Ordbog for byggeri

Afløbsinstallationer: Det samme som kloak- og regnvandsinstallationer.

Afsætningsattest: udføres af en landinspektør, når kommunen har stillet krav om en sådan i byggetilladelsen. Attesten skal dokumentere, at bebyggelsen er placeret korrekt på grunden, og at byggeriet er i overensstemmelse med tinglyste servitutter.

Anmeldelse: I nogle tilfælde hvor du ikke behøver en byggetilladelse, skal du anmelde byggeriet til kommunen.

Bebyggelsesprocent: Er et udtryk for bygningens samlede etageareal i forhold til grundarealet. Har du f.eks. et 100 m² hus i et plan på en 500 m² grund, er bebyggelsesprocenten 20. Hvis der var en etage mere på huset, også på 100 m², ville bebyggelsesprocenten være 40. Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent er fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter eller i byggeloven.

BBR: Bygnings- og Boligregisteret. Oplysningerne i BBR er baseret på ejernes egne oplysninger om bygningen. Hvis der er fejl i din BBR-meddelelse, har du pligt til at informere kommunen, så de kan rette oplysningerne. At en bygning eller ombygning står på BBR-meddelelsen, behøver ikke at betyde, at byggeriet eller anvendelse er godkendt eller lovligt.

Beskyttelseslinjer: Naturbeskyttelsesloven fastlægger en række beskyttelseslinjer omkring åer, søer, moser, skove og strande, hvor man ikke må bygge eller hvor man skal søge dispensation. Myndighed er i langt de fleste tilfælde amtet, men i nogle tilfælde kommunen.

Bruttoetageareal: Arealet målt udvendig på bygningerne. Det samme som etageareal.

Byggefelt: På en grund, kan der være indlagt et byggefelt, som byggeriet skal holdes indenfor. Byggefeltet fremgår af en byplanvedtægt, lokalplan eller deklaration. Ved rækkehusbebyggelse er der som regel altid et byggefelt, man skal holde sig inden for.

Byggelinje: Byggelinjer markerer de grænser, der er på den enkelte grund, for hvor der må/ikke må bygges. Det er typisk ud mod vejareal eller ved offentlige ledninger. Byggelinjer fremgår som oftest af en byplanvedtægt, lokalplan eller deklaration.

Byggetilladelse: En tilladelse til at udføre en ombygning, tilbygning eller nybygning som man søger om i kommunen.

Byplanvedtægt: Betegnelse for offentlige planer, før begrebet lokalplan blev indført. Er populært sagt det samme.

Deklaration: En bestemmelse om f.eks. bebyggelsen, beskyttelsesbælter osv., som er tinglyst på en eller flere grunde. Fremgår ofte af skødet. Flere oplysninger om bl.a. deklarationens indhold kan fås på Tinglysningskontoret.

Dispensation: Hvis et byggeprojekt ikke opfylder de gældende regler, kan man søge om dispensation hos kommunen. Man skal altid kunne begrunde ansøgningen. Eksisterende forhold: Det er forholdene før en ombygning eller tilbygning. Hvis ikke du har tegninger over dit eksisterende hus, kan du som hovedregel få en kopi fra byggesagsarkivet i kommunen.

Etageareal: En sammenlægning af samtlige etagers arealer målt udvendigt. Der er dog visse arealer der ikke skal medregnes i etagearealet og derved heller ikke i bebyggelsesprocenten.

Følgende arealer skal ikke medregnes i etagearealet:

• kælderarealer, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,5 m under loftet i kælderen 
• glasoverdækninger og andre overdækninger mindre end 5 % af grundens areal. 
• fritliggende småbygninger med grundflade på højst 10 m² opført efter bestemmelserne i Bygningsreglement for småhuse (BR-S 98). 
• for carporte, garager og udhuse skal de første 25 m² ikke medregnes. Ved rækkehuse o. lign. dog de første 35 m². 
• ved udnyttelige tagetager medregnes kun det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med den udvendige tagbeklædning. 
• åbne etage.

Du kan se det registrerede etageareal på BBR-meddelelsen.

Færdigmelding: Skal indsendes til kommunen, når byggeriet er afsluttet.

Gavltrekant: Husets gavl over tagrendehøjde.

Højdegrænseplan: Den generelle regel er, at højden på enfamiliehuse mod skel til nabo og sti højst må være 1,4 gange afstanden til skel. Gavltrekanten og mindre bygningsdele regnes ikke med. Mod vejskel må højden være 0,4 gange afstanden til modstående vejskel. Totalt må bygningen ikke være højere end 8,5 m over terræn. Garager, carporte og udhuse placeret i skelbræmmen må højst være 2,5 m høje. I lokalplaner m.m. kan der være fastsat andre regler.

Ibrugtagningstilladelse: Hvis en bygning eller ombygning er lavet efter reglerne i Bygningsreglementet, må du først tage den i brug, når du har en ibrugtagningstilladelse. Hvis det er lavet efter Småhusreglementet, behøver du ikke en ibrugtagningstilladelse, men får i stedet et afsluttende brev fra kommunen når sagen er færdig.

Kote: Betegnelse for lodret højdeangivelse på terræn eller bygningsdele. Angives normalt som meter over dansk normal nul (dnn) eller dansk vertikal reference (dvr90). En landinspektør kan med fordel kontaktes.

Landzone: Danmark er opdelt i byzone, landzone og sommerhusområder. I landzone må der ikke uden tilladelse (landzonetilladelse) fra kommunalbestyrelsen (zonemyndigheden) opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelse af bestående bygninger. i landzonen ønsker man at modvirke byspredning og at hindre uønskede bebyggelser og anlæg. Opførelse af bebyggelse og anlæg må ikke ske på bekostning af landskabelige og natur- og miljømæssige værdier. I en landzonetilladelse kan der blive stillet særlige krav til udformningen, så bebyggelsen tilpasses omgivelserne. En landzonetilladelse skal offentliggøres med en indsigelsesfrist På 4 uger, derfor skal man søge i god tid, hvis man ønsker at opføre byggeri, der kræver landzonetilladelse. Der er dog en række byggerier som ikke kræver landzonetilladelse, men alene en byggetilladelse. Hvis du vil bygge i landzone, bør du kontakte kommunen inden du laver tegningerne.

Lokalplan: En plan for et bestemt område. Planen er juridisk bindende. Den indeholder detaljerede regler for, hvad ejendommen må bruges til, og hvilke krav og begrænsninger der er for bygninger på ejendommen. Planen er tinglyst på de ejendomme, som den gælder for.

Matrikel: Et andet ord for en grund eller et grundstykke, som har sit eget matrikelnummer. Ønsker man nærmere oplysninger om sin matrikel, kan man klikke ind på den Offentlige informationsserver, www.ois.dk.

Museumsloven: Den nye museumslov indeholder et påbud om samarbejde mellem planlæggende myndigheder, bygherrer og de kulturhistoriske museer. Museerne skal have mulighed for at undersøge og dokumentere kultur- og naturhistoriske værdier, inden de forsvinder helt. Hvis der under et byggeri findes et fortidsminde, skal der straks gives besked til det lokale museum, som så tager stilling til, om der skal foretages en udgravning. I så fald vil udgravning skulle ske på bygherrens regning. For at undgå dette kan bygherren, i god tid inden jordarbejdet skal starte, give det lokale museum besked, så man kan vurdere om der er risiko for at støde på fortidsminder. Museet vil muligvis foretage en prøvegravning.

Naturbeskyttelsesloven: Byggeri i nærheden af beskyttet natur, skove, kyster, kirker, fortidsminder, søer, åer og fredninger kræver tilladelse fra regionen.

Niveauplan: Angivelse af det plan byggeriet skal måles fra. Niveauplanets højde står i byggetilladelsen. Angives sædvanligvis med en kote .

Påtaleberettiget: Den person eller myndighed, der kan give dispensation fra en given deklaration.

Rumhøjder: Bygningsreglementets kræver, at der mindst skal være 2,3 m til loftet i opholdsrum i enfamiliehuse. I etageboliger og erhverv skal der mindst være 2,5 m. For ældre eksisterende byggeri kan lavere loftshøjder være tilladt.

Servitut: Der kan være tinglyst særlige vilkår og bestemmelser på en ejendom. Disse skal fremgå af tingbogen. Et byggeri kan også kræve en accept fra en privat påtaleberettiget part.

Skelafstand: Afstanden fra bygningens yderside til skel. Normalt skal al bebyggelse holdes mindst 2,5 m fra nabo- og stiskel. Dette gælder også åbne svømmebassiner, altaner, hævede terrasser, tagterasser og lignende opholdsarealer. Dog kan garager, carporte og udhuse under visse forudsætninger opføres helt i skel.

Skelbræmmen: Den del af grunden, der ligger nærmere naboskel end 2,5m.

Skøde: Det dokument man har som bevis på, at man ejer ejendommen. Er tinglyst på ejendommen.

Småhusreglementet: Bygningsreglement BR-S98. Gælder for enfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse, sommerhuse og kolonihavehuse. Statiske beregninger: Beregninger der fastlægger dimensionen på bærende konstruktioner. Disse laves som oftest af en ingeniør. Visse simple konstruktioner kan findes ved tabelopslag. Kommunen kan stille krav om indsendelse af statiske beregninger.

Terrænkoter: Højdekurverne som man ofte ser på tegninger. De angiver grundens højde over det, man kalder Dansk Normal Nul, som beregnes ud fra middelvandstanden i havene omkring Danmark.

Tinglysning: Bestemmelser for din ejendom, som er skrevet ind i tingbogen, og dermed er tinglyste.

Udnyttelig tagetage: En tagetage er "udnyttelig, når tagkonstruktionen er opført med hanebåndsspær og etagearealet inklusive loft ikke overskrider det maksimalt tilladte på ejendommen. Om loftet også må bruges til beboelse afhænger, dog af en række yderligere forhold.

Varmetabsberegning: En beregning af husets samlede varmetab som skal vise, om huset vil komme til at bruge for meget energi (om det overskrider det, man kalder husets energiramme). I bygningsreglementet står der, hvilke værdier de enkelte dele af bygningen skal overholde. Dog kan der slækkes et sted, hvis der isoleres ekstra et andet sted, så huset som helhed overholder rammen.

Vejskel: Matrikelskellet (grænsen for din grund) ud mod fortov eller vej.