Frit skolevalg
25. januar 2012
I Vallensbæk Kommune er de fleste klasser fyldt op eller tæt på at være det. Derfor vil kun meget få ansøgninger kunne imødekommes.
Ifølge lov om folkeskolen kan forældre få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i Vallensbæk Kommune eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.
Vallensbæk Kommunalbestyrelse har besluttet følgende rammer:
• Børnehaveklasse – 2. klasse
Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 20.
• 3. – 6. klasse
Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 22.
• 7. – 8. klasse
Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 23.
• 9. klasse
Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 20.
• 10. klasse
Der kan optages elever fra andre kommuner, når elevtallet er under 24.
Generelt
Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen, optages børnene efter følgende kriterier:
- Kommunens egne børn optages før børn fra andre kommuner.
- Af kommunens egne børn optages først de børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen.
- Herefter optages øvrige børn fra egen kommune efter kriterierne nævnt nedenfor:
- Nærmere boende går forud for fjernere boende.
- Herefter lodtrækning.
- Til sidst optages børn fra andre kommuner efter nedenstående kriterier:
- Børn med ældre søskende på skolen optages som de
første.
- Herefter går nærmere boende forud for fjernere boende.
- Herefter lodtrækning.
Yderlige oplysninger se Styrelsesvedtægt for folkeskoler
Skoler
Tlf: 4797 4514
Fax: 4797 4101
EAN:5798008983832

