveklassen og 1. til 3. klassetrin til mindst 1.110 timer i et skoleår. Timetallet for børnehaveklassen og 1. til 3. klasse reduceres hermed med 90 timer årligt, svarende til en reduktion fra 30 timer ugentligt til 27,75 timer ugentligt. Den samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til udgangen af 9. klasse er således reduceret med 360 undervisningstimer.

     

    Disse ændringer kan indarbejdes i skoleårets planlægning og kan dermed have virkning allerede fra det kommende skoleår 2019/2020.

    .

    Da vores nuværende model for skoleåret 2019/2020 er baseret på 1200 timer til klasser i indskolingen, vil det være udgiftsneutralt at korte skoletiden til 1110 timer. De resterende 90 timer er tildelt, og kan dermed læses af pædagogerne som SFO tid, i stedet for som USU tid.

     

    En tilsvarende sag har tidligere været behandlet i Børne- og Kulturudvalget d. 15. maj 2019 og i Økonomiudvalget d. 22. maj 2020.

     

    Hos Socialdemokratiet efterlod debatten i udvalgene indtryk af, at en henvendelse til ministeriet ville afstedkomme at eventuelle udgifter til bl.a. øget åbningstid i SFO faldt på plads, så justeringen kunne træde i kraft til skolestart august 2019. Det har også været meldt ud af distriktslederen i Vallensbæk Nord ved et forældreinformationsmøde for nye forældre.

     

    Efterfølgende har en borgers dialog dog afdækket, at formanden for BKU har oplyst, at ændringen tidligst træder i kraft ved skolestart august 2020.

     

    Socialdemokratiet er særdeles utilfredse med at de yngste elevers timetal skal fastholdes på 1.200 timer i et helt skoleår, når folketinget har besluttet noget andet, ligesom Socialdemokratiet er utilfredse med, at politiske aftaler i Vallensbæk kommunalbestyrelse ikke bliver efterlevet.

     

    Det er Socialdemokratiets opfattelse, at ændringen er udgiftsneutral, men skulle det vise sig ikke at være tilfældet foreslår Socialdemokratiet, at der afsættes 1 mio. kr. til at dække udgiften for skoleåret 2019/2020. Det er vurderingen at kommunen senere bliver kompenseret af folketinget.”

    Beslutning Økonomiudvalget den 19-06-2019

    Søren Wiborg havde meldt afbud til mødet. Martin Nielson deltog som stedfortræder.

     

     

    Gruppe A og Gruppe O stillede følgende ændringsforslag:

     

    Under første indstillingspunkt tilføjes (efter en ændring af datoen til 2. maj 2019)

    ”idet merudgiften hertil i første omgang dækkes af bufferpuljen.”

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning:

     

    For stemte Gruppe A (1 stemme) og Gruppe O (1 stemme), i alt 2 stemmer.

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer).

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

     

    Gruppe O stillede følgende ændringsforslag:

     

    Andet indstillingspunkt ændres til: 

     

    ”Distriktslederne skal følge beslutningen om at reducere skoledagens længde til iværksættelse fra skoleårets start august 2019.”

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning:

     

    For stemte Gruppe O (1 stemme).

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer).

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme.

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

     

    Indstillingen blev herefter sat til afstemning punkt for punkt:

     

    Første indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe A (1 stemme).

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe O (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Indstillingspunktet blev herefter ikke anbefalet.

     

     

    Andet indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe A (1 stemme).

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe O (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Indstillingspunktet blev herefter ikke anbefalet.

  • Punkt 16 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    Borgmesteren orienterede om følgende:

     

    • Udbud vedrørende havnen

     

    • Politikerintra