Velkommen til Vallensbæk Svømme- og Idrætscenter

Vallensbæk er en by med tradition for et rigt og velfungerende sports- og idrætsliv.

Det værner vi om, og det er vigtigt for os i Vallensbæk Kommune, at der findes gode, tidssvarende faciliteter, som inviterer til galde krumspring og fysisk udfoldelse i mange variationer.

Skal du i stedet afholde møder eller kurser, koncerter eller andre større arrangementer, er idrætscentret også stedet at gøre det.

Book faciliteter
Se kort over udendørsfaciliteter
Læs mere om svømmehallerne
Læs mere om brugerrådet

Læs mere om

Idrætscentret byder på et stadion, en træningshal, tennisbaner, kunstgræsbaner og meget mere.

Nedenfor finder du en oversigt over idrætscentrets mange sportsfaciliteter.

Indendørsfaciliteter

  • Opvisningshal, 47 x 26 meter, med pladser til 300 tilskuere. Hallen er udstyret med scoringsanlæg, mikrofonanlæg samt udstyr og opstregning til badminton og håndbold
  • Træningshal, 47 x 22 meter, med bander. Der er monteret tove, ribber, bomme, og der findes udstyr til redskabsgymnastik samt en springgrav. Hallen er uden tilskuerpladser, men med mikrofonanlæg samt udstyr og opstregning til badminton og håndbold. Udstyr til volleyball og kurve til basketball (ingen opstregning)
  • Kondilokale med vægte og motionsredskaber
  • Mindre motionssal (Spejlalen) 23 x 8 meter, med ribber, spejle og musikanlæg
  • Omklædningsrum med bad og toiletforhold
  • Skydebaner med klublokale. Fire standpladser til 15 meter og fire standpladser til 25 meter. 
  • Tennishal beliggende i selvstændig bygning: to baner og omklædningsrum med bad og toiletforhold

Udendørsfaciliteter

  • Stadion med fodboldbane og asfalteret 400-meterbane til blandt andet rulleskøjteløb. Stadion er udstyret med speakerrum samt 200 siddepladser
  • Græsbaner til fodbold (11-, 8-, 5- og 3-mands)
  • To kunstgræsbaner (11 mands) med lys
  • 12 petanquebaner med lys
  • Tennisanlæg med 6 rødgrusbaner til brug i sommerperioden 1 kunstgræs tennisbane samt klubhus til brug året rundt 
  • 2 Padelbaner
  • Agility-område

Foreninger i Vallensbæk kan benytte idrætscentrets mødelokaler.
Idrætscentret har 1 mødelokale, som de lokale foreninger og fællesskaber har mulighed for at benytte til møder, kurser og lignende.

Rammerne:

  • Mødelokale: Plads til 30 personer, desuden AV-udstyr, overheadprojektor, white board-tavle, flipover, mødeborde, konferencestole, reoler. 

Klik her for at booke lokaler

På Vallensbæk Idrætscenter kan du også afholde koncerter og større arrangementer. Det være sig inden døre såvel som i det fri.
Centrets parkanlæg kan rigges til med scene, lyd, lys og andre fornødenheder, ligesom det er muligt at arrangere toiletfaciliteter, rengøring og affaldsopsamling.

På idrætscentrets parkeringsplads er der plads til 122 biler, heraf 5 invalide pladser. Hvis vi inddrager arealerne ved tennishallen til parkering, kan der blive plads til knap 50 biler ekstra.

Ring og få en uforpligtende snak med centerlederen om mulighederne for at afholde et større arrangement.

  • Mandag til torsdag: 7:30 – 22:00
  • Fredag: 7:30 – 20:30
  • Lørdag og søndag: 8:00 – 15:30

Idrætscentret holder lukket

  • Juli måned og mellem jul og nytår.
  • Skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag og 2. påskedag.
  • St. Bededag
  • Kr. Himmelfartsdag
  • Pinsedag og 2. Pinsedag
  • Grundlovsdag
Kontakt

Svømme- og Idrætscenter

Idræts Allé 2

Har du spørgsmål, kan du:

Sende sikker post (borger.dk)

Ringe 43 62 12 10