Udskriv

Brønde og boringer

Brønde og boringer kan være en forureningstrussel mod grundvandet, idet forurening med f.eks. sprøjtemidler via brønde og boringer hurtigt kan overføres fra jordoverfladen til grundvandsmagasinerne, hvorfra drikkevandet hentes.

Det er derfor vigtigt at brønde og boringer er korrekt indrettet og vedligeholdes, så risikoen for forurening af grundvandet minimeres. Det er også vigtigt, at ubenyttede brønde og boringer sløjfes. Så har du kendskab til en ubenyttet brønd eller boring, så kontakt Ishøj Kommune på 43 57 75 75.

Den korrekte indretning af en boring er med en tørbrønd. Tørbrønden beskytter toppen af boringen mod forurening. Tørbrønden skal være tæt for vand udefra og være indrettet, så der ikke kan komme vand eller snavs ned i boringen eller langs med borerøret. Det er især vigtigt, at borerøret er tæt i toppen, og at der ikke er risiko for nedsivning langs ydersiden af borerøret.

Brønde er ikke så dybe som boringer og indvinder normalt fra et lokalt og højtliggende sekundært grundvandsmagasin. Brøndkonstruktioner udført af mursten eller kampesten har ikke vandtætte sider. De er derfor næsten altid forurenede af indtrængende overfladevand, selvom brøndkanten er hævet over terræn. Forureningsrisikoen fra en brønd afhænger af henholdsvis brøndens dybde, og tykkelsen af det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet.

Mange steder er brønden blevet uddybet med en boring i bunden for at kunne indvinde fra et dybere grundvandsmagasin, der giver mere vand. Det er forureningsmæssigt den mest problematiske anlægstype. Idet brønden ikke er tæt ovenfra eller fra siden, har forurenet overfaldevand via brønden og boringen direkte forbindelse til grundvandet i det dybe magasin.  

Vandforsyningen

 

Vest Vand Service

Sydgårdsvej 25

2605 Brødnby

 

Henvendelse vedrørende

vandforsyningen skal ske

på telefon:

 

40 22 94 42

 

som svarer døgnet rundt.
 

 

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)