BBR
Hvad er BBR?
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landdækkende register, der indeholder oplysninger om samtlige bygninger og boliger i landet. Det skal bemærkes, at det er de faktiske fysiske forhold om arealer, anvendelse m.v., som er registeret i registret. Registreringen er således ikke i sig selv et udtryk for, om de nævnte forhold er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser.
Ejeren af en ejendom har pligt til afgive oplysninger til registret, som føres i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Det skal i den forbindelse præciseres, at dette også er gældende for de bygninger der kan opføres uden anmeldelse/byggetilladelse samt for øvrige ændringer af data registreret i BBR.
Oplysningerne danner grundlag for beregning af boligstøtte og anvendes i forbindelse med de offentlige ejendomsvurderinger m.m. og kan udskrives på en BBR-meddelelse.
BBR-meddelelsen kan gratis rekvireres hos Borgerservice eller selv udskrives fra www.OIS.dk.
Du kan online indberette ændringer til BBR på www.OIS.dk.
Borgerservice
Tlf: 4797 4000
Fax: 4797 4101/4102

