Udskriv

Mad til børn og unge

I Vallensbæk Kommune har vi en tværfaglig gruppe, der arbejder med børns mad og sundhed i dagplejen og daginstitutionerne.

  • arbejdsgruppen koordinerer tiltag i relation til børns mad og sundhed
  • inspirerer til aktiviteter, der fremmer viden om børns mad og sundhed
  • arrangerer temadage for personale og forældrebestyrelser

Se Kostudvalgets sammensætning her

 

Opskriftssamling (pdf, åbner nyt vindue)

 

Læs Vallensbæk Kommunes kostpolitik her

 

"Start Kit"

Kostudvalget har fremstillet et "Start Kit" (eller Startsæt), som kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af kostpolitikken i jeres egen dagpleje eller daginstitution.


Du kan hente kostudvalgets "Start Kit" her (pdf, åbner i nyt vindue)

 

Frokost i daginstitutioner

Folketinget besluttede den 4. juli 2010 at indføre en fleksibel frokostordning i daginstitutionerne m.v. hvilket betød, at det blev forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution, der skulle beslutte om frokostordningen skulle fravælges, senest den 31. december 2010.

 

Forældrebestyrelserne i daginstitutionerne havde frist til 30. september 2010 til at meddele forvaltningen beslutning.

 

Alle forældrebestyrelserne har forinden afholdt vejledende afstemninger blandt forældrene inden de traf deres beslutning. På baggrund af tilbagemeldingerne har alle 8 daginstitutioner i Vallensbæk har fravalgt en frokostordning til børnehavebørnene.

 

Det betyder, at børnehavebørnene også fremover skal have madpakker med.

 

Der vil som hidtil være mad til vuggestuebørnene, også efter 1. januar 2011.

 

Køkkenrenovering

 

Efter at forældrebestyrelserne har truffet beslutning om, at der ikke skal være frokostordning for børnehavebørnene skal daginstitutionskøkkenerne på nuværende tidspunkt ikke indrettes til produktionskøkkener.

 

En del af kommunens daginstitutionskøkkener har dog behov for en renovering. Omfanget af dette, vil inden for nærmeste fremtid blive undersøgt af Kommunale Ejendomme.