You are here

Børne- og Kulturudvalget - 04-12-2019

Dato: Onsdag den 4. december 2019 Tid: Kl. 17:00
Udvalg: Børne- og Kulturudvalget
Sted: Mødelokale Engen/Sletten
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Børne- og Kulturudvalget skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Udvalgsformanden indstiller til Børne- og Kulturudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Godkendt.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 2 Nøgletal for folkeskoleområdet 2018/2019

    Beslutningstema

    Præsentation af nøgletal på skoleområdet 2018/2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om nøgletal på skoleområdet bliver taget til efterretning

    Udviklingskonsulent Steen Liljegren deltager under behandling af dette punkt og præsenterer resultaterne på mødet i Børne- og Kulturudvalget.

    Sagsfremstilling

    Udviklingskonsulent Steen Liljegren præsenterer nøgletal på skoleområdet, herunder resultat ved afgangsprøver, progression i fagene, kompetencedækning pr. fag i Vallensbæk mm. Alle data er vedlagt som bilag til sagen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 5 ”Et udviklende børne- og ungeliv” og det tilhørende mål om, at vi har ambitiøse mål for elevernes afgangsresultater herunder at kommunen er blandt de 25 % bedste kommuner i landet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Blev taget til efterretning.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 3 Handleplaner for skolerne 2019/2020

    Beslutningstema

    Skolernes handleplaner til forbedring af afgangskarakterer på folkeskolerne.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,  

    • at skolernes handleplaner til forbedring af afgangskaraktererne på folkeskolerne bliver godkendt

    Distriktslederne deltager under behandling af dette punkt.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har på baggrund af afgangsresultaterne fra 2018/2019 bedt ledelsen på kommunens folkeskoler om at udarbejde handleplaner. Formålet er at hæve 9. klassernes afgangskarakterer til sommer 2020 samt efterfølgende år i forhold til resultaterne i 2019. Formålet er også at indfri målsætningen om, at elevernes resultater placerer sig blandt de 25 % bedste kommuner i Danmark målt på afgangskarakterer. Vallensbæk Kommune er i skoleåret 2018/2019 placeret som nummer 65, mens kommunen i 2017/2018 var placeret som nummer 23. I 2018/2019 var gennemsnittet for afgangsprøverne i de bundne fag 6,7, mens det i 2017/2018 var 7,2. 

     

    Der vil blive iværksat nogle fælles indsatser, som går på tværs af de tre skoler. Derudover iværksættes handleplaner på hver af de tre skoler. De særskilte handleplaner adresserer de specifikke behov på hver af de tre skoler. Resultaterne fra skoleåret 2018/2019 viser, at der særligt er behov for at hæve karaktererne i dansk og matematik, og derfor indeholder alle tre handleplaner indsatser med det formål.

     

    Da formålet med handleplanerne er at hæve gennemsnittet for en hel årgang, har skolerne planlagt indsatser, der løfter alle elevers karaktergennemsnit uanset hvor de ligger på karakterskalaen.  Indsatserne skal sammen med de strategiske indsatser fra bl.a. udviklingsstrategien sikre varige og tilfredsstillende resultater i forhold til kommunens målsætning om at være blandt de 25 % bedste på landsplan målt på afgangskarakterer hvert år.

     

    Der skelnes mellem handleplaner på kort og langt sigt. De kortsigtede handleplaner retter sig mod eleverne i de nuværende 9. klasser. De langsigtede indsatser retter sig mod eleverne i de nuværende 7. og 8. klasser.

     

     

    Fælles indsatser på tværs af de tre skoler:

    1)   Etablering af prøvecafé på Ungdomsskolen op til og under eksamensperioden

    2)   Boost-forløb med eksterne leverandører til de ikke-uddannelsesparate unge for at øge motivationen og selvværd

    3)   Skolebestyrelsernes rolle ift. at tydeliggøre forældrenes ansvar for at støtte op om elevernes forberedelse til eksamen 

     

    Skole

    Handleplaner

    Pilehaveskolen

    På kort sigt:

     

    1. To timer om ugen, hvor der bliver dannet hold på tværs af klasser og trænet i læsning og stavning.  
    2. En ugentlig lektion hvor der bliver trænet færdighedsregning (understøttende undervisning, USU).
    3. Efter afholdelse af terminsprøverne i december, bliver der afholdt klassekonference, hvor afdelingsleder og dansk- og matematikvejleder deltager sammen med klassens lærere, for at afdække, om der er elever der har behov for ekstra hjælp og støtte.
    4. Fordybelsesugen i marts bruges til faglig fordybelse, der er relevant i forhold til de forestående eksamener.

    På langt sigt: 

    1. Fortsat holddannelse på 7. - 9. klassetrin
    2. Øget fokus på strukturerede klassekonferencer, hvor ledelse og vejleder deltager. Målet er at tage hånd om den enkelte elevs faglige udvikling

    Vallensbæk Skole

    På kort sigt: 

    1. Udarbejdelse af FSA-lignende (folkeskolens afgangsprøve) synopse efter hvert undervisningsforløb. Udvalgte elever aflægger generalprøve foran klassen, som evaluerer og giver feedback
    2. Terminsprøve for alle elever i den mundtlige prøve
    3. Holddeling med fokus på lærerfeedback (individuelt)
    4. Terminsprøve – digitalt oplæg (identisk med FSA). Alle elever med forlænget tid til afgangsprøverne bliver tilbudt ekstra hjælp i et særskilt lokale til de skriftlige terminsprøver
    5. Mini-kurser i Excel/word-math og Geogebra (et matematikprogram) 
    6. Praktisk/mundtlig terminsprøve
    7. Holddeling: Holdundervisning i mindre grupper – understøtter det praktiske arbejde
    8. 2-lærer-timer: 2 naturfagslærere til én klasse – for at styrke samarbejde mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi 

    På langt sigt: 

    1. Ved at indgå i forløb internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere (Hackathon, Arken m.fl.) ønsker vi at udvikle elevernes kreativitet, evne til problemløsning samt mundtlige fremstilling. Fælles plan for hvilke genre- og stiltræk der behandles hvornår i udskolingsforløbet (”rød tråd”)
    2. Skriftsprog skal ikke kun trænes for at læres, men bruges, så det læres. Indskolingsklasserne arbejder med projektet ”Skriv og Læs – projekt for små forfattere”. Vi motiverer og lærer indskolingselever at skrive og læse ved at gøre dem til rigtige forfattere i en tidlig alder.
    3. Faglig læsning med mere fokus på læsestrategier og læsetempo
    4. Skolen har fra august 2020 en færdiguddannet matematikvejleder, der kan understøtte matematikundervisningen
    5. Kompetenceløft: I forbindelse med etablering af Science Lab har naturfagslærerne indgået i kursus med fokus på at understøtte den innovative dimension i naturfagene
    6. MakerSpace, der skal understøtte alle fag.

    Egholmskolen

    På kort sigt: 

    1. Anvendelse af læringscafeerne til fagligt arbejde (2 lektioner ugentligt)
    2. Turbouge i foråret med fokus på dansk og matematik
    3. Motivationsindsats i forhold til elever og forældre. Der entreres med eksterne.
    4. Holddeling – 3 lektioner ugentligt, særligt fokus på sent indskrevne samt ikke-uddannelses-parate
    5. Nye tilgange til forberedelse til prøverne fx mundtlig terminsprøve, obligatoriske ”spørge-dage” og performancetræning
    6. Ledelsesstøtte - udskolingslederen deltager i lærernes fælles forberedelse i fagene for at understøtte og fastholde indsatserne. 

    På lang sigt: 

    1. Vi undersøger, hvordan man konceptuelt kan arbejde med læsning i indskolingen med det formål at skabe bedre og varige læseresultater. Vi har planlagt besøg på en skole i Furesø for at høre om deres resultater med Guided Reading (en læsemetode).
    2. Makerspace, der skal understøtte den kreative og innovative tilgang, samt understøtte motivationen.
    3. De sidste tre års analyser af prøvekaraktererne har vist, at sent indskrevne elever statistisk set trækker gennemsnittet kraftigt ned. Elever ankommet i 7-9. klasse, hvad enten det er tilflyttere eller via frit skolevalg, testes fagligt i dansk og matematik, sådan at udgangspunktet bliver tydeligt, og sådan at skole, elev og forældre i samarbejde kan planlægge en eventuel håndholdt indsats.
    4. Vi har med starten af dette skoleår ændret på organiseringen i udskolingen for at styrke motivation, den generelle trivsel og resultaterne. Fx læses naturfag samlet i trelektionsmoduler frem for fordelt henover ugen. Dette er en kulturændring og det er derfor en flerårig indsats.    
    5. Kompetenceløft hos lærere og pædagoger i forhold til undervisning af elever, der har dansk som andetsprog.

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Handleplanerne er med til at indfri målsætningen under delvision 5 om, at skolerne skal have fokus på læring for livet. Vi skal have en udfordrende skole, som ligger blandt de 25 % bedste i landet på den nationale skolerangliste.

    Kommunikation

    Børne- og kulturudvalget indgår i november 2019 samt januar og februar 2020 i dialog med skolebestyrelserne om indsatsen for at forbedre afgangskaraktererne.

    Retsgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Sagen blev sat til afstemning:

    For stemte gruppe C (4 stemmer) og gruppe O (1 stemme), i alt 5 stemmer.

    Gruppe A (2 stemmer) undlod at stemme.

    Indstillingen var herefter godkendt.

    Gruppe A benyttede standsningsretten og begærede sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 4 Resultat af trivselsmåling i folkeskolen 2019

    Beslutningstema

    Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling i folkeskolerne 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om resultaterne af trivselsmålingen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Undervisningsministeriet gennemfører hvert år en trivselsmåling i alle landets folkeskoler og specialskoler. Trivselsmålingen foretages blandt elever i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Trivselsmålingen er indført med folkeskolereformen. Den første måling blev gennemført i foråret 2015.

    En central målsætning i folkeskolereformen er, at elevers trivsel skal styrkes. Det skal samtidig være et centralt element i kommunens og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på den enkelte skole.

     

    Trivselsmålingen har to hovedformål:

     

    1.            Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljøet og ro og orden i klassen. Ud fra denne viden kan skolen og de enkelte klasser igangsætte trivselsfremmende indsatser

    2.            Trivselsmålingen skal være et dialog- og målstyringsværktøj i samarbejdet imellem forvaltning og skole om udvikling af elevernes trivsel 

     

    Den obligatoriske trivselsmåling i skoleåret 2018/2019 er gennemført i perioden den 6. maj til den 14. juni 2019. Målingen er foregået med et elektronisk spørgeskema. I indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 enkle spørgsmål, og på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål.

     

    I 2019 har 93% af eleverne i 0. til 3. klasse og 77% af eleverne i 4. til 9. klasse besvaret spørgeskemaet.

     

    For 0. til 3. klasse er spørgsmålene opdelt i temaerne social trivsel, faglig trivsel, opfattelse af ro og orden samt opfattelse af støtte og inspiration. For eleverne i 4. til 9. klasse indgår 29 af spørgsmålene i beregningen af den gennemsnitlige trivsel samt til at danne fire indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, opfattelse af ro og orden samt opfattelse af støtte og inspiration.

     

    Trivselsmålingerne indgår i folkeskolernes kvalitetsrapport.

     

    Sammenfattende om trivselsmåling 2019

     

    Trivselsmålingen fra 2019 viser kun få ændringer af elevernes trivsel sammenlignet med resultaterne fra 2018. For 4. til 9. klasserne er der på alle fire indikatorer en svag nedadgående tendens.

     

    Den højeste gennemsnitlige trivsel hos eleverne i Vallensbæk er fortsat på ”social trivsel”. Det vil sige, at eleverne selv ser mest positivt på deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet.

     

    Den laveste gennemsnitlige trivsel hos eleverne i Vallensbæk Kommune er inden for ”støtte og inspiration”. Eleverne ser mindst positivt på deres motivation og medbestemmelse samt på lærernes hjælp og støtte. Samme tendens er gældende på landsplan.

     

    Der har igen i år været forbedringer i forhold til tilfredsheden med skolernes toiletter i 0. til 3. klasse. I Vallensbæk Kommune har skolerne, siden den første måling i foråret 2015, fået renoveret toiletter og igangsat nudging-projekter, der handler om adfærdsregulering, for at skabe bedre toiletadfærd på skolerne. Til gengæld er der færre børn på 4. til 9. klassetrin, som oplever toiletterne som rene og pæne.

     

    Udvalgte resultater fra trivselsmåling 2019 sammenlignet med sidste års trivselsmåling

     

    Resultater for 0. til 3. klasse

     

    Positivt

     

    1.            Der er en større andel der meget godt kan lide pauserne i skolen – fra 71 % til 75 %

    2.            Der er en større andel, der mener toiletterne på skolerne er rene (for det meste/nogen gange) fra 44 % i 2018 til 51 % i 2019

     

    Opmærksomhedspunkter

    1.     Der er en mindre andel, der synes, at deres klasselokale er rart at være i (ja meget/ja lidt) – fra 93 % i 2018 til 89 % i 2019

    2.     Der er en større andel, der synes, at timerne tit er kedelige – fra 11 % i 2018 til 17 % i 2019

     

    Resultater for 4. til 9. klasse
     

    Positivt

     

    1.     Der er en større andel, der synes lærerne støtter og hjælper – fra 70 % i 2018 til 74 % i 2019

    2.     Der er en større andel, der er glade for deres klasse – fra 83 % i 20018 til 84 % i 2019

    3.     Der er en større andel, der føler, at de gør gode faglige fremskridt i skolen – fra 70 % i 2018 til 72 % i 2019

     

    Opmærksomhedspunkter

    1.     Der er flere, der mener, at deres ideer ikke bliver brugt i undervisningen – fra 18 % i 2018 til 22 % i 2019. Det vil sige, at 78% af eleverne mener, at deres idéer bliver brugt i undervisningen, hvilket er en tilbagegang på 4% i forhold til sidste års måling

    2.     Der er en større andel end ved sidste måling, der er uenige i, at toiletterne er rene og pæne - fra 54 % i 2018 til 65 % i 2019. Det vil sige, at 35% er enige i, at toiletterne er rene, hvilket er en tilbagegang på 11% sammenlignet med sidste års måling

    3.     Der er en mindre andel, der synes godt om undervisningslokalerne på skolerne – fra 62 % i 2018 til 51 % i 2019

     

    Det videre arbejde

    Resultaterne af trivselsmålingen danner grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolerne. Dette arbejde tilrettelægges og udføres af de enkelte skoler. Desuden indgår resultaterne som en del af kvalitetsrapporten, der bliver udarbejdet hvert andet år.

     

    Præsentation af resultaterne

    Eleverne får præsenteret klassens resultater af deres lærer, og forældrene får præsenteret klassens resultater af klassens lærer eller distriktslederen. Formålet med præsentationerne er at involvere forældrene aktivt i indsatser, der styrker trivslen på skolen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Arbejdet med de nationale trivselsmålinger støtter delvision 5 visionen om, at børnene i Vallensbæk Kommune er glade og har de bedste forudsætninger. Samtidig skal vi sikre, at de er glade børn, der trives i deres liv.

    Kommunikation

    Lederne videreformidler resultatet af trivselsmålingen for skolebestyrelserne, forældre mm. 

    Retsgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Blev taget til efterretning.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 5 Orientering om mobbesager på skoleområdet

    Beslutningstema

    Status på antallet af sager om mobning på skolerne i 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om, at Center for Børn og Unge ikke har modtaget nogen henvendelser om mobning, som har medført, at klagen er sendt videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning bliver taget til efterretning 
    • at orientering om antal sager, der handler om mobning, og hvor skolerne har udarbejdet handleplaner eller iværksat andre forebyggende indsatser bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Børne- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 7. februar 2018, at der to gange årligt skulle orienteres om sager om mobning, som er blevet sendt videre til den nationale Klageinstans for Mobning. Det blev senere besluttet at reducere orienteringen til en gang årligt.

     

    Kommunalbestyrelsen har siden 1. august 2017 skullet tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfredse med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. Hvis klager ikke fik fuldt medhold, skulle sagen sendes videre til den nationale Klageinstans for Mobning.

     

    Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 6. december 2017 at delegere kompetencen til at behandle klager over mobning på skolerne til Center for Børn og Unge. Det blev desuden besluttet, at den pågældende distriktsleder skulle inddrages i behandling af klagen.

     

    Mobning defineres her som et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet, fx en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

     

    Antal sager videresendt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning

    Center for Børn og Unge har ikke modtaget henvendelser i 2019 om utilfredshed over skolens handleplaner, hvor klagen er sendt videre til den nationale Klageinstans mod Mobning.

     

    Antal længerevarende forløb, som handler om mobning

    Kommunens tre folkeskoler har hver en antimobbestrategi, vedtaget af de respektive skolebestyrelser. De tre folkeskoler har for 2019 opgjort antallet af sager eller forløb, som har karakter af mobning, og hvor skolen har iværksat forløb med Adfærd-, Kontakt- og Trivselslærere (AKT) eller længerevarende forløb med handleplaner der skal hindre, at mobningen fortsætter.

     

    Pilehaveskolen

    Pilehaveskolen har i 2019 udarbejdet tre handleplaner rettet mod mobning. Det drejer sig om en på mellemtrinnet og to i udskolingen. Der er desuden iværksat mindre omfattende forløb i en række klasser. Disse forløb omfatter individuelle samtaler med enkeltelever, pigeforløb/drengeforløb, klasseindsatser og indsatser for hele årgange med hjælp af ressourcepersoner som fx AKT-lærere.  Skolen har prioriteret, at klassepædagog og klasselærer begge deltager i de ugentlige klassemøder for at understøtte trivselsarbejdet. (Klassepædagogen er klassens faste pædagog, mens klasselæreren er klassens faste lærer).

     

    Vallensbæk Skole

    På Vallensbæk Skole har der ikke været mobbesager i 2019, hvor der har været knyttet Adfærd-, Kontakt- og Trivselslærer (AKT-forløb) eller udarbejdet handleplaner. Skolens AKT-lærere arbejder løbende med børn, der har udfordringer og forebygger mobning.

     

    Egholmskolen

    På Egholmskolen er der i 2019 udarbejdet to handleplaner rettet mod mobning. Det drejer sig om en på mellemtrinnet og en i udskolingen.

     

    Der er desuden iværksat en række mindre indsatser i forskellige klasser, hvor der arbejdes med klassekultur og klassefællesskaber.  AKT-lærerne arbejder målrettet med at forebygge mobning.

     

    Egholmskolen har på nuværende tidspunkt igangsat flere forløb, som spænder over individuelle forløb såvel som klasseindsatser. AKT-forløb kan bl.a. omhandle børn i sorg, skolevægring, klassekultur, sprog mellem elever, udfordringer i hhv. pige- og drengegrupper, mobiladfærd mm.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Arbejdet med at forebygge mobning støtter delvision 5 om, vi skal give børn lov til at være børn, være nærværende og hylde det enkelte barns stærke sider og møde børnene, hvor de er. Samtidig skal vi sikre, at de er glade børn, der trives i deres liv. Vores nærvær betyder, at vi har fokus på hvert enkelt barn og unge, for at hjælpe dem godt i gang i livet. Vi skal derfor have fokus på trivsel i skoler og dagtilbud.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Undervisningsmiljøloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Sagen blev sat til afstemning:

    Gruppe C (4 stemmer) og gruppe O (1 stemme), i alt 5 stemmer, tog sagen til efterretning.

    Gruppe A (2 stemmer) kunne ikke tage sagen til efterretning.
    Sagen var herefter taget til efterretning.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 6 Udviklingen i medlemstal for henholdsvis ungdomsklubben og juniorklubben

    Beslutningstema

    Udviklingen i medlemstal for henholdsvis Ungdomsklubben og juniorklubberne.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om udvikling i medlemstallet for henholdsvis Ungdomsklubben og juniorklubberne bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Tilbud om juniorklub er etableret pr. 1. august 2014. Juniorklubberne i Vallensbæk Kommune er et tilbud efter skoletid for børn i 5. og 6. klasse. Organisatorisk hører juniorklubberne under Vallensbæk Ungdomsskole, og der er en juniorklub tilknyttet hver skole.

     

    Ungdomsklubben er et tilbud til de unge fra 7. klasse til de fylder 18 år. Ungdomsklubben er placeret på Ungdomsskolen. Der har i perioden 2014/15 til 2018/2019 været iværksat forskellige tiltag med det formål at tiltrække flere børn og unge til klubberne. Det har resulteret i medlemsfremgang for både juniorklubberne på de tre skoler og for Ungdomsklubben.

     

    Juniorklubberne

    Medlemstallet i juniorklubberne er steget fra 308 medlemmer i 2014/2015 til 377 medlemmer i 2018/2019. Juniorklubberne blev oprettet i skoleåret 2014/2015 i forbindelse med implementeringen af folkeskoleformen. I 2014/2015 var 38,5 % af eleverne i 5. og 6. klasse medlem af en juniorklub. I skoleåret 2018/2019 ses en stigning af medlemmer til 54,6%.

     

    Der er iværksat en række af tiltag med det formål at øge medlemstallet i juniorklubberne. Tiltagene omfatter blandt andet: 

    • Oprettelse af klubråd på tværs af de tre klubber. Klubrådet sikrer de unge indflydelse på aktivitetsudbuddet i juniorklubberne
    • Øget samarbejde med SFO’erne, så der ud over samarbejdet i forbindelse med Vilde Vulkaner også samarbejdes om MGP (Melodigrandprix for børn)
    • Fokus på at skabe en fællesskabsfølelse og identitet, som børn og unge kan spejle sig i. Det opnås gennem fælles aktiviteter, hvor børnene opbygger relationer på tværs af klasser. 

    Ungdomsklubben

    Medlemstallet for Ungdomsklubben er steget i 2017/2018 fra 159 medlemmer til 257 medlemmer i skoleåret 2018/2019. Det svarer til en stigning på 62 %.

     

    Der er iværksat en række af tiltag, som har til formål at øge medlemstallet i Ungdomsklubben. Tiltagene omfatter blandt andet: 

    • De unge har mulighed for at spise aftensmad i klubben
    • De unge er selv initiativtagere til aktiviteter i klubben. Det kan være weekendtur til Tyskland og den årlige halloweenfest
    • Ungdomsklubben har i højere grad fået præg af hjemlig hygge
    • Medarbejderne i Ungdomsklubben møder de unge tidligt – i juniorklubberne og til sommerferieaktiviteter i forbindelse med brobygningsaktiviteter. På den måde skaber de en relation til børnene, mens de gør i juniorklub.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Udgifterne er afholdt inden for eksisterende økonomiske ramme.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 5 - Et udviklende børne- og ungeliv.

     

    I Vallensbæk har vi fokus på helheden i børn og unges liv. Vi skal styrke, udfordre og udvikle børns talent og muligheder, så de får et liv i balance med høj livskvalitet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Blev taget til efterretning.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 7 Samarbejde mellem Egholmskolen og Kultur- & Borgerhuset

    Beslutningstema

    Status på samarbejdet mellem Egholmskolen og Kultur- & Borgerhuset blev forelagt udvalget på mødet den 6. november 2019. Udvalget besluttede på mødet at sende sagen tilbage til forvaltningen til yderligere belysning.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. 

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid og Center for Børn og Unge indstiller,

    • at udvalget godkender status på samarbejdet

    Sagsfremstilling

    I budgetforlig 2019-2022 blev følgende aftale indgået:

     

    ”Egholmskolens bibliotek og Kultur- & Borgerhuset samarbejder som led i den åbne skole. Ved at fordele skolebibliotekets materialer på skolen bliver der frigjort plads til etablering af et nyt pædagogisk læringscenter. En forudsætning for at sikre brobygningen mellem Kultur- & Borgerhuset og Egholmskolen er, at personalet på Egholmskolen lægger timer i Kultur- & Borgerhuset. Den præcise model for samarbejdet skal aftales og udmøntes.”

     

    Status på samarbejdet blev fremlagt den 6. november 2019 og blev sendt tilbage til yderligere belysning.

     

    Status på samarbejdet

    Status for samarbejdet mellem Egholmskolen og Kultur- & Borgerhuset er følgende:

    • Egholmskolen står for indkøb af bøger, mens Kultur- & Borgerhuset står for lånerkort, udlån af bøger (bortset fra klassesættene) samt modtagelse og klargøring af det indkøbte materiale.
    • Alle 4.-9. klasserne på Egholmskolen har før sommerferien i 2019 på skift besøgt Kultur- & Borgerhuset og er blevet oprettet som lånere.
    • Alle nye 4. klasser har været til introduktion i Kultur- & Borgerhuset i august 2019.
    • 5.-8. klasserne har gennemsnitligt gjort brug af tilbuddet 1 gang om måneden
    • 9. klasserne har endnu ikke gjort brug af tilbuddet

    Aftaler

    Der er indgået følgende aftaler mellem Egholmskolen og Kultur- & Borgerhuset:

    • Tilbuddene i Kultur- & Borgerhuset skal understøtte Egholmskolens eksisterende årsplaner og fremadrettet skrives ind i de nye årsplaner, som udarbejdes i sommeren 2020.
    • En medarbejder fra Kultur- & Borgerhuset deltager på personalemødet i november 2019 for at synliggøre tilbuddene i Kultur- & Borgerhuset – herunder blandt andet tilbud til skolens elever om adgang til e-boks, Nem-ID, medborgerskab, temalæsning fx fantasy, læse/skrivekonkurrencer, forfatterbesøg, støtte til projektopgaver for 9. klasserne mm.
    • Der skal udvikles og gennemføres konkrete kultur- og undervisningsforløb i et tæt samarbejde mellem børnebibliotekar, læringsvejleder og lærere.
    • Alle 4.-9. klasser skal besøge Kultur- & Borgerhuset en gang om måneden.
    • Kultur- & Borgerhuset stiller en børnebibliotekar til rådighed, når klasserne er på besøg.

    Pilehaveskolen og Vallensbæk Skole

    Kultur- & Borgerhuset tilbyder Pilehaveskolen og Vallensbæk Skole samarbejder som led i åben skole og stiller en børnebibliotekar til rådighed, når klasserne er på besøg. Kultur- & Borgerhuset har afholdt møder med skolerne og er i gang med at få skrevet tilbuddene ind i deres årsplaner. Det er aftalt, at begge skoler som minimum skal besøge Kultur- & Borgerhuset 1 gang årligt. Ud over dette inviteres skolerne til kultursamarbejde i Kultur- & Borgerhuset.

     

    Inddragelse af skolebestyrelsen

    Etableringen af et nyt Campus-pædagogisk læringscenter var et særskilt punkt på Egholmskolens skolebestyrelses møde den 24. september 2018. På dette møde blev der orienteret om skolens vision for området, samarbejdet med Kultur-og Borgerhuset og ønsket om at etablere et nyt Campus - pædagogisk læringscenter. Skolebestyrelsen udtrykte tilfredshed med forslaget om at tilføre midler til området. Forældrebestyrelsen er efterfølgende blevet inddraget løbende i processen.

     

    Materialesamlinger og placering af bøger

    Der er materialesamlinger i Kultur- & Borgerhuset, på Egholmskolen og i skolebibliotekerne på Vallensbæk Skole og Pilehaveskolen.

     

    I forbindelse med samarbejdet er der ikke flyttet bøger fra den eksisterende materialesamling på Egholmskolen til Kultur- & Borgerhuset. Bøgerne er fortsat fordelt i forskellige lokaler på skolen.

     

    Det er alene indkøbte materialer fra sommerferien 2019 og frem, som indgår i Kultur- & Borgerhusets materialesamling. Det indkøbte materiale indgår fuldt ud i Kultur- & Borgerhusets eksisterende materialesamling, således at alle borgere har mulighed for at låne bøgerne.

     

    Ny status i efteråret 2020

    Center for Børn og Unge og Center for Sundhed, Kultur og Fritid foreslår at der gives en ny status for samarbejdet mellem Egholmskolen og Kultur- & Borgerhuset på udvalgets møde i efteråret 2020, med status å årsplanerne for skoleåret 2020/2021.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Egholmskolen fik tilført et anlægsbudget på 200.000 kr. til etablering af Campus – pædagogisk læringscenter – heraf er der foreløbigt anvendt ca. 70.000 kr. blandt andet til etablering af læsepladser og reoler. Yderligere indkøb har afventet indretningen af MakerSpace. MakerSpace er netop indviet, der er nu fokus på etableringen af Campus-pædagogisk læringscenter.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 5 Et udviklende børne- og ungeliv.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 04-12-2019

    Godkendt.

    Søren Wiborg (A) havde meldt afbud til mødet. Berit Bredelund Nielsen (A) deltog som stedfortræder.

  • Punkt 8 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    • Svømmehallen på Pilehaveskolen
    • Bevægelsesjulekalender i daginstitutionerne