Vandforsyning
Vallensbæk Vandforsyning A/S er et af de forsyningsselskaber, som ejes af det kommunalt ejede Vallensbæk Forsyning A/S.
Vallensbæk Vandforsyning A/S leverer drikkevand fra
- Vallensbæk Bys vandværk
- Thorsbo Vandværk, der er ejet af Københavns Energi, og
- Regnemark Vandværk, der er ejet af Københavns Energi.
Vallensbæk Bys vandværk indvinder ca. 18.000 m3 om året, i en kvalitet der er så god, at vandet kun bliver iltet, inden det sendes ud til forbrugerne.
Københavns Energi leverer de øvrige ca. 500.000 m3, som forbruges i det kommunale forsyningsområde, som er beliggende nord for S-banen.
Den del af kommunen der er beliggende syd for S-banen bliver forsynet med drikkevand fra det private forsyningsselskab, Vallensbæk Strands Vandforsyning.
Til at servicere og vedligeholde Vallensbæk Vandforsyning A/S' ledningsnet er der indgået aftale med Vest Vand Service A/S, som er et driftsselskab der ejes af Vallensbæk Kommune og Brøndby Kommune i fællesskab.
Vest Vand Service bor på adressen Sydgårdsvej 25, 2605 Brøndby, og al henvendelse vedr. vandforsyningen skal ske dertil på tlf. 40 22 94 42, som svarer døgnet rundt.
Vandets hårdhedsgrad:
Vallensbæk Kommunale Vandforsyning - 23 °dH
Vallensbæk By Vandværk - 25 °dH
Vallensbæk Strands Vandværk - 24 °dH

