Udskriv

Kultur og Fritid

I Vallensbæk Kommune finder du et væld af fritids- og idrætsaktiviteter fra fodbold til spejder, stå på vandski eller ridning på et af Danmarks største ridecentre. Der er skøn natur at gå tur i, naturlegeplads til børnene – for ikke at glemme et af Køge Bugts hyggeligste havnemiljøer og stranden.

 

Derudover er der hvert år en række af større kultur- og fritidsarrangementer som Vallensbæk rundt – et motionsløb for løbere såvel som folk på cykler eller gåben – Gadekærskoncert med anerkendte kunstnere, sankthansbål og en musikfestival.

 

I Vallensbæk Kommune har vi en stor respekt for det frivillige arbejde, der er med til at skabe mangfoldigheden af aktiviteter på kultur og fritidsområdet, og vi ønsker at være med til at skabe gode rammer for de mange initiativer.