Amning

Hud mod hud kontakt
Hud mod hud kontakt har betydning for amningen. Barnet bliver beroliget og mere afslappet af den tætte kontakt.
Tegn på at barnet er sulten
De første signaler på at barnet er sulten:
- Hurtige øjenbevægelser under øjenlåget
- Suttebevægelser med mund og tunge
- Bevægelser af arme og ben
- Søgen efter brystet, fingerne i munden
- Uro og klynkelyde
- Uro og gråd ind i mellem
- Gråd hele tiden, bevægelser af hele kroppen, rød i ansigtet
Ammestillinger
Der er ingen ammestillinger der er mere rigtige end andre.
Den første måned efter fødslen bruger moderen mange timer i døgnet på amning. Derfor er det vigtigt at finde stillinger der er god for mor og barn.
- Klassisk siddende stilling, hvor barnet ligger på tværs hen over moderens mave med hoved hvilende på hendes underarm.
- Tvillinigstilling; hvor barnets krop og ben ligger bagud under moderens arm. Hovedet støttes af moderens hånd.
- Sideliggende stilling; Moderen ligger ned på siden og ammer. Det er vigtigt, at hun er afslappet. Barnet ligger på siden og støttes med moderens øverste arm.
- Krydsstilling; barnet ligger på tværs henover moderens mave med hovedet hvilende i hendes hånd.
Sutteteknik
- Barnet er vendt mod moderen, mave mod mave. Barnet ligger tæt ind til moderen og hoved er bøjet en anelse bagover så næsen er fri, og barnet kan få luft.
- Barnets hage rører ved moderens bryst – og næsen er fri.
- Barnets mund er vidt åben – og læberne især underlæben, er krænget udad.
- Barnet har fat langt inde på brystet – og underlæben dækker mere af det farvede område omkring brystvorten end overlæben.
- Barnet laver rytmiske sutte – og synkebevægelser – og kæbebevægelserne går helt op til ørene.
Amning efter behov
Det bedste er, at jeres barn i starten får lov at sutte så ofte og så længe det har behov for det, både dag og nat. Jo mere barnet sutter, jo mere mælk dannes der. De første dage efter fødslen ammes barnet meget, indtil mælken løber til.
Ammehyppigheden
Ammehyppigheden har betydning for mængden af mælk, der dannes i brysterne.
Nogle børn beder ofte om at blive lagt til brystet 10-12 gange i døgnet, andre børn trives med 6 amninger pr. døgn.
Hyppigheden af amninger svinger i løbet af døgnet. Således er det almindeligt, at der er større intervaller mellem amningerne om dagen end i de sene eftermiddagstimer og aften. Intervallerne mellem amningerne er størst om natten.
Ammevarighed
Længden af et ammemåltid har betydning for hvor meget barnet får at spise, men det er forskelligt, hvor længe barnet har brug for at blive liggende og sutte ved brystet. Nogle børn spiser sig mætte på 5 minutter, andre kan være 30 min. eller længere tid om at spise.
Barnet skal derfor først tages fra brystet, når det viser tegn til at det er mæt:
- Barnet slipper selv brystet
- Sutter meget sjældent
- Falder i søvn
Natamning
De fleste spædbørn har brug for at blive ammet om natten. Modermælken omsættes hurtigt i kroppen, og kun de færreste børn kan undvære mad i løbet af natten.
Der er ingen tvivl om ,at mange nye forældre føler sig trætte og kan have brug for mest mulig søvn om natten. Derfor kan det være praktisk at indrette sig således, at amningen forstyrrer mindst muligt.
- Sove i samme rum som barnet
- Ligge ned at amme
- Amme så vidt muligt i mørke, uden snak og leg – og uden bleskift, hvis barnet kun har tisset.
Desuden er det vigtigt, at moderen får sovet/hvilet i løbet af dagen, så hun har overskud til at blive vækket flere gange i løbet af natten.
Trivselstegn
For at kunne reagere på om barnet trives, er det godt at kende de almindelige tegn på at barnet trives.
- Barnet er interesseret i at spise og spiser mindst 6 gange i døgnet
- Barnet er vågent og opmærksomt
- Barnet virker tilpas det meste af tiden
- Barnet virker ikke sløvt
- Barnet har 5-6 våde bleer.
Kontakter
Hvis du der i tvivl kan du kontakte:
- Sundhedsplejerskerne i telefontiden mellem kl. 8-9 dagligt på Rådhuset, eller ringe til din sundhedsplejerske.
- Inden du har fået kontakt til sundhedsplejen kan du henvende dig på dit fødested Barsles-og ammeambulatoriium.
Telefon
- 47974000 Sundhedsplejen
- 36323434 / 36323435 Barsels- og ammeambulatoriet på Hvidovre hospital
- 44883667 Ammeambulatoriet på G116 Herlev hospital
- ammeraad@fogf.dk ”Forældre og fødsel” En forening med uddannede ammerådgivere
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2008
Småbørnssundhedsplejen
Koordinerende spædbørnssundhedsplejerske
Tlf. 4797 4117
tirs., tors. og fre. kl. 8-9
Sundhedsplejerske
Tlf. 4797 4115
man. og tors. kl. 8-9
Spædbørnssundhedsplejerske
Tlf. 4797 4116
man. og ons. kl. 8-9
Spædbarnssundhedsplejerske
Tlf.: 47974114
ons., tors. og fre. kl. 8-9

