You are here

Kultur- & Borgerhuset

Her er højt til loftet og plads til alle. Du kan være med til at præge huset, aktiviteterne og skabe noget nyt og dele det med andre.

En indgang, mange muligheder. Vallensbæk Kultur- & Borgerhus er mødestedet, der udvikler sig dynamisk i samspil mellem Vallensbæk Kommune, private aktører og frivillige kræfter.

Vi slår dørene op og inviterer dig og dine ideer indenfor. Vallensbæk Kultur- & Borgerhus er mulighedernes hus. Et hus, der ikke er begrænset af sin matrikel, men gerne rykker ud i byen, hvor det giver mening og værdi for dig, dine naboer og for alle de andre der bor i Vallensbæk.

Med afsæt i din viden, dine kompetencer og dit engagement skaber du liv og nye aktiviteter i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Så spiller du med vennerne i garagen, og drømmer du om at prøve at optræde for andre eller ved du alt om den franske revolution eller noget helt andet, og har du lyst til at fortælle andre om det, så send en mail, ring eller kig forbi Vallensbæk Kultur- & Borgerhus til en snak om mulighederne.

Vi rummer og favner både de traditionelle foreninger og aktiviteter og faciliterer og understøtter skabelsen af nye. På tværs af etnicitet, alder og køn. Sammen skaber vi demokrati i samtiden.

Vi har huset kom og brug det. Vi er her for at hjælpe dig.

Oplysning om tilgængelighedsforhold for alle handicapgrupper. (Åbner i nyt vindue).

Ris og Ros

Er der noget du synes vi gør rigtig godt, eller noget du synes vi kunne gøre endnu bedre, så send os en mail eller læg dit brev i vores postkasse. Husk at mærke det "Ris og Ros"

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 40
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4700
Sidst opdateret 06.03.2017