Hvis dit barn har motoriske udfordringer - fx har svært ved at ligge på maven, krybe eller kravle - kan du som forælder få vejledning fra en fysioterapeut og en ergoterapeut.
Hvem kan benytte tilbuddet?
Børn i alderen 0-2½ år.
Hvad består tilbuddet af?
Som forælder får du fysio- og ergoterapeutisk vejledning til at overkomme udfordringer hos det lille barn, fx motoriske vanskeligheder, spisevanskeligheder, skævt kranie, udfordringer med følesansen eller har en bekymrende adfærd i dagligdagssituationer.
Motorikrådgivningen foregår på rådhuset og har åbent hver anden torsdag efter aftale. Der afsættes en halv time til hver familie. En ergoterapeut og en fysioterapeut vil være til stede.
For at få glæde af tilbuddet skal du som forælder aktivt medvirke til at støtte op om dit barns udvikling af færdigheder. Sundhedsplejerskeren får tilbagemelding på rådgivning og har derfor mulighed for at følge op på udviklingen sammen med dig.
Der tilbydes 1-3 konsultationer i alt.
Hvordan kan jeg få kontakt?
Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis du ser et behov for motorikrådgivning. Sundhedsplejersken booker tid for jer.
Find kontaktoplysninger på Sundhedsplejen.