Forslag til udendørs udflugtsmål

Er du til grønne gåture, kan du følge Vallensbæks Kløverstier eller Vestegnsruten. Du kan også tage en gåtur i havnen, mosen eller på stranden. Vallensbæk består af 47 procent grønne områder, og hvis du er friluftsmenneske, og har lyst til at overnatte i det fri, kan du finde syv shelters i Vallensbæk. Der er shelter nord og syd for Ringstedbanen og Shelters ved Lundbækvej. Vallensbæk har også mange legepladser, som kan være et udflugtsmål.

Legepladser i Vallensbæk

I Vallensbæk er der mange legepladser. En del af dem tilhører kommunens institutioner.

Alle er velkomne til at bruge institutionernes legepladser, når institutionen er lukket.

Badeanstalten Valhal – tag en dukkert sommer og vinter

Badeanstalten Valhal inviterer til wellness, fællesskab og sundhed.

Alle borgere har adgang til udendørsfaciliteterne – så kom bare og hop i. 

Badeforeningerne i Vallensbæk har desuden adgang til indendørsfaciliteterne i vintersæsonen og om morgen i sommersæsonen.

Valhal består af et udendørsanlæg med bassin, kold bruser og toilet og indendørsfaciliteter som omklædningsrum, sauna og et lokale til livreddere og til møder.

Der er plads til 90 personer ad gangen på den flydende del af anlægget og yderligere plads på molen.

Hvis du vil vide mere om foreningerne

Læs mere om VI39 SWIM Vinterbadere og meld dig ind i foreningen på deres hjemmeside.

Læs mere om helårsbadeforeningen Havet på deres hjemmeside.

Sommersæson og vintersæson

Sommersæsonen er fra uge 25 til og med uge 32, og vintersæsonen er fra uge 33 til og med uge 24. I sommersæsonen vil der dagligt være livreddere tilstede i tidsrummet 10-18.

Vallensbæk Havn er en populær lystbådehavn med et autentisk havnemiljø og meget fine sejlmuligheder. Den betragtes af mange som områdets mest attraktive gæstehavn på grund af sin beliggenhed nær København, sit hyggelige miljø og sine gode faciliteter.

Havnen ligger for enden af det grønne strøg, der begynder ved Vallensbæk Stationstorv og ender ved Strandparken.

Legeplads

På Havnetorvet ligger  den maritimt inspireret legeplads med den nedsunkne kutter ”Noa” med klatregreb i siden og hul ind til lastrummet gennem skroget. Legepladsen har også en bøje med fjedre, der kan udfordre børnenes balance, et fyrtårn med udsigtsplatform og en 2 meter høj rutsjebane.

Adresse

Vallensbæk Havnevej
2665 Vallensbæk Strand

Læs mere om Vallensbæk Havn på havnens hjemmeside.

I Vallensbæk finder du 7 shelters du frit kan benytte dig af og nyde en overnatning i det fri eller blot slå dig ned nogle timer til snobrød over bål.

Der er to shelters i nord for Ringstedbanen. De ligger ved cykelstien, der går langs Holbækmotorvejen og Ringstedbanen.

Der er også to shelters syd for Ringstedbanen og Holbækmotorvejen ved Vallensbæk mose. Shelterne ligger for enden af vandskisøen og madpakkehuset ved Tueholmsøen.

Find shelterne på Naturstyrelsens hjemmeside 'Ud i naturen'.

Tre shelters ved Lundbækvej

Der er også 3 nye shelters for enden af Lundbækvej.

For alle shelterne gælder det, at der ikke er booking – man tropper bare op med sin sovepose og sit liggeunderlag. Begge steder er der bålplads.

Husk at rydde op efter jer – der er opsat skraldespande. De syv sheltere er opbygget i naturligt rundtømmer i rødgran og gulvet af høvlet lærketræ.

Træk bare i badedragt og svømmevinger. Vallensbæk Strand er en rigtig sandstrand med fine badeforhold og blåt strandflag.

Stranden er en del af Strandparken ved Køge Bugt, som omfatter den syv kilometer lange strækning langs Brøndby Strand samt Vallensbæk, Ishøj og Hundige strande.  

Strandparken, der er kunstigt anlagt, blev åbnet i 1980, og siden har et rigt plante- og dyreliv udviklet sig her. Gode faciliteter har gjort Strandparken til et yndet udflugtsmål, og i skolernes sommerferie er der livredning på strandene. 

Hele sommeren frem til september er der desuden opsat beachvolley-net til alle strandløvers frie afbenyttelse.

Find arrangementer, nyheder og andre informationer om Strandparken på deres hjemmeside.

Det blå flag

Det blå flag er et kvalitetsstempel. På strande med det blå flag finder du:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden
  • Livreddere visse steder i sommerferien
  • Natur- og miljøaktiviteter
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter
  • Informationstavle

Læs mere om det Blå Flag på Friluftsrådets hjemmeside.

Kløverstierne i Vallensbæk er fire afmærkede stier med forskellig længde og temaer. Stierne byder på inspiration til at komme ud og røre sig og få nye, sjove og spændende natur- og kulturoplevelser. Temaerne på kløverstierne er alle blevet til med stor hjælp fra frivillige borgere og foreninger.

Stierne begynder ved Vallensbæk Idrætscenter, og deres navne er Landsbystien, Her-bor-vi-stien, Strandparkstien samt Mose- og Nordmarksstien.

De udspringer alle ved startpælen foran Vallensbæk Idrætscenter.

Adressen er Idræts Alle 2, 2625 Vallensbæk

 

Med sine 50 hektar breder Vallensbæk Mose sig over dele af både Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. På trods af placeringen nær byområder og motorveje udgør mosen en grøn oase, der kan få enhver til at glemme, hvor tæt man befinder sig på hovedstaden.

Frem med fiskestangen, på med vandskiene eller hop i kanoen! Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er populære til mange slags vandsport, og der er da også hele 30 kvadratkilometer vand at boltre sig på.

Søerne blev begge kunstigt anlagt i 1972 for at optage overskydende regnvand fra Store Vejleå og undgå oversvømmelser.

I Vallensbæk Mose er i 2022 opsat naturtavler, så du se hvilke dyr og planter, der befinder sig i naturen i mosen. Vallensbæk Kommunes naturfaglige konsulent Louise Hoffbeck Frederiksen har lavet nogle små videoer omkring naturen:

 

Den særdeles naturskønne vestegnsrute slynger sig igennem alle syv vestegnskommuner og passerer en lang række attraktioner på sin vej.

I Vallensbæk og omegn nærmer Vestegnsruten sig for eksempel kunsthallen DIAS, museet Arken, Vallensbæk sø og Tueholmsøen, Vallensbæk Mose, Vallensbæk Landsby, Store Vejleå, Vallensbæk Strand og havn samt Middelalderlandsbyen og Cirkelhaverne i Brøndby. 

Foruden de mange oplevelser, som Vestegnsruten giver mulighed for at stikke af til, er den oplagt til skønne gå- eller løbeture, maratontræning eller langdistance løbetræning og cykelture i den varierede natur.

Find vestegnsruten på kort.

Fodboldgolf er en blanding mellem golf, minigolf og fodbold. Det er en sjov aktivitet, hvor alle kan være med – lige fra små til store boldspillere.

Vores bane er gratis at bruge og åben for alle. Banen har 18 huller med forskellige forhindringer som tunnel, bander, krat med mere. Sværhedsgraden er tilpasset, så alle kan være med. Vallensbæk Fodboldgolf ligger i flotte naturomgivelser med en sø i midten af banen og vilde blomster. 

Fodboldgolfbanen ligger ved hjørnet af Vallensbæk Torvevej og Brøndbyvej, i det nordøstlige hjørne.

Man kan med fordel cykle til banen via kommunens stisystem, hvor man helt kan undgå at cykle på vejene.

Vær opmærksom på, at banen ikke bliver vedligeholdt i vinterhalvåret. 

  • Du medbringer selv din egen fodbold. Ved indgangen til banen finder du en holder med oversigtskort/regler + blyanter.
  • Vallensbæk Kommune sørger ugentlig for at vedligeholde banen, og vi håber alle vil være med til at holde fodboldgolfbanen pæn – lad derfor fodboldstøvlerne stå, da de ødelægger banen. Da området er til boldspil, beder vi dig også om at lufte hunden på en anden plæne.
  • Du er velkommen til at medbringe madpakke, sixpack eller picnickurv og holde en pause fra spillet ved vores opsatte bænke rundt omkring på banen. Det er ikke tilladt at grille – så lad grillpølserne blive hjemme.

Spillets regler

  • Spillet går i al sin enkelthed ud på at sparke fodbolden i hul med færrest mulige spark. Du noterer antal spark på scorekortet.
  • Hver bane har sin sværhedsgrad og forhindringer. 
  • Bolden spilles fra det sted den lander, bolden skal ligge stille.
  • Yngste spiller skyder spillet i gang. Ved de efterfølgende baner er det den spiller, der har vundet hullet forinden, der starter. Ved andet spark og fremefter sparker den spiller, som ligger fjernest fra hullet.

Afspil videoen fra vi indviede banen.

Legepladsen på Vallensbæk Havn

På legepladsen i Vallensbæk Havn finder du den nedsunkne kutter ”Noa” med klatregreb i siden og hul ind til lastrummet igennem skroget (hvor det er muligt at kravle ind i lastrummet).

Legepladsen har også en bøje med fjedre, der kan udfordre børnenes balance, et Fyrtårn med udsigtsplatform og en 2 meter høj rutsjebane, Balancebomme forbinder fyrtårn og kutteren.

Mejsebos legeplads

Ved Mejsebo er der en vuggestuelegeplads for det mindste og en børnehave-legeplads for lidt større børn.

Legepladserne er udstyret med bl.a. boldbane, gyngestativer med dækgynger og fugleredegynge, klatrebane, klatreredskaber med rutsjebaner, legesystem med tunnelrør, musiklegepanel, legehuse, vippedyr og sandkasser.

Løkkebos Legeplads

Legepladsen er udstyret med bl.a. boldbane, gyngestativer, hængekøjer, kolbøttestativer, klatreredskab med rutsjebane, legehus og sandkasser.

Amalieparkens legeplads

Legepladsen er udstyret med bl.a. gyngestativer, fugleredegynge, hængekøjer, legesystemer med rutsjebaner, balancebane, redskabsforløb, lydpaneler, vandkanaler, tunnelrør, legehuse og sandkasser.

Naturlegepladsen på Golfsvinget

På naturlegepladsen findes bl.a. legetårn med rutsjebane, klatrenet, kolbøtte-stativer, legehuse og svævebane.

Piletræets legeplads

Her findes en vuggestuelegeplads for det mindste og en børnehavelegeplads for lidt større børn.

Legepladserne er udstyret med bl.a. boldbane, gyngestativer med dækgynger og fugleredegynge, klatreredskaber med rutsjebaner, klatrenet, balancebane, jordhule, legehuse, vandkanal, tankstation, vippedyr og sandkasser.

Naturlegeladsen i Risingeparken

Denne naturlegeplads er udstyret med bl.a. boldbane, forskellige balanceforløb, klatrenet, mindre legesystem med rutsjebane for de mindste børn, større legesystem med rutsjebane for de lidt større børn, stylter og legehus.

På legepladsen ved Vallensbæk Skole finder du boldbaner, et stort pyramideklatrenet, fugleredegynger, legesystem med rutsjebane, mindre trampolin, snurreplade, mindre balancebom, bålhytte og sandkasser.

Syvhøjvænges legeplads

Her findes en vuggestuelegeplads for de mindste og en børnehavelegeplads for lidt større børn.

Legepladserne er udstyret med bl.a. boldbane, gyngestativer med dækgynger og fugleredegynge, klatreredskaber med rutsjebaner, legehuse, vippedyr, tunnelrør og sandkasser.

Stiens legeplads

Legepladsen er udstyret med bl.a. boldbane, balancebom, gyngestativer, fugleredegynge, mindre legesystem med rutsjebane, større legesystem med rutsjebane, legetog, legehuse, sandkasser og sandkassebord.

Her finder du boldbaner, bålhytte, balancebaner, gyngestativer, fugleredegynge, kolbøttestativ, legesystem med rutsjebane, tankstation, vandkanal og kolbøttestativ.

Herudover findes en skaterbane i skolegården og et klatrenet.

Ved Egholmskolen finder du boldbaner, boldbur, balancebomme, gyngestativ, fugleredegynge, klatreredskaber, klatrestativ, klatreklodser og sandkasse.

Legepladsen ved Sundhedshuset

Legepladsen er bl.a. udstyret med gyngestativ, rutsjebane, klatre- og balanceredskab, balanceområder, trædestubbe, stylter og et sandskib.

Ved siden af er der et område med skov-fitness. Det er udstyret med en armhævningsbom, træningsbænk og stolpe til udstrækning.

På pladsen ved selve Sundhedshuset er der en interaktiv-legebane, hvor leg og læring kan kombineres gennem computerstyrede spil. I forbindelse med Sundhedshuset er der også en boule-bane.

I området er der også opstillet borde og bænke.

Legeplads er udstyret med en boldbane med kunstgræs, gyngestativ, mindre legetårn med rutsjebane, klatrebane, balancebomme, kolbøttestativ, vippe, vandkanal, legehuse og sandkasser.

Nordstjernens legeplads

Her findes en mindre legeplads for de helt små børn.

Legepladsen er udstyret med et legetårn med rutsjebane, legehus, tunnelrør, vippedyr og sandkasse.

I forbindelse med torvet finder du koldbøttestænger, en mindre klatrevæg samt græs- og flisearealer arealer med plads til kreativ leg.

Fitnesslegeplads

På fitnesslegepladsen findes et Ping Pong bord, Cross maskine, Pull Up stativ, Sit Up stativ, Stiger, Twister, vipper og en Stepper.

Legepladsen er udstyret med bl.a. boldbane med kunstgræs, svævebane, balancebane, gyngestativer, fugleredegynge, mindre legesystem med rutsjebane, rutsjebane på bakke, legetårn med klatrevæg og balance, vandkanal, lydpaneler, legehuse, sandkasser og sandkassebord.

Birkelys legeplads

Legepladsen ligger på Løkkekrogen 11F (tidligere Byggeren). Legepladsen her har en svævebane, boldbane og rutsjebane.

Du kan også benytte legepladsen på Løkkekrogen 11B. Denne legeplads er udstyret med bl.a. gyngestativer, legesystem med rutsjebane og tunnelrør, legesystem med tunnelrutsjebane og klatrenet, lydpaneler, legehus og sandkasse med sandbord.

Sydstjernens legeplads

Ved Sydstjernen er der en legeplads for de helt små børn. Legepladsen er udstyret med et legesystem med små rutsjebaner, legetog, snurrestang, højdemåler, gyngestativ, legepanel, vippedyr og sandkasse.

Legepladsen på det grønne strøg

Legepladsen på det grønne strøg ved Egholmskolen er for børn i alle aldre.

Legepladsen er udstyret med legeredskaber i et sammenhængende forløb. Det giver mulighed for at lege Jorden er giftig.

Redskaberne består af: Bølgebænk, gå-vippe, lukket høj rede, balancebom, balanceplatform ”blad”, flere balanceforløb, en åben lav rede og et 6-kantet klatrestativ. Herudover er der to små trampoliner.

Naturlegepladsen ved Ringstedbanen

Vand er et tema på legepladsen. Den er nemlig inspireret af Vallensbæk Sø og de vandsportsaktiviter, der foregår her. 

Børn kan for eksempel udfordre balancen på bevægelige bomme udformet som vandski og wakeboards - eller på balanceplader, der ligner åkander. På forhindringsbanen har balancevippen og klatrenettet form som bølger.

Ved legepladsen er der desuden et fitnessområde til de lidt mere ambitiøse. Her er der en bølgeformet barre, der kan bruges til træningsøvelser og udstrækning af hele kroppen. 

Legepladsen er lavet af robust og ensartet materiale, hvor FSC-certificeret kernetræ er det primære materiale. 

20 meter lang rutsjebane

Tæt på legepladsen, på en bakketop er der en rutsjebane, der med garanti vil give sus i maven hos børn og barnlige sjæle.

Rutsjebanen er 20 m lang og lavet af kunststof og stål.

På den nye legeplads kan du og dit barn øve, hvordan man kører på cykel.

Der er både ensretning, advarsel for bump, fodgængerfelt og hajtænder på cykelbanen. Skiltene giver jer mulighed for at lære eller repetere, hvordan man skal færdes ude i trafikken. 

Adresse: Horsbred 197. Benyt evt. lågen overfor Løkkekrogen 5