You are here

Giv et praj om fejl og mangler

Date: 21. Januar 2014
Ser du et hul i cykelstien på vej til arbejde? Eller et væltet skilt i dit nabolag? Så sig det til Vallensbæk Kommune ved at benytte funktionen ”Giv et praj”.

Med ”Giv et praj” kan du let og hurtigt fortælle Vallensbæk Kommune om de fejl og mangler, som du ser i byen. Enten ved at benytte funktionen ”Giv et praj” på kommunens hjemmeside eller ved at benytte app’en ”Giv et praj”, som du kan downloade til din smartphone.

Vallensbæk Kommune modtager praj om fejl og mangler på de kommunale bygninger, vejanlæg og grønne områder. Derfor kan du give kommunen et praj, hvis du for eksempel ser et hul i vejen, et ødelagt vejskilt eller en mur med graffiti.

Prajet er en stor hjælp

Dit praj sendes direkte til den medarbejder i kommunen, som har det praktiske ansvar for, at fejlen eller manglen bliver kigget på så hurtigt som muligt.

Prajene er en stor hjælp, fordi de fortæller kommunen om de skader, som vi endnu ikke selv har set. Og det betyder, at vi hurtigt kan få udbedret skaderne.

Hent app’en ”Giv et praj - Vallensbæk” gratis til iPhone på App Store eller til Android på Google Play.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4000
Vagt 2673 7225
Sidst opdateret 21.01.2016