Hver år kulminerer Vestegnens Kulturuge med "Festlig Fredag".
Festlig Fredag
Vestegnens Kulturuge slutter i Vallensbæk, traditionen tro, med et brag af en fest til Festlig Fredag, hvor der vil være musik, aktiviteter, konkurrencer, mad og drikke og meget mere til alle aldre. Det hele foregår i og omkring Vallensbæk Rådhus og Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Det er en overflødighedshorn af aktiviteter og med en god mulighed for at se og opleve både lokale og nationale helte og heltinder. Arrangementet tilrettelægges hvert år ud fra temaet for Vestegnens Kulturuge, som i 2020 er "Kultur starter....".
Festlig Fredag er også afslutningen på BørneKulturugen, hvorfra der kommer indslag, udsmykning og masser af børn og unge. Sidst men ikke mindst er Festlig Fredag en fejring af den nationale dag for frivillighed, frivillig fredag. Det markeres ved at invitere alle foreninger i Vallensbæk til at deltage og få en synlighed i dette arrangement. Der deltager hvert år mere end 20 foreninger med alt fra børneteater til kodning af robotter.
Festlig Fredag er Vallensbæk Kommunes største arrangement og ligger altid fredag i uge 37. Festlig Fredag startede i 2016 og erstattede tidligere arrangement i uge 39 døbt FrivilligFredagsFejring.