Glad for Mad -opstartsmad til dit barn

Dit barn begynder at være klar til mad, når du ikke længere kan få lov at spise i fred omkring barnet. Barnet følger din mad tydeligt med øjnene og rækker måske ud efter den. Barnet vil også begynde at have ekstra meget mundvand i denne periode og lave smaskelyde. Det er, fordi det øver sig i at lave bevægelser, som går tilbage i halsen, og mundvandet hjælper maden bedre ned.

Opstart af fast føde anbefales ved 6 måneder. Hvis dit barn viser parathed og har brug for mad før, kan det introduceres, når barnet er mellem 4 og 6 måneder. Alt efter hvor gammel dit barn er, når I starter, skal I tilpasse madens konsistens og tekstur. Hvis barnet er nærmere de 6 måneder, når I starter på fast føde, vil dets mundmotorik være mere udviklet, og I kan gå hurtigere frem med at give mad med grovere konsistens. 

Det er vigtigt, at du følger dit barn i dets lyst til at prøve noget nyt. Ros dit barn for at udtrykke sig og vis dit barn, at du forstår det. Man siger, at barnet udviser et ”åbent vindue”, hvor dets lyst til at prøve noget nyt er størst. Ved at udnytte det åbne vindue for mad, kan man være med til at forebygge kræsenhed.

Husk at dit barn skal lære at spise, ligesom det skal lære alt andet. Så det tager tid, og det skal trænes. For nogle vil smagsprøver være nok i starten. Så starter I op med smagsprøver og bygger lige så stille på hen af vejen.

Start med at give mos eller grød og supplér op med amning eller modermælkserstatning efterfølgende. På den måde, vil dit barn ikke komme til at drikke sig mæt, inden den faste føde. Hvis dit barn er for sulten, kan I starte med en lille tår, indtil der er ro på og så gå over til den faste føde.

Tegn på, at barnet er mæt eller ikke vil mere, er, at det vender hovedet væk eller bliver ked af det. At barnet spytter maden ud, er lige så vel, fordi det skal lære at styre tungen, så maden kommer tilbage bagerst i munden. Det er naturligt, at dit barn vil være meget undersøgende over for den nye mad. Det ligger dybt i os mennesker at undersøge den mad, vi spiser, for at sikre os, at det er noget, vi kan tåle. Det er derfor helt naturligt, at dit barn spytter meget af sin mad ud og sanser den med fingrene for så at spise den igen.

Grøntsager og frugter, som bliver pureret til mos eller grød.

Gode begyndergrødtyper er: Hirse, boghvede, majs, ris, havre (ikke ris for ofte og ikke glutenholdigt hver dag)

Tilsæt fedtstof og modermælk/modermælkserstatning (MME) EFTER tilberedningen. Tilsættes kun til den portion der skal spises nu. MME anbefales ikke noget særligt mærke, men hvis I oplever problemer med maven eller smag, kan I prøve at variere mærkerne eller gøre brug af jeres sundhedsplejerske. Hvis I bruger færdigblandet MME, skal I være opmærksomme på at tilsætte lidt mindre væske til grøden/mosen, og hvis I bruger pulver, kan det være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra væske.

Af fedtstof varieres mellem faste og flydende, såvel som plante- og animalske olier. Hvis I bruger smør, kan I med fordel bruge usaltet smør i det første år.

• Nitratholdige grøntsager: spinat, rødbede, selleri, fennikel. Kan begyndes på i små mængder, efter dit barn er fyldt 6 måneder
• Hårde, rå grøntsager og frugter til barnet er 3 år
• Honning til barnet er 1 år
• Kanel i små mængder
• Ris skal ikke serveres hver dag, grundet indholdet af arsen
• Salt
• Komælk indtil 1 år
• Surmælksprodukter først fra 9 måneders alderen og i begrænset mængde
• Popcorn og nødder, som nemt kan fejlsynkes
• Rosiner skal kun serveres i begrænset mængde: 50 g/ugen
• Søde sager som slik, kage, is og søde drikkevarer anbefales ikke til små børn.

Grød og mos justeres i konsistensen, alt efter hvor god mundmotorik dit barn har. Start med den tynde glatte mos/grød, og gør det så grovere efter noget tid. Hvis du selv laver grød af frugt og grøntsager, er det nemmest at justere konsistensen ved at bruge en gaffel til at mose med.

SPLAT-testen: Kan du mose maden nemt mellem dine fingre? Så er maden blød nok til at give dit barn.

God begynderfingermad: bagt græskar, bagt sød kartoffel, kogt broccoli, moden avokado, bagt fisk, kogte grøntsager, vafler, bananpandekager, butterdejssnegle, bær, bløde frugter.  

Portionsstørrelser: børn er meget forskellige, hvad appetit angår. Nogle spiser store portioner, og andre vil kun have smagsprøver. Begge dele er helt okay. Så længe dit barn er raskt og i godt humør, er der ingen grund til bekymring. Pres aldrig dit barn til at spise.

Undgå at give for meget opmærksomhed til, hvor meget eller hvordan dit barn spiser, lad barnets appetit regulere mængden af mad. Et måltid kan snildt tage op til 30 min for nogle børn, mens andre er færdige på 5 minutter.

Hvornår skal man starte op på fingermad? Og SKAL man starte på mos først?

Svaret er: se på dit barn.

Hvis dit barn trives med mos og grød, så er det vejen frem for jer. Arbejd så lige så stille på konsistensen, så barnet bliver udfordret på mundmotorikken.

Viser barnet interesse for mad, men gider slet ikke skeen og mos, så prøv at lade dit barn spise med fingrene. Grød og mos kan laves tykkere, så det kan spises med fingrene, og ellers kan I begynde på den bløde fingermad.

Der er ikke nogen måde at spise på, der er mere rigtig end andre.

Når dit barn er blevet 6 måneder, er det tid til at starte op med fisk og kød, for at barnet får dækket sit jernbehov. Dette kræver en god mundmotorik at spise, og det er derfor en fordel at tilberede sin fisk og sit kød, så det er muligt at findele det efterfølgende. En nænsom tilberedning er let bagt eller kogt. Dette gælder både for fisk og kød. Efter tilberedning kan man findele yderligere og blande i mosen eller give på en ske til barnet. Hvis barnet kan lide at spise selv, kan man tilpasse formningen af kødet derefter.

En let måde at starte op på kød og fisk, er ved at bruge fisk på dåse. Fx torskerogn eller makrel. Husk at vente med tunfisk, da små børn ikke kan tåle det høje indhold af kviksølv.

Husk at vente med at salte. Der kan evt. krydres med andre krydderier, hvis du vil variere i smagen.

Al babymad er sikkert at købe, så der er absolut ingen skam i det. Det kan være en god måde at komme i gang med maden, hvis man synes, det kan være svært at få lavet det selv.

Det, man skal være opmærksom på, er, at disse produkter smager af det samme HVER GANG, og det kan derfor blive svært for barnet at acceptere nye smage. Desuden er det oftest søde varianter, man kan købe. Brug eventuelt færdigkøbt frugtmos til at variere smagen i din hjemmelavet grød. Du kan også blande færdiglavet op med hjemmelavet for at få variation i smagene og halvere tiden i køkkenet. Derudover er færdiglavet mad helt glat og udfordrer ikke mundmotorikken. Her kan det også hjælpe, selv at lave noget og mose i.  

Færdigkøbt mad skal ikke tilsættes noget ekstra, medmindre det er angivet på indpakningen. Vær desuden opmærksom på, at alt færdiglavet mad er inddelt i en aldersanvisning, og køb kun det mad, der er tilpasset dit barns alder.

Det kan være dyrt at købe færdiglavet mad. Følg derfor disse tips til, hvordan det bliver lige så nemt og hurtigt derhjemme.

Sådan minimerer du tiden i køkkenet og får lavet noget godt til dit barn.

1. Lav store portioner og frys ned i portionsstørrelser, så du nemt kan tage det, du skal bruge, op.
2. Frys frugtmos ned i isterningebakker. Brug disse som smagsgiver til din varme grød, samtidig med at grøden køles.
3. Brug frosne frugt- og grøntsagsblandinger. Disse sparer dig tiden med at vaske og snitte. De Indeholder de samme vitaminer og er ofte skåret i mundrette stykker.
4. Husk at koge alle bær fra frost.
5. Man kan købe klem-poser, som man selv kan fylde med mos og have med på farten.
6. Husk at drikke vand til, når dit barn begynder på fast føde, så er det lettere for maven at fordøje.

Når man skal starte på fast føde til sit barn, er det vigtigt, at man starter op de dage, hvor både barnet og forældrene er oplagte til det. Det er okay kun at starte op med et måltid om dagen, og det er også okay at holde pause en dag. Det vigtigste for måltidet er ro og tid.

I alle måltidssituationer, både når dit barn er 6 måneder, men også når det er 3 år, 6 år eller 25 år, er det vigtigt at være opmærksom på ansvarsfordelingen i måltidet. Dette kan være grænseoverskridende, men starter I op på denne måde fra start af, er det nemmere, når barnet bliver ældre.  Dette giver en ro til måltidet og en sund tilgang til mad.

Ansvaret i måltidet fordeler sig på denne måde: Forældrene bestemmer HVOR der bliver spist, HVORNÅR der spises, og HVAD der serveres. Du sætter rammerne for måltidet og bestemmer, hvad måltidet skal bestå af. Men derfra går ansvaret over til barnet, som bestemmer, HVAD det har lyst til at spise af det, der bliver serveret, og HVOR MEGET det har lyst til at spise. Børns appetit varierer utroligt meget og påvirkes af mange faktorer. Så fortvivl ikke, hvis dit barn spiser meget af noget den ene dag, men ikke vil smage på det den næste. Det er helt naturligt. Husk også at nye smage skal introduceres op til 17 gange, før man har lært at spise den.

Tving aldrig dit barn til at smage på noget, det ikke har lyst til. Nogle dage er appetitten ikke så stor, og andre gange kan den virke uendelig.