Vallensbæk IF var i weekenden værter for årets største fodboldcup, hvor flere tusinde børn deltog. Arrangementet var røgfrit, og det blev markeret ved at Vallensbæk Kommune havde sponsoreret og uddelte lakridspiber og tatoveringer med et ”Tak fordi du ikke ryger her”. Børn skal nemlig ikke udsættes for røg eller selv begynde at ryge.
Med skiltet ”Skal din forening være røgfri?” var der også lagt op til en spændende dialog, med de mere end godt 77 foreninger der var fremmødt.
Der var mange gode snakke, om hvordan man som forening forholder sig til røg og tobaksfrit foreningsliv, og herunder forældre på sidelinjen som står og ryger. Flere trænere ønskede klare linjer hjemme i deres egne klubber og ved hjælp af skiltning, da det kan være svært at tage dialogen på selve kampdagen.
I Vallensbæk er der mulighed for, at man som forening kan få hjælp til at sætte fokus på tobaksfri miljøer hvor børn og unge færdes, både til arrangementer og hjælp til at udvikle retningslinjer i foreningen.
Du kan kontakte Sundhedskonsulent Tilde Jensen på tfj@vallensbaek.dk og høre nærmere eller læse mere om røgfri fremtid i Vallensbæk på www.vallensbaek.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/roegfri