Udskriv
Privatlivspolitik

Navneregler

Du må have ét eller flere fornavne, men kun ét efternavn

Regler for fornavne

Du må have ét eller flere fornavne. Der er i princippet ikke nogen begrænsning på antallet af fornavne, men der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Du kan finde lister over godkendte navne på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker et navn, som ikke står på listen, skal du i din ansøgning om navngivelse/navneændring begrunde din tilknytning til navnet. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle.

Har du spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte din lokale præst eller kordegn. Find din lokale præst eller kordegn på sogneportalen.

 Er du født i Sønderjylland og har spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte kommunen, hvor du er fødselsregistreret.

Regler for efternavne

Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det sidste som efternavn og det andet som mellemnavn. Er der bindestreg mellem navnene, fungerer de to navne som ét navn.

Efternavne, der bliver brugt af mere end 2000 danskere, kaldes for ”frie efternavne” og kan frit benyttes af alle, der ønsker det. Du kan finde lister over godkendte navne på Ankestyrelsens hjemmeside. 

Hvis du vil klage over navnereglerne

Hvis du vil klage over personregisterførerens eller statsforvaltningens afgørelse i forbindelse med din ansøgning om navngivelse/navneændring, kan du klage til Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen, tidligere Familiestyrelsen.

Klagen skal du sende sammen med relevante bilag til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Skrevet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Læs også

Hvad siger loven?

Reglerne for navne finder du i navneloven.

Du kan læse en bearbejdet udgave af navnereglerne i navnebekendtgørelsen.

I vejledningen kan du se, hvordan navnesager bliver behandlet.

Selvbetjening

Lovgivning

Anbefaler