Udskriv

Agenda 21

Baggrund for Agenda 21 i Vallensbæk


På FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 blev Agenda 21 vedtaget af 181 lande deriblandt Danmark. Agenda betyder dagsorden, og Agenda 21 er en aftale og handlingsplan om, hvordan det internationale samfund skal arbejde med udvikling og miljø. Social, økonomisk og miljømæssig udvikling er knyttet sammen, og er bestemmende for om de næste generationer får samme muligheder som os.

Det overordnede mål er en bæredygtig udvikling. En udvikling der sikrer, at både jordens nuværende befolkning og dens efterkommere kan leve et liv med mulighed for at få opfyldt deres generelle behov.

Selvom det er en international aftale, så er det væsentligste budskab i Agenda 21, at det er alles ansvar at skabe en bæredygtig udvikling. Et punkt i Agenda 21 handler derfor om hvordan lokale myndigheder bør formulere en Lokal Agenda 21 for lokalsamfundet i samarbejde med befolkning, virksomheder, foreninger m.v.

I år 2000 blev den danske planlov ændret. Kommuner og amter har nu pligt til at formulere en Agenda 21-strategi og redegøre for arbejdet med Lokal Agenda 21 en gang hvert fjerde år.
Vallensbæk Kommune har i oktober 2011 udarbejdet seneste strategi på Agenda området. Strategien beskriver hvordan vi her i kommunen vil arbejde med Agenda fx ved en aktiv borgerinddragelse at få medansvar og ejerskab.

 

Læs mere om kommunens Agenda 21-strategi, klik her (pdf åbner i nyt vindue).

Hent Grønt Regnskab 2010, klik her (pdf åbner i nyt vindue - NB: 8 MB)

Hent Grønt Regnskab 2008, klik her (pdf åbner i nyt vindue)

Hent Grønt Regnskab 2006, klik her (pdf åbner i nyt vindue)

Hent Grønt regnskab 2004, klik her (pdf åbner i nyt vindue)