Hvad er kropsbårne hjælpemidler?

Kropsbårne hjælpemidler er lavet personligt til dig og sidder på kroppen eller er tæt på kroppen. Det kan fx være brystproteser, arm- og benproteser, ortopædiske sko og indlæg, dropfodsskinner, parykker. Diabetes- og stomihjælpemidler er også kropsbårne hjælpemidler, men der gælder særlige regler for at få bevilliget disse.

Hvad er tekniske hjælpemidler?

Tekniske hjælpemidler kan være hjælpemidler til personlig pleje (fx toiletforhøjer, badebænk mv.), hjælpemidler til mobilitet (fx albuestok, rollator, kørestol mv.) eller hjælpemidler til husholdningen (fx speciel arbejdsstol, særligt bestik mv.)

Du kan søge om støtte eller tilskud til kropsbårne hjælpemidler (Serviceloven §112), biler (Serviceloven §114) og merudgifter til voksne (Serviceloven §100) hvis du har en varigt nedsat funktionsevne.

For at få bevilliget hjælpemidler er det en betingelse, at din funktionsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det kan være på grund af invaliditet eller fordi du er svækket af alderdom eller varig sygdom.

Bevilling af hjælpemidler er betinget af, at det er vurderet, at hjælpemidlet i væsentlig grad letter din daglige tilværelse eller er en betingelse for, at du kan udføre et arbejde.

Søger du et kropsbårent hjælpemiddel, støtte til bil eller merudgifter til voksne kan du enten søge ved at benytte nedenstående links eller kontakte sagsbehandler i visitationen. Kontaktinformation finder du her på siden.

 

Link til skriftlige ansøgninger:

Søg om kropsbårne hjælpemidler på Borger.dk

Søg om merudgifter til voksne på Borger.dk

Søg om støtte til handicapbil på Borger.dk

Du kan søge om støtte eller tilskud til tekniske hjælpemidler (Serviceloven §112), forbrugsgoder (Serviceloven §113) og boligændringer (Serviceloven §116), hvis du har en varigt nedsat funktionsevne.

For at få bevilliget hjælpemidler og forbrugsgoder er det en betingelse, at din funktionsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det kan være på grund af invaliditet eller fordi du er svækket af alderdom eller varig sygdom.

Bevilling af hjælpemidler er betinget af, at det er vurderet, at hjælpemidlet i væsentlig grad letter din daglige tilværelse eller er en betingelse for, at du kan udføre et arbejde.

Du kan ved ansøgning enten benytte links nederst på siden eller kontakte hjælpemiddelterapeuterne i Visitationen.

Hjælpemiddeldepotet - Ishøj:

Vallensbæk Kommune har fortsat samarbejde med Ishøj omkring hjælpemiddeldepotet. Udover at hente og bringe bevilgede hjælpemidler til borgere varetager de også reparationer på bevilgede hjælpemidler. Har du fået bevilget et hjælpemiddel fra kommunen, og det går i stykker, eller der er behov for justeringer og tilpasninger, kan du kontakte depotet for aftale. Se kontaktinformation her på siden.

Link til skriftlige ansøgninger:

Søg om tekniske hjælpemidler, boligændringer og forbrugsgoder på Borger.dk

 

 Du kan læse mere om Vallensbæk Kommunes serviceniveau i kommunens kvalitetsstandarder

 Kvalitetsstandarder 2024 - kropsbårne hjælpemidler

 

Du kan læse mere om Vallensbæk Kommunes serviceniveau i kommunens kvalitetsstandarder

 

 

Kropsbårne Hjælpemidler
Visitationen Vallensbæk Kommune
Hverdage mellem 8.30 og 10.30
Tekniske hjælpemidler
Hjælpemiddelsterapeuterne
Hverdage mellem 8.30 og 10.30
Hjælpemiddeldepot Ishøj
Telefonisk kontakt alle hverdage fra kl. 8-9
Adresse: Baldershøj 24B, 2635 Ishøj