Modersmålsundervisning tilbydes til undervisningspligtige børn i sprog indenfor Den Europæiske Union eller fra en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejds område samt fra Færøerne og Grønland.
Desuden skal barnet forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt fra Færøerne og Grønland.
Det er derfor ikke kun sproget, men også forældrenes statsborgerskab, der har indflydelse på om modersmålsundervisning kan bevilges.
Modersmålsundervisning i polsk
I skoleåret 2024/25 oprettes hold modersmålsundervisning i Polsk i kommunen. Der oprettes ikke øvrige hold i modersmålsundervisning i Vallensbæk.
Forældre, der ønsker deres børn tilmeldt modersmålsundervisning i polsk skal rette henvendelse til CBU@vallensbaek.dk eller på 4797 4967.
Modersmålsundervisning i øvrige sprog
Forældre, der ønsker deres børn tilmeldt modersmålsundervisning i andre sprog end polsk, henvises i stedet til Københavns Kommune. I forbindelse med tilmelding til undervisningen, afgiver Vallensbæk Kommune betalingstilsagn for undervisningen.
Københavns Kommune oplyser, at elever kun kan gå til undervisning i et sprog, og det som de aktivt anvender i hjemmet.
Klik her for tilmeldingsblanket til modersmålsundervisning i Københavns Kommune
Den udfyldte tilmeldingsblanket skal godkendes af Center for Børn og Unge, inden den videresendes til Københavns Kommune.
Befordring i forbindelse med modersmålsundervisning i anden kommune
Vallensbæk Kommune yder befordring til elever, der bor i Vallensbæk Kommune, men modtager modersmålsundervisning i en anden kommune. Der gives befordring til den billigste offentlige transportform. Opgørelse af udgifter til transport sker i september det efterfølgende skoleår. Opgørelsen beregnes ud fra elevens fremmøde ifølge protokollen.
Der ydes ikke befordringsgodtgørelse til elever, der bor i Vallensbæk og deltager på polskhold i kommunen.
Frist for ansøgning om befordring er den 31. august.
Klik her for ansøgningsblanket til befordring til modersmålsundervisning